Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1530939_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2015
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2015-0030-3502
1603260
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. maj 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om redegørelse for straffeniveauet anvendt i praksis for henholdsvis overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, til justitsministeren
1530939_0002.png
Spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for straffeniveauet anvendt i praksis
for henholdsvis overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246
for perioden 2011-2015?”
Svar:
Det fremgår af Justitsministeriets Forskningskontors rapport fra november
2014 om udviklingen i antal anmeldelser og i straffenes art og længde for
vold 2001-2013, at den gennemsnitlige længde af de ubetingede friheds-
straffe for vold idømt i perioden 2011-2013 for overtrædelse af henholds-
vis straffelovens § 245 og § 246 er følgende udmålt i dage:
2011
219
1671
2012
201
1890
2013
270
1509
§ 245
§ 246
Det bemærkes, at tallene for 2014 endnu ikke er opgjort.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”1.
Strafferammen for grov vold (legemsangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter eller mishandling) efter straffelovens § 245 er
fængsel indtil 6 år. Hvis et legemsangreb efter straffelovens § 245
har haft betydelig skade på legeme eller helbred, skal det betragtes
som en særligt skærpende omstændighed.
Det følger endvidere af straffelovens § 246 om særlig grov vold, at
hvis et legemsangreb, der er omfattet af straffelovens § 245 eller §
245 a (kvindelig omskæring), har været af så grov beskaffenhed eller
haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særde-
les skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
Straffastsættelsen i den konkrete sag sker i overensstemmelse med
almindelige strafudmålingsprincipper, hvilket efter straffelovens §
80 bl.a. indebærer, at der ved straffens fastsættelse skal lægges vægt
på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsman-
den.
Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn
til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse
samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom.
Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages
hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om redegørelse for straffeniveauet anvendt i praksis for henholdsvis overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, til justitsministeren
1530939_0003.png
forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gernin-
gen.
Herudover skal der ved straffens fastsættelse bl.a. lægges vægt på de
skærpende og formildende omstændigheder, som er angivet i straffe-
lovens §§ 81 og 82, herunder f.eks. at gerningsmanden tidligere er
straffet af betydning for sagen.
Efter straffelovens § 247, stk. 1, kan straffen forhøjes med indtil det
halve, hvis en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsan-
greb eller en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig
vold, begår en overtrædelse af straffelovens voldsbestemmelser i §§
244-246.
Strafudmålingen i voldssager sker således
som i andre straffesager
efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.
Voldens karakter tillægges stor vægt, men også andre elementer til-
lægges betydning. Det drejer sig f.eks. om optakten til volden, her-
under om parterne forud for volden har haft et skænderi, om foruret-
tede har optrådt provokerende over for den tiltalte, forholdet i øvrigt
mellem tiltalte og forurettede, forurettedes eventuelle skader og den
tiltaltes personlige forhold, herunder eventuelle tidligere straffe for
vold.
2.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foreta-
get en søgning i Tidsskrift for Kriminalret og Ugeskrift for Retsvæ-
sen vedrørende afgørelser for perioden fra 2011 til 2015 om grov
vold efter straffelovens § 245. Ved denne søgning fremkom 75
domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelo-
vens § 245.
Af disse 75 domme er der i 12 tilfælde sket domfældelse for både le-
gemsangreb efter straffelovens § 245 og anden alvorlig kriminalitet,
som eksempelvis røveri efter straffelovens § 288 eller voldtægt efter
straffelovens § 216. Da disse yderligere forhold må antages at have
haft væsentlig betydning for straffastsættelsen, er disse domme ikke
medtaget i oversigten nedenfor om strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 245.
Derudover er der 18 domme, hvor der er sket domfældelse for både
grov vold efter straffelovens § 245 og for anden kriminalitet, f.eks.
vidnetrusler efter straffelovens § 123 eller vold efter straffelovens §
244, og hvor det må antages, at disse øvrige forhold har haft en vis
betydning for strafudmålingen. Disse domme er heller ikke medtaget
i oversigten.
Herudover har jeg ikke medtaget domme, hvor tiltalte er idømt en
foranstaltning efter straffelovens §§ 68-70 om psykisk syge mv. (4
domme), samt domme, hvor straffen er udmålt som en fællesstraf
med en tidligere reststraf eller betinget dom, eller hvor der er udmålt
en såkaldt tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89 (6 domme).
