Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1531402_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. maj 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0030-3484
Dok.:
1602064
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 813 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll
(LA), Karsten Lauritzen (V), Mai Mercado (KF).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om at redegøre kronologisk for beslutninger, initiativer, ændringer m.v., der konkret er foretaget i forhold til det jødiske samfunds beskyttelse fra oktober 2011 til og med den 1. maj 2015, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 813 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kronologisk redegøre for beslutninger, initiati-
ver, ændringer m.v., der konkret er foretaget i forhold til det
jødiske samfunds beskyttelse fra oktober 2011 til og med den
1. maj 2015?”
Svar:
1.
Vurderingen af trusselsbilledet i Danmark og udsatte befolkningsgrup-
pers behov for beskyttelse, herunder eksempelvis Det Jødiske Samfund i
Danmark, foretages af PET.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet foretaget en
søgning i ministeriets elektroniske journalsystemer vedrørende perioden
fra maj 2005 til 1. maj 2015 med henblik på at identificere relevante do-
kumenter eller sager. Der er herefter foretaget en manuel gennemgang af
de herved identificerede relevante sager.
Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet i den anførte
periode ses at have holdt en række møder med Det Jødiske Samfund. Efter
fast praksis viderebringer ministeriet eventuelle bekymringer eller ønsker
fra det jødiske samfund, der måtte være udtrykt på sådanne møder, til PET
med henblik på, at PET inddrager dette i tjenestens vurdering af det jødi-
ske samfunds beskyttelsesbehov.
2.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Det Jødiske Samfund (tidlige-
re Mosaisk Troessamfund) siden 1997 er blevet tildelt midler på finanslo-
ven til finansiering af vagttjeneste ved foreningens lokaler. Midlerne er op-
taget som et tilskud på Justitsministeriets finanslovsparagraf under §
11.11.01. Departementet. Det Jødiske Samfund fik før 1997 tilskud via
tipsmidlerne.
Fra og med 2000 udgjorde tilskuddet til Det Jødiske Samfund 1,9 mio. kr.
årligt. Det Jødiske Samfund blev i 2009 ekstraordinært tildelt en engangs-
bevilling på 1,5 mio. kr. til ekstra investeringer i bygningssikkerhed mv. i
lyset af det generelle trusselsbillede, som det vurderedes af PET.
Ved aktstykke nr. 80 af 17. april 2013 blev Det Jødiske Samfund ydet et
ekstraordinært tilskud til gennemførelse af anbefalinger fra PET om for-
bedring af den fysiske sikkerhed på tre lokationer, ligesom det årlige til-
skud blev forhøjet til 2,1 mio. kr. fra og med 2013.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om at redegøre kronologisk for beslutninger, initiativer, ændringer m.v., der konkret er foretaget i forhold til det jødiske samfunds beskyttelse fra oktober 2011 til og med den 1. maj 2015, til justitsministeren
Ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 blev der tilført 20 mio. kr. til en
forbedring af den fysiske sikkerhed ved bygninger mv., som primært be-
nyttes af Det Jødiske Samfund.
Justitsministeriet ses ikke herudover at have truffet beslutninger, foretaget
ændringer eller taget initiativer vedrørende beskyttelsen af Det Jødiske
Samfund.
3.
Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra PET, der bl.a. har udtalt følgende:
”PET
har gennem de seneste år, herunder fra 2011 frem til i
dag, haft løbende dialog med bl.a. Mosaisk Troessamfund om
sikkerheden omkring jødiske interesser. PET har i den forbin-
delse anbefalet Mosaisk Troessamfund at iværksætte en række
sikkerhedsforanstaltninger i forhold til konkrete lokaliteter og
drøftet sikkerheden ved konkrete arrangementer og begivenhe-
der.
PET har også over for det øvrige politi løbende afgivet anbefa-
linger om konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger
vedrørende lokaliteter og arrangementer med tilknytning til det
jødiske samfund i Danmark, herunder om patruljering og be-
vogtning.
PETs anbefalinger fremsættes på baggrund af trusselsvurderin-
ger fra Center for Terroranalyse (CTA) i PET og det aktuelle
efterretningsbillede. Anbefalingerne er dynamiske og er løben-
de blevet tilpasset det konkrete trusselsbillede.”
PET har i øvrigt henvist til Justitsministeriets besvarelse af 19. marts
2015 af spørgsmål nr. 344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
hvoraf det bl.a. fremgår:
”Hvad
nærmere angår den politimæssige beskyttelse af Det Jø-
diske Samfund kan jeg oplyse, at der er en løbende dialog mel-
lem PET og Det Jødiske Samfund vedrørende sikkerheden
omkring de jødiske institutioner.
Beskyttelsen fastlægges på baggrund af en politi- og sikker-
hedsfaglig vurdering og tilpasses løbende i lyset af trusselsbil-
ledet.
Sikkerheden omkring de jødiske interesser blev øget efter an-
grebene i Paris, og siden angrebet på Krudttønden i København
har der været en markant og synlig politiindsats omkring de
jødiske institutioner. Den øgede indsats fortsætter, samtidig
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om at redegøre kronologisk for beslutninger, initiativer, ændringer m.v., der konkret er foretaget i forhold til det jødiske samfunds beskyttelse fra oktober 2011 til og med den 1. maj 2015, til justitsministeren
med at Københavns Politi og PET arbejder på en langsigtet
plan, der skal sikre trygheden omkring de jødiske institutioner.
Hverken PET, der laver trusselsvurderingerne, eller det øvrige
politi, der står for udførelsen af det politimæssige tilsyn, kan
give nærmere oplysninger om de konkrete sikkerhedsforan-
staltninger, da dette ville kunne indebære en risiko for, at sik-
kerhedsforanstaltningerne kompromitteres”
4