Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1427806_0001.png
1. december 2014
J.nr. 14-4944052
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 147 af 13. november 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427806_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor digitale gavekort, der ikke kan ombyttes til kontanter,
brugt som firmajulegaver er at betragte som kontanter – og dermed skattepligtige også
under 700 kr. – og ikke at betragte som en skattefri gave, som trykte gavekort er det?
Svar
Det skatteretlige udgangspunkt er, at enhver indtægt modtaget fra en arbejdsgiver er skat-
tepligtig for den ansatte. Der gælder dog undtagelser til dette udgangspunkt. For eksem-
pel er julegaver fra en arbejdsgiver i form af naturalier med en værdi på højst 800 kr.
(2014) skattefri for den ansatte.
Det er som nævnt en forudsætning for skattefriheden, at julegaven gives i form af natura-
lier, da kontanter og gavekort får karakter af kontant løn. Julegaver i form af gavekort kan
dog være omfattet af begrebet naturalier og dermed skattefri, hvis de er udstedt til speci-
fikke naturalier og ikke kan ombyttes til kontanter. Om et gavekort kan anses for natura-
lier afgøres efter en konkret vurdering. Ud over at gavekortet ikke må kunne ombyttes til
kontanter, ses der blandt andet på, om gavekortet har en så bred anvendelsesmulighed, at
det må sidestilles med kontanter.
Det har ikke betydning for en eventuel skattepligt, om gavekortet er elektronisk eller ydes
i en trykt papirudgave.
Side 2 af 2