Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1432154_0001.png
9. december 2014
J.nr. 14-4983359
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 150 af 13. november 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Preben Bialas
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432154_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de samlede restancer ved udgangen af 2014 forventes at ud-
gøre?
Svar
En sådan” prognose” for, hvad de samlede restancer forventes at udgøre ultimo 2014
eller længere ude i fremtiden, vil være forbundet med væsentlig usikkerhed som følge af et
betydeligt element af skøn blandt andet om forhold, som SKAT ikke har tilstrækkelig
viden om eller indflydelse på.
SKAT har således oplyst, at restancebeholdningen vil være påvirket af flere forskellige
forhold, der tilsammen har betydning for henholdsvis tilgang og afgang af restancer og
dermed restancebeholdningen.
For at tydeliggøre usikkerheden kan følgende eksempler på usikkerhedsfaktorer nævnes:
SKAT har ikke mulighed for at forudse den løbende tilgang af nye restancer fra over
600 eksterne fordringshavere, når opkrævning har vist sig at være forgæves, og krave-
ne som konsekvens heraf oversendes til inddrivelse.
Som følge af ekstraordinær ophobning af krav i SKATs egne opkrævningssystemer
forventes der en øget tilgang af fordringer til inddrivelse i EFI i 2014 og fremefter, når
disse opfylder betingelserne for oversendelse. SKAT har i de tidligere kvartalsredegø-
relser til Skatteudvalget orienteret om baggrunden for den opståede situation, herun-
der at systemudfordringer i SKATs opkrævningssystemer har medført, at der ikke har
kunnet gennemføres sædvanlig rykkerprocedure mv.
Restancebeholdningen påvirkes i nedgående retning af afgang fra den aktuelle porte-
følje af restancer. Afgang omfatter blandt andet indfrielse af restancerne ved betaling,
afskrivninger i forlængelse af tilsigtet forældelse og afslutning af bobehandling fx kon-
kursboer mv.
Restancebeholdningen påvirkes i både op- og nedadgående retning af restanternes
aktuelle betalingsevne.
Samlet set vil det derfor ikke være muligt at give et retvisende billede af de fremtidige
samlede offentlige restancer. SKAT oplyser derfor kun den historiske restancebehold-
ning, hvilket Skatteudvalget orienteres om kvartalsvist.
Opgørelsen af de samlede restancer for 2014 må i henhold hertil afvente, at datagrundla-
get herfor er på plads, og vil blive oplyst i kvartalsrapporten om offentlige restancer for 4.
kvartal 2014, der oversendes til Skatteudvalget i marts 2015.
Side 2 af 2