Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1428091_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. december 2014
Folketingets Skatteudvalg har den 10. november 2014, efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 139 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
I svar på SAU (2013-14) alm. del – spørgsmål 855-857 har skatteministeren valgt ikke
at redegøre for, hvorfor der efter reklameafgiftsloven stilles krav om minimum 25 pct.
redaktionelt indhold, mens der efter mediestøtteloven stilles krav om 50 pct.
redaktionelt indhold. I stedet henviser skatteministeren til kulturministeren, ligesom
der henvises til SAU (2012-13) L50 – svar på spørgsmål 4 og 15. Ingen af disse svar
forholder sig dog til, hvorfor der fastsat er to forskellige procentsatser i de to love, som
begge efter det oplyste forfølger det samme kulturformål. Der henvises til SAU (2012-
13) L50 – svar på spørgsmål 15, hvoraf netop fremgår, at reklameafgiftslovens
fritagelse af ugeaviser skyldes, at ugeaviser bidrager til den demokratiske og kulturelle
debat og fremmer befolkningens generelle oplysningsniveau, hvilket også fremgår af
Kommissionens afgørelse af 9. juli 2014 og svar på spørgsmål S 1793 (2013-2014). I
lyset heraf bedes ministeren for det første redegøre for, hvorfor der i
reklameafgiftsloven, som henhører under skatteministeren, er indsat en bestemmelse,
der har til formål at yde kulturstøtte? For det andet bedes ministeren redegøre for,
hvorfor reklameafgiftsloven og mediestøtteloven opstiller forskellige kriterier for at
modtage kulturstøtte, når de to love efter det oplyste forfølger det samme formål?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet svarbidrag fra
Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
”Der er redegjort for overvejelserne bag afgiftsfritagelsen for ugeaviser i svar på
spørgsmål nr. 15 af 7. november 2012, L50, 2012-2013. Kommissionens afgørelse af 9.
juli 2014 i statsstøttesagen ændrer ikke på disse hensyn.
Dok. nr. 2437422
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Grænsen på 25 pct. redaktionelt stof, som er fastsat i lov om husstandsomdelte
reklamer, tager udgangspunkt i en undersøgelse fra Brancheforeningen for Ugeaviserne
(i dag en del af Danske Medier) om det gennemsnitlige redaktionelle indhold i
medlemmernes ugeaviser.
Undersøgelsen viste, at samtlige af de ugeaviser, som indgav svar, i gennemsnit i 2010
havde et redaktionelt indhold på mere end 25 pct. Der henvises desuden til svar på
spørgsmål 4 af 7. november 2014, L 50, 2012-2013.
Hvis satsen var blevet fastsat til 50 pct. i lov om husstandsomdelte reklamer, ville langt
færre ugeaviser antageligt have muligheden for at blive afgiftsfritaget.”
Marianne Jelved