Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1527329_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
7. maj 2015
Budget- og planlægnings-
kontoret
Sagsbeh: Ane Røddik Christensen
Sagsnr.: 2015-0030-3393
Dok.:
1587099
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 718 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Mette Frederiksen
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 718: Spm. om ministerens holdning til, at der lukkes 24 pladser i Statsfængslet Østjylland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 718 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at der lukkes 24 pladser i
Statsfængslet Østjylland, som er et af Danmarks mest topsik-
rede fængsler, mens de gamle arresthuse stadig bruges, hvor
ifølge Fængselsforbundet
personalet oplever voldelige over-
fald, og der er større risiko for, at de indsatte flygter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i 2014
og 2015 har været et faldende antal klienter i kriminalforsor-
gens fængsler og arresthuse, og at man derfor i denne periode
løbende har foretaget kapacitetsjusteringer i form af midlerti-
dige lukninger af pladser i en række fængsler og arresthuse. I
øjeblikket er der lukket ca. 400 pladser midlertidigt, heraf ca.
halvdelen i det midt- og nordjyske område, hvor den geografi-
ske skævvridning af belægget i perioder har været markant,
herunder i den lukkede fængselssektor.
De eneste to steder i det midt- og nordjyske område, hvor der
er pladser til klienter, der skal afsone i lukket fængsel, er Stats-
fængslet Østjylland og Statsfængslet Midtjylland. Der er i for-
bindelse med den geografiske skævvridning af belægget også
lukket et mindre antal pladser midlertidigt i Statsfængslet
Midtjylland. Lukningen af de 24 ud af i alt 228 lukkede pladser
i Statsfængslet Østjylland i marts 2015 er også midlertidig, og
det er forventningen, at pladserne igen tages i brug i takt med,
at belægget stiger.
Vedrørende forholdene særligt for arresthussektoren kan Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen i øvrigt oplyse, at der i øje-
blikket er lukket ca. 220 arrestpladser midlertidigt, herunder
flere mindre arresthuse. Herudover er der i de senere år gen-
nemført en række tiltag med henblik på bl.a. at mindske risiko-
en for undvigelser i arresthussektoren, f.eks. ved overdækning
af gårdtursarealer, opsætning af såkaldte forsinkelseshegn og
øget kamera-
og alarmdækning.”
2