Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1419934_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
13. november 2014
Økonomistyrings-
kontoret
Sagsbeh.: Sidse Hansen Ünal
Sagsnr.: 2014-0030-2682
Dok.:
1356029
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der arbejdes
med effektmålinger og evidensbaseret dokumentation inden for
hele ministeriets ressort med en angivelse af, på hvilke områ-
der effektmåling indgår som en integreret del af opgaveløsnin-
gen, og på hvilke områder der ikke stilles krav om effektmå-
ling eller kontraktstyring.”
Svar:
Justitsministeriet anvender kontraktstyring med fem underliggende styrel-
ser henholdsvis anklagemyndigheden, Civilstyrelsen, kriminalforsorgen,
politiet og Udlændingestyrelsen. Justitsministeriet indgår således ikke kon-
trakter med Datatilsynet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Dom-
stolsstyrelsen og Tilsynet med Efterretningstjenesterne, idet de udøver de-
res funktioner i fuld uafhængighed.
Kontrakterne er hidtil udarbejdet på baggrund af Finansministeriets publi-
kation ”Ansvar for styring” og med udgangspunkt i regeringsgrundlag,
flerårsaftaler, strategier mv. for de respektive styrelser.
I september 2014 udgav Finansministeriet pjecen ”Strategisk styring med
resultater i fokus”. I den forbindelse oplyste Finansministeriet, at pjecen
samt det tilhørende inspirationsmateriale afløser ”Ansvar for styring” for
så vidt angår mål- og resultatstyring.
På baggrund af anbefalingerne i Finansministeriets nye vejledning vil der
fremover blive udarbejdet mål- og resultatplaner for styrelserne. Mål- og
resultatplaner fokuserer på kerneopgaverne og styrelsernes strategiske sig-
te. Planerne indeholder et strategisk målbillede samt en række konkrete
mål, som afspejler styrelsernes drifts- og policylignende kerneopgaver.
Flere af institutionerne på Justitsministeriets område har ved høringssvar
oplyst, at effektmålinger og evidensbaseret dokumentation indgår som en
integreret del af opgaveløsningen. Kriminalforsorgen oplyser bl.a.:
”At en vigtig forudsætning for evidensbaseret arbejde i krimi-
nalforsorgen er effektevalueringer af de mange kriminalpræ-
ventive indsatser, der iværksættes. Effektevalueringer er vigti-
ge og nødvendige styringsredskaber, eksempelvis når de reso-
cialiserende tiltag på Kriminalforsorgens område skal vurderes
og videreudvikles.”
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kriminalforsorgen oplyser endvidere, at:
”På behandlingsområdet skal alle primære behandlingstilbud
gennem en krævende akkrediteringsproces, hvor et panel med
landets førende eksperter indenfor misbrugsbehandling vurde-
rer, om hvert enkelt tilbud lever op til en række evidensbasere-
de standarder.
Når det gælder uddannelsesområdet, monitorerer og evaluerer
Kriminalforsorgen løbende de forskellige undervisningstiltag,
der udbydes i Kriminalforsorgens institutioner for at finde ud
af, om de virker efter hensigten.
Kriminalforsorgen anvender i dag således flere evidensbasere-
de tilgange og metoder til at vurdere udbyttet af de mange re-
socialiserende indsatser, der iværksættes.”
Rigspolitiet oplyser, at:
”Der løbende arbejdes med at udvikle mål- og resultatstyringen
i politiet. I den forbindelse er der særligt fokus på at udvikle
nye metoder, der er rettet mod at måle den samfundsmæssige
effekt af politiets arbejde, bl.a. borgernes subjektive opfattelse
af tryghed. Med henblik på at forstærke fokus på beboernes
tryghed i de særligt udsatte boligområder har politiet således i
2012/2013 for første gang udarbejdet et tryghedsindeks, der
måler udviklingen i den objektivt konstaterbare kriminalitet
(udviklingen i antallet af anmeldelser og sigtelser) samt bor-
gernes subjektive opfattelse af tryghed og nabolagsproblemer.
