REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 714: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at styrke indsatsen og den direkte hjælp til voldsofre, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2015

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2015-0030-3381

1578906

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 714 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 714: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at styrke indsatsen og den direkte hjælp til voldsofre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 714 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke

initiativer vil ministeren tage for at styrke indsatsen og

den direkte hjælp til voldsofre, herunder sikre at det bliver mu-

ligt at videooptage afhøringen, så offeret ikke skal afhøres flere

gange, og sikre at der kommer en højere grad af parallelitet

mellem den hjælp, der ydes til offer og gerningsmand, jf. artik-

len ”Politikere vil sikre voldsofre bedre hjælp” fra Kristeligt

Dagblad den 11. april 2015?”

Svar:

Jeg er meget optaget af, at vi som samfund behandler ofre for forbrydel-

ser på en ordentlig måde. De skal have den hjælp, der er nødvendig for, at

de kan komme godt videre med deres liv.

Regeringen har sammen med Enhedslisten gennemført et historisk løft af

hjælpen til ofre for kriminalitet, og regeringen ønsker at styrke indsatsen

yderligere.

I sommeren 2012 fremlagde regeringen i samarbejde med Enhedslisten

en offerpakke bestående af tre tiltag: Etablering af en offerfond, udvidelse

af underretningsordningen over for ofre, hvis gerningsmanden under afso-

ningen f.eks. optræder som central person i et tv-program, samt et tiltag,

som skal kunne sætte offerets version af sagen i centrum i retssager. Som

et yderligere tiltag besluttede regeringen ligeledes i samarbejde med En-

hedslisten efterfølgende at gennemføre en styrkelse af rammerne for be-

handlingen af sager om offererstatning.

De nødvendige lovregler vedrørende henholdsvis etablering af en offer-

fond, udvidelse af underretningsordningen og styrkelse af rammerne for

behandling af offererstatningssager blev fastsat ved to lovforslag vedtaget i

Folketinget i juni 2013 (lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden og

lov nr. 629 af 12. juni 2013 om ændring af retsplejeloven og lov om erstat-

ning fra staten til ofre for forbrydelser (Udvidelse af ordning om underret-

ning af forurettede og styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger

om offererstatning)).

For så vidt angår spørgsmålet om at sætte offerets version af sagen i cen-

trum i retssager, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 11. maj 2015

af spørgsmål nr. 677 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Herudover kan det om Offerfonden oplyses, at lov om Offerfonden trådte i

kraft den 1. januar 2014. Offerfonden har til formål at yde tilskud til pro-

jekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til

støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf, jf. § 1 i lov

om Offerfonden.

Offerfonden har i 2014 tildelt midler for godt 27 mio. kr. til offerrelaterede

projekter og forskningsprojekter. Oversigter over de projekter, der hidtil er

tildelt

midler,

kan

findes

på

Offerfondens

hjemmeside:

www.offerfonden.dk.

I april 2015 modtog jeg Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.

1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager.

Videoafhøring anvendes bl.a. for at skåne børn, der skal afgive forklaring

som vidne i en straffesag. Videoafhøring indebærer, at barnet under efter-

forskningen af sagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevi-

ses som bevis i retten i stedet for, at barnet skal møde personligt i retten og

afhøres dér. Videoafhøringen foretages hurtigst muligt efter politianmel-

delsen i trygge rammer i et af de såkaldte børnehuse, hvor afhøringen fore-

tages af en særligt uddannet videoafhører.

I dag kan videoafhøring kun benyttes ved afhøring af børn under 13 år,

dog således at særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og

psykiske tilstand, kan bevirke, at der foretages videoafhøring af også ældre

børn og unge. Børn og unge, der ikke videoafhøres, bliver ligesom voksne

som udgangspunkt afhørt af politiet under efterforskningen og senere i ret-

ten under hovedforhandlingen.

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at der fremover altid skal kunne foretages

videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser el-

ler vold begået inden for familien (familievold). Øvrige børn og unge un-

der 18 år vil efter udvalgets forslag kunne videoafhøres, hvis særlige om-

stændigheder taler herfor.

Jeg synes, at der er grund til at nytænke, hvordan børn og unge generelt

behandles i retssystemet. Vi skal beskytte børn og undgå at lægge hindrin-

ger i vejen for, at de kan komme sig over hændelsen.

Regeringen vil derfor i den kommende folketingssamling søge Folketin-

gets tilslutning til at udvide brugen af videoafhøring af børn og unge, der

er ofre eller vidner i straffesager.

Det kan endelig oplyses, at beskyttelsen af ofre er en indsats, som invol-

verer adskillige myndigheder, og som derfor hører under flere ministeriers

ressort. På den baggrund har Justitsministeriet indhentet udtalelser til brug

for besvarelsen hos Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-

le Forhold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, jf. nærmere ne-

denfor.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har til

brug for besvarelsen oplyst følgende:

”1.