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om redegørelse for straffeniveauet anvendt i praksis for henholdsvis overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, til justitsministeren
1530939_0004.png
Der resterer herefter 35 domme om grov vold efter straffelovens §
245. Disse domme vedrører både helt eller delvist betingede og ube-
tingede domme. Der kan i de 35 domme være tale om flere ger-
ningsmænd, ligesom en dom kan indeholde flere forhold om over-
trædelse af straffelovens § 245.
De domme, hvor en person er dømt for vold i gentagelsestilfælde, jf.
straffelovens § 245, jf. § 247, stk. 1, er medtaget i oversigten.
En gennemgang af de 35 sager viser herefter følgende:
I 11 af de 35 domme blev den/de tiltalte idømt fængsel mellem 30
dage og 3 måneder, heraf vedrørte 1 dom vold i gentagelsestilfælde,
jf. straffelovens § 247, stk. 1.
Som eksempel på en dom i dette strafniveau kan der henvises til
Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2011, s.
358. Sagen omhandlede en 33-årig mand, der ikke tidligere var straf-
fet. Han blev idømt 3 måneders ubetinget fængsel for på et diskotek
at have slået en anden gæst i hoved med et glas, der knustes, og fin-
gerknipset eller lignende den pågældende i øjet. Forurettede pådrog
sig blodsprængninger i øjet og flere syningskrævende flænger i ho-
vedet. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på voldens ka-
rakter, herunder at glasset smadrede, og at fingerknipset var rettet
mod en særlig sårbar del af legemet, samt på at forurettede ved slaget
med glasset blev påført flere syningskrævende flænger i ansigtet.
Der var trods tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for at
gøre straffen helt eller delvist betinget.
I 8 af de 35 domme blev den/de tiltalte idømt fængsel i intervallet
over 3 måneder og under 6 måneder, heraf vedrørte 3 domme vold i
gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 247, stk. 1.
Som eksempel på en dom i dette strafniveau kan nævnes Østre
Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2015, s. 357/2,
hvor tiltalte i forbindelse med en diskussion havde bidt det yderste af
forurettedes pegefinger af. Tiltalte blev idømt 4 måneders fængsel,
hvoraf 2 måneder helt undtagelsesvist grundet tiltaltes særdeles gode
personlige forhold blev gjort betinget.
I 9 af de 35 domme blev der idømt fængsel i intervallet fra 6 måne-
der til under 1 år, heraf vedrørte 2 domme vold i gentagelsestilfælde,
jf. straffelovens § 247, stk. 1.
Som eksempel på en dom i dette strafniveau kan nævnes Østre
Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2011, s. 171. Sa-
gen omhandlede en 29-årig mand, der ud for et værtshus en nat slog
en anden mand i hovedet med en champagneflaske. Den forurettede
fik som følge af volden kraniebrud, en sprængt trommehinde og va-
rig hørenedsættelse. Tiltalte blev idømt 6 måneders ubetinget fæng-
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om redegørelse for straffeniveauet anvendt i praksis for henholdsvis overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, til justitsministeren
1530939_0005.png
sel. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på den udøvede
volds alvorlige karakter og følgerne af volden. Henset til forholdets
alvorlige karakter fandtes ikke grundlag for at gøre straffen betinget.
I 7 af de 35 domme blev der idømt fængsel i intervallet mellem 1 år
og 1 år 6 måneder, heraf vedrørte 2 domme vold i gentagelsestilfæl-
de, jf. straffelovens § 247, stk. 1.
Som eksempel på en dom i dette strafniveau kan nævnes Vestre
Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2014, s. 637. Sa-
gen vedrørte en 33-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet. Han
blev fundet skyldig i vold ved en nat i sin lejlighed at have tildelt
forurettede et knytnæveslag og en skalle i panden, ligesom han to
gange tog kvælertag på hende. Forurettede fik som følge af volden
bl.a. punktformede blødninger i øjnenes bindehinder og rundt om øj-
nene samt mærker på halsen. Ifølge politiattesten tydede skaderne
på, at grebene om halsen havde været kraftige og langvarige, og at
forurettede derfor havde været i livsfare. Tiltalte blev idømt ubetin-
get fængsel i 1 år. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at
der var tale om to tidsmæssigt adskilte kvælningsforsøg, det langva-
rige forløb og de omstændigheder, hvorunder kvælningsforsøgene
havde fundet sted, herunder navnlig halsgrebenes alvorlige karakter
med livsfare til følge. Der var på den baggrund ikke grundlag for at
gøre dele af straffen betinget.
