Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1422097_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. november 2014
Forvaltningsretskontoret
Inge Birgitte Møberg
2014-0030-2664
1351127
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 75 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Inge Birgitte Møberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422097_0002.png
Spørgsmål nr. 75 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, på baggrund af konklusionen i pkt. 7.5.8 i
”Beretning og indstilling i anledning af tjenstlig undersøgelse
mod departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelings-
chef Jens-Christian Bülow”, afgivet den 2. maj 2014, at det er
en hensigtsmæssig retstilstand, at der i den i pkt. 7.5.8 be-
skrevne situation ikke skal tages notat? Og etableres der med
den tjenstlige undersøgelse en ny praksis ift. hvornår notatplig-
ten gælder?
Svar:
1.
I forhold til spørgsmålet om notatpligt i det tilfælde, der spørges til, an-
føres det – som det også fremgår af det stillede spørgsmål – på side 178 i
beretningen, at forhørsledelsen ikke fandt, at der i en situation som den,
der forelå, var pligt til at tage notat.
Forhørsledelsen har med indstillingen forholdt sig til spørgsmålet om no-
tatpligt i den foreliggende konkrete situation inden for de regler om notat-
pligt, der var gældende på det pågældende tidspunkt.
2.
Om reglerne om notatpligt kan oplyses følgende:
Det følger af offentlighedslovens § 13, stk. 1 og 2, at en myndighed i visse
tilfælde er forpligtet til at gøre notat om oplysninger, som den mundtligt
eller på anden måde bliver bekendt med.
Efter bestemmelsens stk. 1 indtræder notatpligten, når myndigheden skal
træffe afgørelse i den pågældende sag, som oplysningerne vedrører (afgø-
relsessag), og der er tale om oplysninger, som vedrører afgørelsessagens
faktiske grundlag, eller om eksterne faglige vurderinger, og de pågældende
oplysninger eller vurderinger er af betydning for sagens afgørelse, og op-
lysningerne eller vurderingerne ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumen-
ter.
Efter bestemmelsens stk. 2 er en myndighed endvidere forpligtet til at tage
notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt i afgørelsessager, når sagsek-
speditionsskridtet ikke fremgår af sagens dokumenter.
Det er ikke muligt generelt at fastlægge, hvornår et sagsekspeditionsskridt
i en afgørelsessag skal betragtes som væsentlig. Det må således bero på en
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konkret vurdering i det enkelte tilfælde, jf. Justitsministeriets vejledning
om lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 14.5.
I vejledningen nævnes som eksempel på et sagsekspeditionsskridt, der i
almindelighed må betragtes som væsentligt og derfor skal noteres, det til-
fælde, hvor en myndighed meddeler en afgørelse mundtligt.
3.
Offentlighedsloven trådte i kraft den 1. januar 2014. Bestemmelsen i §
13, stk. 1, svarer med enkelte sproglige justeringer til den notatpligt, der
fulgte af § 6, stk. 1, i den tidligere offentlighedslov fra 1985.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, er imidlertid for så vidt angår afgørelsessager
en lovfæstelse af den ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætning, hvor-
efter forvaltningsmyndigheder i afgørelsessager havde en pligt til at tage
notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt.
4.
Som det fremgår, gælder notatpligten efter offentlighedslovens § 13 ale-
ne for sager, hvor en myndighed skal træffe afgørelse (afgørelsessager).
Der gælder imidlertid også på ulovbestemt grundlag en notatpligt i visse
andre sager. Der henvises i den forbindelse til Mohammad Ahsan, Offent-
lighedsloven med kommentarer (2014), side 246f., hvor der anføres føl-
gende:
”Ved siden af stk. 2 gælder en ulovbestemt forvaltningsretlig
grundsætning om, at der også i
andet end afgørelsessager
såkaldte ”traditionelle” administrative sager, der har en vis
indgribende og væsentlig betydning for borgeren – skal gøres
notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, såfremt de pågæl-
dende oplysninger ikke fremgår af sagens dokumenter.
Endelig følger det af god forvaltningsskik, at der – uden for §
13’s tilfælde og uden for rammerne af den ulovbestemte rets-
grundsætning – bør tages notat af visse sagseksspeditions-
skridt.”
Om notatpligten i mere generelle sager anføres endvidere i Mohammad
Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (1. udgave 2014), side 249
f., følgende:
”Der er i forskellige sammenhænge rejst spørgsmål om, hvor-
vidt
notatpligten er tilsidesat i mere generelle (politiske) sager.
I den forbindelse bemærkes, at de pågældende sager typisk ik-
ke vil have karakter af afgørelsessager, og notatpligten efter §
13, stk. 1 og 2, vil allerede af den grund ikke gælde for disse
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sager. Det samme gælder notatpligten efter den ulovbestemte
retsgrundsætning herom, da den alene gælder i forholdt til
”traditionelle” administrative sager, der har en vis indgribende
og væsentlig betydning for borgeren, og hvor der er særlig
grund til at stille krav om, at der tages notat om væsentlige
sagsekspeditionsskridt […]. Tilbage står herefter blot, om det
følger af principperne om god forvaltningsskik, at der skal ta-
ges notat af væsentlige sagsekspeditionsskridt eller lignende i
sådanne generelle (politiske) sager. Det kan i almindelighed
ikke antages at være tilfældet, da notatpligten efter god for-
valtningsskik navnlig hviler på et synspunkt om, at der skal
skabes et tillidsforhold
mellem borgeren og forvaltningen
hvilket forhold typisk ikke foreligger i politiske sager – og et
sådant tillidsforhold skabes bl.a. ved, at forvaltningen sikrer
sig bevis og herved undgår tvivl om, hvad der er foregået og
sagt i en foreliggende sag. Det kan dog ikke afvises, at hensy-
net til at sikre sig dokumentation for, hvad der er foregået i en
generel (politisk) sag, efter omstændighederne i særlige tilfæl-
de kan bevirke, at der bør tages et notat herom efter princip-
perne om god forvaltningsskik.”
Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven,
side 416ff., hvor pligten til at gøre notat efter en ulovbestemt forvaltnings-
retlig grundsætning og efter god forvaltningsskik er nærmere beskrevet.
Det bemærkes, at den ulovbestemte retsgrundsætning om notatpligt for an-
dre sager end afgørelsessager er videreført efter den nye offentlighedslovs
ikrafttræden.
5.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, er der med offentlighedsloven for
nylig vedtaget nye regler om notatpligt. Justitsministeriet finder ikke an-
ledning til at foreslå ændringer af disse regler, som er blevet til efter et
meget grundigt forarbejde.
4