Det kan indledningsvist oplyses, at kommunalbestyrelsen

efter servicelovens § 109, stk. 1, er forpligtet til at tilbyde mid-

lertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for

vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til fami-

lie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn,

og kvinderne og deres eventuelle børn skal under opholdet

modtage omsorg og støtte. Optagelse i boformen kan ske ano-

nymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige

myndigheder, jf. servicelovens § 109, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at tilbyde støt-

te og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på

et krisecenter, jf. servicelovens § 109, stk. 4. Rådgivningen gi-

ves i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dagin-

stitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkelte

dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen

iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen på-

begyndes, og ydes, indtil kvinden og børnene er etableret i

egen bolig. Det kan oplyses, at Folketinget den 12. maj 2015

som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015 har vedta-

get et lovforslag om ændring af rådgivningsordningen efter

servicelovens § 109, stk. 4. Lovforslaget indebærer, at kom-

munalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde rådgivning til

alle

kvinder (dvs. også kvinder uden børn), der tager ophold på en

boform efter servicelovens § 109, stk. 1, samt pålægges at

iværksætte rådgivningen tidligere.

Derudover er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde

psykologbehandling til alle børn, som ledsager deres mor un-

der dennes ophold på et krisecenter, jf. servicelovens § 109,

stk. 5. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer

og op til ti timer afhængigt af barnets behov.

Kommunalbestyrelsen er endvidere efter servicelovens § 110

forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold på forsorgshjem til

personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ik-

ke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud

og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp. Målgruppen for servicelovens § 110 omfatter bl.a.

voldsramte mænd. Servicelovens § 110 tilbyder en lang række

ydelser, der varierer i indhold og omfang, ligesom de kan være

rettet mod forskellige målgrupper. Der kan fx være tale om

rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold,

aktivitets- og samværstilbud samt særligt tilrettelagte beskæfti-

gelsesforløb.

Det kan endvidere oplyses, at kommunalbestyrelsen efter ser-

vicelovens §§ 10-12 a er forpligtet til at yde gratis rådgivning

til kommunens borgere. Derudover er kommunalbestyrelsen

efter servicelovens § 85 forpligtet til at tilbyde bl.a. hjælp, om-

sorg eller støtte til personer, der har behov herfor på grund af

særlige sociale problemer. For disse bestemmelser gælder, at

der ved vurderingen af, om der skal ydes hjælp og støtte, alene

tages hensyn til den pågældende borgers konkrete behov og

ikke, hvad der er årsag hertil.

Det kan derudover oplyses, at kommunerne ifølge serviceloven

er forpligtet til at sikre, at børn og unge får den nødvendige

hjælp og støtte, uanset årsagen til behovet for særlig støtte.

Kommunen er således også ansvarlig for at sikre, at barnet el-

ler den unge tilbydes den nødvendige støtte efter et overgreb,

og kommunens vurdering af støttebehovet skal bero på en

konkret vurdering. Kommunens støtte kan være i form af be-

handling af barnets eller den unges problemer, herunder fx

psykologhjælp, rådgivning samt praktisk og pædagogisk støtte,

jf. servicelovens § 52.

Der skal ifølge serviceloven være et børnehus i hver region, og

hvis kommunen vurderer, at der på baggrund af et overgreb el-

ler mistanke om overgreb er behov for en børnefaglig undersø-

gelse, jf. serviceloven § 50, og en eller flere andre sektorer skal

inddrages heri (politi, sundhedsvæsen), skal kommunen benyt-

te det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. servicelovens

§ 50 b.

I børnehusene er der fast personale, der er kvalificeret til at va-

retage sager om overgreb mod børn og unge. I børnehuset kan

barnet eller den unge i samarbejde med myndighedssagsbe-

handleren blive undersøgt og udredt i forhold til at afklare be-

hovet for støtte som følge af at være blevet udsat for overgreb,

så kommunen bagefter har det nødvendige grundlag til brug

for at træffe beslutning om og iværksætte den rette indsats over

for barnet eller den unge. Børnehusene kan efter konkret behov

inddrage og samarbejde med relevante myndigheder og fag-

folk, herunder eksempelvis politi, retsmedicinske institutter og

sygehusafdelinger, der varetager højt specialiserede funktioner

i forbindelse med overgreb mod børn.

Regeringen har generelt sat vold i nære relationer højt på

dagsordenen, og der er blevet iværksat forskellige initiativer

med henblik på at styrke indsatsen på området. Regeringen har

bl.a. fastsat et socialt 2020-mål om, at andelen af kvinder på

kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, skal

reduceres med mindst 30 pct., ligesom regeringen har fremlagt

en national handlingsplan om vold i familien og i nære relatio-

ner, der skal være med til at få nedbragt den vold, som finder

sted i hjemmet mellem kærester og mellem ægtefæller.

