Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1422099_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
18. november 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0030-2663
Dok.:
1351131
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om forhørsledelsen i ”Beretning og
indstilling i anledning af tjenstlig undersøgelse mod departe-
mentschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-
Christian Bülow”, afgivet den 2. maj 2014, i deres arbejde har
taget stilling til, om den påstående trussel mod Retsudvalget
var reel, eller om de blot har lagt PET og Justitsministeriets
vurdering til grund for forhøret?”
Svar:
1.
I beretningen anføres bl.a. følgende om PET’s trusselsvurdering (pkt.
7.3.1, s. 161 f.):
”PETs trusselsvurdering i relation til Retsudvalgets planlagte besøg
den 29. februar 2012 og spørgsmålet om trusselsvurderingens fortro-
lighed har ikke været bestridt af kammeradvokaten, og den omstæn-
dighed, at embedsmændene og ministeren lagde oplysningerne fra
chefen for PET til grund under det efterfølgende forløb, har ikke væ-
ret omfattet af de forhold, som fra ministeriets side bebrejdes em-
bedsmændene. Forhørsledelsen finder dog anledning til at bemærke,
at der efter samtlige oplysninger i sagen, herunder de klassificerede,
ikke er noget grundlag for at nå til, at Anne Kristine Axelsson og
Jens-Christian Bülow (eller justitsministeren) havde grund til at be-
tvivle rigtigheden af PETs oplysninger og vurdering eller til at fore-
tage sig yderligere for at få den bekræftet.”
Om de klassificerede oplysninger i sagen anføres bl.a. følgende i beretnin-
gen (pkt. 1.3, side 3):
”Der har løbende været foretaget partshøring over forhørsprotokol-
len, herunder de dele af protokollen der indeholder klassificerede op-
lysninger. De klassificerede oplysninger er efter indstilling fra PET
udeladt af beretningen, men findes i særskilte klassificerede bilag,
som forhørsledelsen og sagens parter er bekendt med og har haft ad-
gang til under sagens behandling.”
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke oplysninger der er indgået i
forhørsledelsens undersøgelse, kan det i øvrigt oplyses, at det fremgår af
beretningens pkt. 1.2, at de to indberettede embedsmænd forud for
Justitsministeriets afgivelse af indberetningerne havde afgivet en fælles re-
degørelse af 19. december 2013, ligesom yderligere to embedsmænd hav-
de afgivet en redegørelse henholdsvis den 19. december 2013 og den 18.
december 2013.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår samtidig af beretningens pkt. 1.3 om tilrettelæggelse af under-
søgelsen, at forhørsledelsen har afholdt seks forhørsmøder, hvor der er af-
givet forklaringer af de to indberettede tjenestemænd samt vidneforklarin-
ger af kommitteret Jens Teilberg Søndergaard, fhv. chef for Politiets Efter-
retningstjeneste nu kommitteret Jakob Scharf, medlem af Folketinget og
fhv. justitsminister Morten Bødskov, fhv. politidirektør nu direktør for
Kriminalforsorgen Johan Reimann, kontorchef Carsten Madsen, fungeren-
de kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese, afdelingschef Kristian Korfits
Nielsen, [daværende] kontorchef Morten Niels Jakobsen, [daværende] mi-
nistersekretær Karin Baunsgaard, fuldmægtig Ole Sellmer Sørensen, fuld-
mægtig Josephine Ilchmann Jørgensen, [daværende] ass. ministersekretær
Mads Møller Langtved, fhv. særlig rådgiver Trine Maria Ilsøe, fhv. særlig
rådgiver Kasper Graa Wulff og medlem af Folketinget og fhv. formand for
Retsudvalget Anne Baastrup.
Det fremgår samme sted, at parternes repræsentanter under et møde af-
holdt den 8. april 2014 fremkom med deres afsluttende bemærkninger, og
at de forud herfor havde afgivet skriftlige indlæg.
Hertil kommer, at kammeradvokaten til brug for bevisførelsen fremlagde
en bilagssamling på i alt 584 sider, mens bisidderne fremlagde en supple-
rende bilagssamling på i alt 160 sider.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3