3.
Rigsadvokaten har ligeledes for så vidt angår retspraksis om over-
trædelse af straffelovens § 246 om særlig grov vold foretaget en søg-
ning i Tidsskrift for Kriminalret og Ugeskrift for Retsvæsen i perio-
den fra 2011 til 2015. Ved denne søgning fremkom 7 domme, hvor
der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 246. Fle-
re af dommene indeholder tillige forhold om anden kriminalitet.
Af de 7 domme vedrører 3 legemsangreb af særlig rå, brutal eller far-
lig karakter med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245,
stk. 1. I disse 3 domme er der idømt mellem 2 og 9 års fængsel.
Som eksempel herpå kan nævnes Vestre Landsrets dom gengivet i
Tidsskrift for Kriminalret 2013, s. 609/2. I denne dom blev tre tiltalte
på 37 år, 19 år og 26 år idømt henholdsvis 8 års fængsel, 6 års fæng-
sel og 2 års fængsel. De tre personer havde opsøgt forurettede på
dennes bopæl og udøvet stump vold, herunder spark og tramp mod
hovedet og kroppen, hvilket medførte kvæstningssår i ansigtet,
brækket næse, delvist afrevet øre, flere brækkede ribben, brækket
brystben og blødning i hjernen. Forurettede afgik efterfølgende ved
døden. Landsretten lagde vedrørende den 37-årige tiltalte, der blev
idømt 8 års fængsel, vægt på karakteren af voldsforholdet, og at han
tidligere flere gange var straffet for vold. Vedrørende den 19-årige
tiltalte, der blev idømt fængsel i 6 år, lagde retten vægt på karakteren
af voldsforholdet og i formildende retning hendes unge alder og
umodenhed. Og endelig lagde retten ved stafudmålingen for den 26-
5
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om redegørelse for straffeniveauet anvendt i praksis for henholdsvis overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, til justitsministeren
1530939_0006.png
årige tiltalte vægt på karakteren af volden og i formildende retning
hans noget mindre andel i voldsudøvelsen.
De resterende 4 domme vedrører andre forhold af legemsangreb af
særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende om-
stændigheder efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. I disse 4 sa-
ger er den/de tiltalte idømt fængsel mellem 2 og 5 år.
Som eksempel herpå kan nævnes Vestre Landsrets dom gengivet i
Tidsskrift for Kriminalret 2013, s. 30. Dommen vedrører tre unge
mænd, hvoraf en var under 18 år. Forurettede var blevet smidt ud af
et værtshus, og de tre tiltalte fulgte efter ham til en nærliggende
tankstation, hvor de i forening og efter forudgående aftale overfaldt
ham. Forurettede blev væltet omkuld og herefter slået, sparket og
trampet adskillige gange i hovedet og på kroppen. Forurettede fik
som følge af volden kvæstningssår i hovedet, brud på næsen, flere
ribbensbrud samt blødninger i hjernen og hjerneskade med alvorlige
psykiske og fysiske mén til følge. Straffen blev for de to tiltalte over
18 år udmålt til fængsel i 4 år, for den enes vedkommende var der ta-
le om vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 247, stk. 1. De
pågældende blev ligeledes straffet for henholdsvis tyveri af og hæleri
med hensyn til forurettedes pung. Straffen blev for den tiltalte under
18 år udmålt til fængsel i 3 år og 6 måneder, idet der i formildende
retning blev taget hensyn til hans unge alder og i skærpende retning
hans meget aktive rolle i overfaldet. Retten lagde ved strafudmålin-
gen bl.a. vægt på, at der var tale om meget grov og helt umotiveret
vold udført af flere i forening, som havde påført forurettede stor og i
hvert fald langvarig skade.”
6