Derudover kan det oplyses, at der med satspuljeaftalen for

2015 blev afsat 87,6 mio. kr. til styrkelse af indsatsen over for

voldsramte. På den baggrund afprøves metoden CTI (Critical

Time Intervention) i en række kommuner, som en konkret og

systematisk metode til at yde rådgivning til voldsramte kvinder

i forbindelse med overgangen fra et ophold på et kvindekrise-

center til etablering af en selvstændig tilværelse uden vold. Der

vil endvidere blive iværksat et projekt vedrørende ambulant

rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøve-

re, der har til formål at afprøve, hvilke metoder og indsatser

der virker over for voldsudsatte og voldsudøvere og dermed

medvirke til at forebygge og minimere voldens skadevirknin-

ger. Derudover er der med satspuljeaftalen for 2015 udmøntet

en pulje på 10 mio. kr. til rådgivnings- og samværstilbud til

mænd i krise.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har til brug for besvarelsen op-

lyst følgende:

”Det

danske sundhedsvæsen behandler alle skader, sygdomme

og helbredsrelaterede problemstillinger på baggrund af patien-

ternes behov uden skelen til problemets årsag. Om en skade, en

psykisk lidelse el.lign. skyldes en forbrydelse, en arbejdsskade

eller noget tredje er derfor ikke afgørende for sundhedsvæse-

nets indsats. Sundhedslovens bestemmelser tager udgangs-

punkt i lægens sundhedsfaglige vurdering af en given situation

og i det tillidsforhold, der må forventes at være mellem borger

og sundhedsperson. Alle borgere med bopæl i Danmark, der

har behov for sundhedsfaglig hjælp som følge af vold eller

ulykke, kan således vederlagsfrit få behandling hos deres prak-

tiserende læge eller på en af landets akutmodtagelser.

Herudover findes en række specialiserede tilbud i sundhedsvæ-

senet, som retter sig mod ofre som forbrydelser. Det drejer sig

om:



Centre for modtagelse af voldtægtsofre (støtte til voksne,

der har været udsat for seksuelle overgreb).



Børnehuse (støtte til børn, der har været udsat for seksuelle

og/eller voldelige overgreb).



Psykologordningen (tilskud til psykologbehandling for ud-

valgte målgrupper).

Centre for modtagelse af voldtægtsofre

Kvinder og mænd, der har været udsat for voldtægt eller andre

seksuelle overgreb, kan få vederlagsfri hjælp på i alt 10 centre

for voldtægtsofre, som er fordelt på udvalgte sygehuse i hver

region. Tilbuddene på de 10 centre omfatter bl.a. akut lægeun-

dersøgelse og -behandling, psykologisk støtte samt inddragelse

og rådgivning af pårørende.

En henvendelse kræver ikke henvisning fra egen læge, kan fin-

de sted døgnet rundt, og der er ikke krav om politianmeldelse

af overgrebet. Der er ikke nogen tidsgrænse for, hvor længe ef-

ter overgrebet man kan henvende sig og modtage psykologisk

støtte og behandling. To af de 10 centre fungerer samtidig som

videnscentre for voldtægt/seksuelle overgreb, og disse centre

forsker i og formidler viden om voldtægter og andre former for

seksuelle overgreb.

Formidling af viden om voldtægtscentrene sker dels via cen-

trenes hjemmesider, www.borger.dk og videnscentrene, dels

via sundhedspersonale, som kan oplyse om mulighederne for

behandling og støtte i regi af voldtægtscentrene.

Børnehuse

Der er etableret i alt fem landsdækkende børnehuse, som tilby-

der børn og unge under 18 år, der har været udsat for seksuelle

eller voldelige overgreb, en højt kvalificeret og koordineret

indsats samlet på ét børnevenligt sted. Tilbuddene omfatter

bl.a. psykologisk krisestøtte- og behandling til ofret, herunder

også til pårørende, og vurdering af ofrets behov for lægelig

undersøgelse.

Børnehusene indgår i faste samarbejder med de omkringlig-

gende kommuner, politikredse samt de sundhedsfaglige myn-

digheder på tre højt specialiserede sygehusfunktioner, der vare-

tager behandlingen af børn udsat for overgreb. Det er ofrets

bopælskommune, der vurderer, om ofret skal udredes og be-

handles i børnehuset.

Psykologordningen

Det er muligt for visse særligt udsatte persongrupper at få til-

skud til behandling hos psykolog i praksissektoren efter læge-

henvisning. Tilskuddet er på 60 pct. og ydes af regionsrådet.

Psykologbehandlingen sker efter henvisning fra den praktise-

rende læge, og tilskuddet kan ydes op til 12 konsultationer. I

enkelte tilfælde har personer mulighed for at blive genhenvist

til yderligere 12 konsultationer.

Personer, som har ret til tilskud til psykologbehandling, er bl.a.

personer, som har været ofre for røveri, vold eller voldtægt, har

været ofre for trafikulykker eller andre ulykker, er pårørende

ved dødsfald, eller, inden de er fyldt 18 år, har været ofre for

incest eller andre seksuelle overgreb.”