PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2014

Forvaltningsretskontoret

Inge Birgitte Møberg

2014-0030-2669

1351196

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Inge Birgitte Møberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 81 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I artiklen ”Tavshedspligt overfor Folketinget” af John Vogter

og Jens Erik Stausbøll, begge Justitsministeriet, publiceret i Ju-

risten nr. 8, 1990, side 359, konkluderes det, at ”… det utvivl-

somt antages at en offentlig myndighed i almindelighed uden

at komme i konflikt med lovgivningens regler om tavsheds-

pligt vil kunne videregive også fortrolige oplysninger til andre

offentlige myndigheder herunder Folketinget, idet videregivel-

sen ikke kunne anses for uberettiget når oplysningerne videre-

gives fordi den anden myndighed har et sagligt behov for at

få oplysningerne”. På side 71 i ”Beretning og indstilling i an-

ledning af tjenstlig undersøgelse mod departementschef Anne

Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow”, af-

givet den 2. maj 2014” fremgår at, ”Det var vores opfattelse, at

vi på grund af vores tavshedspligt ikke kunne medvirke til, at

udvalgsmedlemmerne fik den reelle begrundelse, da det ville

kunne afsløre oplysninger, som var klassificerede som hemme-

lige.” Kan ministeren i betragtning af overstående bekræfte, at

når justitsministeren ikke valgte at fortælle Retsudvalget den

reelle begrundelse for aflysning af besøget på Christiania, så

handlede det ikke om, at det ikke var lovligt at videregive de

fortrolige oplysninger om den reelle begrundelse for aflysnin-

gen, men at justitsministeren og ledende embedsmænd tilsyne-

ladende ikke stolede på Retsudvalgets evne til at sikre, at for-

trolige oplysninger ikke kom til offentlighedens kendskab?”

Svar:

Offentlig ansatte er undergivet tavshedspligt. Det følger således af for-

valtningslovens § 27, at den, der virker inden for den offentlige forvalt-

ning, har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger.

Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i

offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til, kan

straffes.

Det følger af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når

den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller

når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væ-

sentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Straffeloven indeholder således ikke en nærmere angivelse af, hvilke of-

fentlige eller private interesser der kan føre til, at en oplysning må anses

for fortrolig. Om en oplysning må anses for fortrolig beror derfor hovedsa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelig på regler uden for straffeloven. Bl.a. forvaltningslovens § 27, stk. 1-

4, indeholder en nærmere opregning af de hensyn, der kan føre til, at en

oplysning er fortrolig. Det følger bl.a. heraf, at oplysninger om enkeltper-

soners private, herunder økonomiske, forhold, er omfattet af tavshedsplig-

ten, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, og at der gælder tavshedspligt, når

det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, jf.

forvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der kan i øvrigt generelt henvises til Niels Fenger, Forvaltningsloven med

kommentarer (1. udgave 2013), side 673ff.

Det er alene

uberettiget

videregivelse (eller udnyttelse) af fortrolige op-

lysninger, der kan straffes efter reglerne i straffelovens § 152. Det følger

endvidere af straffelovens § 152 e, at § 152 ikke omfatter tilfælde, hvor

den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i

berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af eget eller andres

tarv.

Det vil afhænge af en konkret vurdering – herunder af oplysningens karak-

ter, til hvem oplysningen er videregivet og under hvilke omstændigheder –

om en videregivelse af en fortrolig oplysning udgør et brud på straffelo-

vens almindelige regler om tavshedspligt. Denne konkrete vurdering hen-

hører i sidste ende under domstolene.

I Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (1. udgave 2013), an-

føres bl.a. følgende om spørgsmålet om vurderingen af, om en videregivel-

se af fortrolige oplysninger er

berettiget:

”Hvor spørgsmålet ikke er reguleret ved særlig lov, må det ved

en vurdering af videregivelsens berettigelse bl.a. indgå, om vi-

deregivelsen reelt har karakter af offentliggørelse af oplysnin-

gerne til en ubestemt kreds af personer, og om det i givet fald

således er uden for forvaltningsmyndighedens kontrol, hvem

der efterfølgende modtager oplysningerne, jf. betænkning

1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af

kontrolresultaterm.v., s. 19. Forbeholdet om ”uberettiget” sig-

ter på den baggrund særlig til situationer, hvor en videregivelse

sker til en snæver kreds under særligt legitimerende omstæn-

digheder, jf. for eksempler herpå nedenfor under pkt. 2.3-2.5.

Af samme grund må det indgå i berettighedsvurderingen, om

også modtagerne af oplysningerne er underlagt tavshedspligt

med hensyn til de pågældende oplysninger.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke i lovgivningen fastsat generelle regler om spørgsmålet om

berettigelsen af videregivelse af fortrolige oplysninger til Folketinget og

dets udvalg.

Hvis der er tale om oplysninger, som er omfattet af den almindelige ad-

gang til aktindsigt efter offentlighedsloven (og dermed vil skulle udleveres

til enhver, der måtte anmode om det), vil en minister naturligvis kunne vi-

deregive oplysninger til Folketinget eller et af dets udvalg.

Det antages endvidere, at en minister normalt vil være berettiget til at vide-

regive fortrolige oplysninger til Folketinget, hvis der er sagligt behov for

det.

