Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Dato: 19. maj 2015
”Hvad
er ministerens holdning til, at den sikrede døgninstitution Grenen har
brugt knap 250.000 kr. på to skiture til Østrig i uge 7 for kriminelle og kriminali-
tetstruede unge, jf. artiklen ”Kriminelle unge sendes på skitur: Du betaler reg-
ningen” fra Mx.dk (MetroXpress) den 13. april 2015, er ministeren enig i, at det
er krænkende for retsfølelsen, at unge, der begår grov kriminalitet, bliver beløn-
net på denne måde, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at dette stoppes,
så det ikke fremover kan lade sig gøre at anvende skattekroner på denne måde?”
Unge under 18 år kan være anbragt på sikrede institutioner både af strafferetlige
og socialpædagogiske grunde. Unge kan således anbringes på sikrede institutio-
ner, når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsel (varetægtssurrogat), som
led i afsoning af en dom og som led i en idømt social foranstaltning (ungdoms-
sanktion). I de tilfælde hvor en dommer har besluttet, at en ung under 18 år skal
frihedsberøves, vil den pågældende ikke have mulighed for at forlade institutio-
nen. Den unge vil dermed heller ikke have mulighed for at tage med på ferie.
Derudover kan unge under 18 år anbringes på en sikret institution, når det er
absolut påkrævet enten for at hindre, at den unge skader sig selv eller andre
eller af hensyn til en socialpædagogisk observation eller behandling af den unge.
Endelig kan unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i visse tilfælde
anbringes på sikrede institutioner.
Institutionernes ressourcer skal altid anvendes ansvarligt og hensigtsmæssigt i
forhold til formålet med indsatsen. Jeg finder ikke på baggrund af den artikel,
der refereres til, at kunne vurdere, hvorvidt anvendelsen af ressourcer er sket
inden for gældende regler i den pågældende sag. Det er regionerne og Købe-
havns Kommune, som er ansvarlige for driften af de otte sikrede institutioner.
Side
af