Rigspolitiet er ved at udarbejde et tilsvarende tryghedsindeks
for 2014, der blandt andet danner grundlag for fastlæggelsen af
politiets indsats i boligområderne i 2015.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at politiets færdselsindsats
fastlægges med henblik på at understøtte realiseringen af de
målsætninger, der fremgår af Færdselssikkerhedskommissio-
nens handlingsplan, som løber frem til 2020. Handlingsplanen
tager direkte afsæt i EU’s målsætning om at halvere antallet af
dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020 i
forhold til niveauet i 2010.”
Der er ligeledes flere af institutionerne på Justitsministeriets område, som
ved høringssvar har oplyst, at effektmålinger og evidensbaseret dokumen-
tation ikke indgår som en integreret del af opgaveløsningen. Anklagemyn-
digheden oplyser, at:
”Anklagemyndighedens virksomhed er et af de grundlæggende
elementer i en demokratisk retsstat og skal bidrage til at sikre
den enkelte borger en retfærdig behandling i retssystemet. Det
er ikke umiddelbart muligt at måle effekten af anklagemyndig-
hedens virksomhed på samfundet som helhed, og det er heller
ikke fundet muligt at opstille mål for effekten af anklagemyn-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dighedens arbejde i relation til den enkelte borger, der er in-
volveret i de straffesager, som anklagemyndigheden behandler.
Som indikator for, at anklagemyndigheden opfylder sin objek-
tivitetsforpligtelse og opretholder et højt kvalitetsniveau, an-
vendes imidlertid bl.a. domfældelsesprocenten (det vil sige an-
delen af rejste sager, hvor anklagemyndigheden får medhold).”
Domstolsstyrelsen oplyser, at:
”For så vidt angår egentlig effektmåling bemærkes, at effekten
af domstolenes arbejde kan være vanskelig at dokumentere,
men at forskellige undersøgelser af befolkningens tillid til
domstolene samt vurderingen af domstolenes omdømme kan
være med til at give en indikation af effekterne. Generelt viser
sådanne undersøgelser, at der er stor tillid til domstolene, og at
domstolene har et godt omdømme.”
Civilstyrelsen oplyser, at:
”I forhold til Civilstyrelsens opgavevaretagelse arbejdes der
med aktivitetsbaseret styring og ikke effektbaseret styring.
Dette hænger sammen med, at Civilstyrelsen primært varetager
konkret juridisk sagsbehandling samt yder sekretariatsbetje-
ning til en række nævn og råd.”
Udlændingestyrelsen oplyser, at:
”Udlændingestyrelsens kerneopgaver omfatter behandling af
ansøgninger om opholdstilladelse og visum. Udlændingestyrel-
sen er undergivet kontraktstyring i form af resultatkontrakter
med Justitsministeriets departement. Kontrakterne omfatter
primært mål for styrelsens sagsbehandling i form af servicemål
for maksimale sagsbehandlingstider, mål for gennemsnitlige
sagsbehandlingstider, mv. Det har i den sammenhæng ikke
hidtil været relevant at anvende effektmålinger eller evidens-
baseret dokumentation.”
Datatilsynet oplyser, at:
”I den anledning kan Datatilsynet oplyse, at tilsynet ikke be-
nytter sig af effektmålinger, kontraktstyring eller evidensbase-
ret dokumentation.”
Justitsministeriets Forskningskontor har gennemført en række effektevalu-
eringer af danske tiltag og lovændringer og har i rapporter til brug for ju-
stitsministerielle udvalg m.v. dokumenteret evidensbaserede kriminalpræ-
ventive og resocialiserende tiltag. Der er blandt andet gennemført effekt-
evalueringer af samfundstjenesteordningen, fodlænkeordningen og ung-
domssanktionen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For øjeblikket er Justitsministeriets Forskningskontor ved at gennemføre
effektevalueringer af strafskærpelser, konfliktmægling og exit-indsatsen
over for rocker- og bandemedlemmer.
Alle undersøgelser og rapporter er tilgængelige på Justitsministeriets
hjemmeside.
Det kan afslutningsvist oplyses, at Justitsministeriets større statslige it-
projekter administreres i henhold til ”Budgetvejledning 2014” samt ”Vej-
ledning om den fællesstatslige it-projektmodel”, hvori gevinstrealisering
og opfølgning på it-projekternes gevinster indgår som en fast bestanddel.
5