Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1533315_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2015
Politikontoret
Louise Falkenberg
2015-0030-3480
1601683
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm. om aflysning af en planlagt skydeøvelse, da kredsens egen skydebane i kælderen under politigården i Aarhus var lukket af sikkerhedshensyn, , til justitsministeren
Spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, på baggrund af oplysningerne om, at Østjyl-
lands Politi i efteråret aflyste en planlagt skydeøvelse, da kred-
sens egen skydebane i kælderen under politigården i Aarhus
var lukket af sikkerhedshensyn, mens der foregik en renove-
ring, jf. artiklen ”Man skal selvfølgelig ikke springe skydetræ-
ningen over i årevis” fra JP Aarhus den 22. april 2015, redegø-
re for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at det undgås, at
politikredsene uden videre kan aflyse en skydetræning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Rigspolitiet ind-
hentet en udtalelse fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at kredsen den 12. november
2014, besluttede at aflyse den planlagte halvårlige skydetræ-
ning i uge 45 i 2014. Baggrunden for aflysningen var, at parke-
ringsdækket over skydekælderen på politigården i Aarhus var
under renovering, hvilket medførte, at betonstykker faldt ned
fra loftet i skydekælderen. Det var ikke umiddelbart muligt at
løse problemet indenfor en given tidsramme, da det af sikker-
hedsmæssige årsager var nødvendigt at foretage en grundig in-
spektion af loftet i skydekælderen, efter at renoveringen af
parkeringsdækket var afsluttet.
Det blev af Østjyllands Politi forinden undersøgt, om skyde-
træningen kunne finde sted på andre skydebaner i rimelig af-
stand, hvilket viste sig ikke at være muligt før marts/april
2015. En sådan udsættelse af skydetræningen ville medføre, at
medarbejderne skulle til skydetræning to gange lige efter hin-
anden, hvilket ikke syntes hensigtsmæssigt.
Det bemærkes, at forårets skydetræning påbegyndes mandag
den 18. maj 2015 og fortsætter ind i juni måned. Skydetrænin-
gen tilrettelægges således, at der tages højde for den aflyste
skydetræning.
I forlængelse af Østjyllands Politis udtalelse kan Rigspolitiet
oplyse, at Rigspolitiet i en mail af 25. februar 2015 til politi-
kredsene og områderne i Rigspolitiet
i lyset af den aktuelle
operative situation
indskærpede vigtigheden af, at der sættes
ledelsesmæssigt fokus på tjenesteskydningerne, og at afholdel-
sen af tjenesteskydningerne
herunder også med maskinpistol
prioriteres.”
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm. om aflysning af en planlagt skydeøvelse, da kredsens egen skydebane i kælderen under politigården i Aarhus var lukket af sikkerhedshensyn, , til justitsministeren
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 716 og
717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3