Der kan i den forbindelse henvises til John Vogter og Jens Erik Stausbøll

”Tavshedspligt over for Folketinget”, artikel trykt i Juristen (nr. 8/1990),

side 359, hvor der bl.a. anføres følgende:

”På den baggrund må det utvivlsomt antages, at en offentlig

myndighed i almindelighed uden at komme i konflikt med lov-

givningens regler om tavshedspligt vil kunne videregive også

fortrolige oplysninger til andre offentlige myndigheder, herun-

der Folketinget, idet videregivelsen ikke vil kunne anses for

uberettiget, når oplysningerne videregives, fordi den anden

myndighed har et sagligt behov for at få oplysningerne.”

Der kan endvidere henvises til Niels Fenger, Forvaltningsloven med kom-

mentarer (1. udgave 2013), side 766, hvor der bl.a. anføres følgende:

”Uden for de tilfælde, hvor der i lovgivningen er gennemført

en særlig regulering af spørgsmålet, er retsstillingen mellem

forvaltningen og Folketinget den, at der i almindelighed består

en ret – men ikke en pligt – til at videregive oplysninger af for-

trolig karakter, når oplysningerne efter ministerens skøn må

antages at være af saglig betydning for Folketingets virksom-

hed. Det gælder både i relation til videregivelse af egen drift og

med hensyn til videregivelse, der sker, fordi Folketinget eller

et af dets udvalg anmoder om de pågældende oplysninger.

Denne vidtgående videregivelsesadgang hænger sammen med,

at det er Folketingets opgave at føre kontrol med ministrenes

administration af lovgivningen. En minister må derfor i meget

vidt omfang være berettiget til at videregive fortrolige oplys-

ninger til f.eks. et folketingsudvalg, når det er nødvendigt med

henblik på at besvare udvalgets spørgsmål, eller oplysningerne

i øvrigt anses for relevante for udvalgets virksomhed.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om spørgsmålet om, hvilke oplysninger som bør videregives til Folketin-

get, anfører Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (1. udgave

2013), side 768, bl.a. følgende:

”I hvilket omfang forvaltningen – inden for de rammer, som

straffeloven og persondataloven overlader forvaltningen – bør

videregive fortrolige oplysninger til Folketinget, må afgøres på

grundlag af en konkret afvejning fra område til område.[…]

Oplysninger, som er af særlig fortrolig karakter, og som efter

deres indhold kun bør være tilgængelige for en stærkt begræn-

set personkreds, kan der også være grund til ikke i almindelig-

hed at videregive til Folketingets stående udvalg. I stedet kan

der fra område til område etableres en ordning, hvor oplysnin-

gerne videregives til f.eks. parlamentariske udvalg med ganske

få medlemmer, som i øvrigt har en særlig indsigt i området.”

Om videregivelse af oplysninger af særlig fortrolig karakter anføres tilsva-

rende i John Vogter og Jens Erik Stausbøll, ”Tavshedspligt over for Folke-

tinget”, artikel trykt i Juristen (nr. 8/1990), side 365:

”Oplysninger, som er af særlig fortrolig karakter, f.eks. oplys-

ninger af betydning for statens sikkerhed, og som efter deres

indhold kun bør være tilgængelige for en stærkt begrænset per-

sonkreds, kan der også være grund til ikke i almindelighed at vi-

deregive til Folketingets stående udvalg. I stedet kan der fra om-

råde til område etableres en ordning, hvor oplysningerne videre-

gives til f.eks. parlamentariske udvalg med ganske få medlem-

mer, som i øvrigt har en særlig indsigt i området.”

Der kan tillige henvises til Folketingets Lovsekretariats notat af 14. de-

cember 2004 om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget (REU

Alm. del – bilag 198, folketingsåret 2004-05 (2. samling)).

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at oplysninger af væ-

sentlig betydning for statens sikkerhed, herunder oplysninger der vedrører

Politiets Efterretningstjenestes operationer og kilder mv., efter fast praksis

ikke videregives til Folketingets stående udvalg.

Der kan i den forbindelse som eksempel henvises til ministeriets besvarel-

se af 23. september 2013 af spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Indfødsretsud-

valget, hvor det er anført, at Justitsministeriet ikke i praksis vil oversende

oplysninger til Folketingets udvalg, hvis videregivelse af oplysningerne vil

kunne skade Politiets Efterretningstjenestes arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet skal endvidere i forlængelse heraf bemærke, at Folketin-

gets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (Folketingets Kontrolud-

valg) er etableret med det formål at have indseende med forsvarets og poli-

tiets efterretningstjenester.

Det er en forudsætning for, at Kontroludvalget kan varetage sit formål, at

medlemmerne af udvalget kan blive orienteret om klassificerede forhold

om bl.a. Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, som øvrige udvalg i

Folketinget ikke har adgang til. Af samme grund følger det af kontrolud-

valgslovens § 5, at udvalgets medlemmer og sekretærer er forpligtet til at

bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.

Det bemærkes endvidere, at den tidligere justitsminister Morten Bødskov

under samrådet den 10. december 2013 oplyste, at han var helt indstillet

på, at Folketingets Kontroludvalg kunne få en nærmere orientering om det

konkrete trusselsbillede, der forelå omkring besøget den 29. februar 2012.

I forhold til den konkrete sag, som omtales i spørgsmålet, kan Justitsmi-

nisteriet henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.