PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

18. november 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh.: Lasse Boje

Sagsnr.: 2014-0030-2659

Dok.:

1351100

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Louise Vadheim Guldberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for rækkevidden af embedsmænds

sandhedspligt og i hvilket omfang, den er ubetinget?”

Svar:

embedsmænds sandhedspligt

kan oplyses følgende:

1.1.

Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvilke grænser der gæl-

der for embedsværkets rådgivning og bistand til regeringen og dens mini-

stre. Det betyder ikke, at der ikke findes regler og normer om spørgsmålet,

men reglerne er – ligesom det gælder for en række centrale politisk-

parlamentariske spørgsmål – navnlig udviklet på andet grundlag end lov-

givning og domstols- og ombudsmandspraksis.

Reglerne er således særligt udviklet på grundlag af administrativ praksis i

lyset af almindelige forestillinger om, hvad der efter grundlæggende hen-

syn på området må anses for korrekt og hensigtsmæssigt. Der henvises til

side 136 i betænkning 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bi-

stand.

Når embedsværket yder regeringen og dens ministre rådgivning og bi-

stand, gælder der en række normer. Disse normer kan sammenfattes såle-

des, at embedsværket skal holde sig inden for gældende ret (princippet om

lovmæssig forvaltning) samt inden for principperne om sandhedspligt, fag-

lighed og partipolitisk neutralitet. Der henvises til side 141 i betænkning

1443/2004.

1.2.

Om sandhedspligten i den offentlige forvaltning anføres følgende på

side 147 f. i betænkning af 24. september 1993 om fagligt etiske principper

i offentlig administration (Nordskov Nielsen-betænkningen):

”Udgangspunktet er enkelt. Den offentligt ansatte må ikke, be-

vidst eller uagtsomt, videregive oplysninger, der er urigtige el-

ler, eventuelt på grund af fortielser, vildledende, eller medvirke

til, at andre gør det.

Denne forpligtelse til sandhed følger af tjenesteforholdet, og

pligten gælder derfor principielt i alle forhold, hvor de pågæl-

dende optræder i deres egenskab af offentligt ansatte. Sand-

hedspligten gælder således i forhold til andre offentligt ansatte,

ministre, kommunalpolitiske organer, Folketinget, Folketingets

Ombudsmand og de kommunale tilsynsmyndigheder. Og den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder i forhold til organisationer, borgere, pressen og offent-

ligheden i al almindelighed.”

I betænkning 1443/2004 anføres på side 142 følgende om sandhedspligten:

”Offentlige myndigheder er underlagt et almindeligt princip

om sandhedspligt. Princippet betyder som en almindelig regel

bl.a., at der ikke kan ydes en bistand, der indebærer, at em-

bedsværket videregiver oplysninger, som er urigtige. Det

samme gælder med hensyn til oplysninger, som ikke kan anses

for urigtige, men som i den givne sammenhæng må anses for

vildledende, f.eks. på grund af fortielser af andre, væsentlige

oplysninger.

Tilsvarende er det en almindelig regel, at embedsværket heller

ikke kan medvirke til, at ministeren selv videregiver oplysnin-

ger, som er urigtige eller vildledende.

Det anførte gælder både i forhold til Folketinget og andre of-

fentlige myndigheder samt i forhold til private og offentlighe-

den.

Den angivne sandhedspligt indebærer ikke en forpligtelse til

ved besvarelse af spørgsmål, f.eks. fra pressen, at afsløre over-

vejelser og planer, eksempelvis om et forestående økonomisk

indgreb. Princippet om sandhedspligt indebærer naturligvis ik-

ke, at der er en forpligtelse til at røbe oplysninger i strid med

lovgivningens regler om tavshedspligt.”

Det bemærkes, at sandhedspligten i betænkning 1443/2004 er beskrevet

med udgangspunkt i redegørelse R 2 af 4. oktober 2001 om visse spørgs-

mål i forbindelse med embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen

og dens ministre. Redegørelsen er udarbejdet af Justitsministeriet i samar-

bejde med en række andre ministerier og er taget til efterretning af Folke-

tinget med vedtagelse V 36 af 16. januar 2003. Der henvises til side 71 ff.

og 137 ff. i betænkning 1443/2004.

Der vil efter omstændighederne kunne foreligge en pligt til at korrigere

meddelte oplysninger i tilfælde, hvor oplysningerne vel var korrekte på det

tidspunkt, hvor de blev afgivet, men hvor senere indtrådte omstændigheder

på væsentlig måde har ændret forudsætningerne for den pågældende udta-

lelse, og dette ikke kan forventes at være bekendt for adressaten. Der hen-

vises til side 148 i Nordskov Nielsen-betænkningen.

ministres sandhedspligt

kan oplyses følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministres sandhedspligt er fastslået i ministeransvarlighedslovens § 5, stk.

2. Bestemmelsen i § 5 har følgende ordlyd:

”§

En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov

uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter

grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings

beskaffenhed.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en mi-

nister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger

eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysnin-

ger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af

sagen.”

Det følger af ministeransvarlighedslovens § 5, at to grundlæggende betin-

gelser skal være opfyldt for, at en minister kan ifalde strafansvar efter den-

ne bestemmelse. For det første skal ministeren have tilsidesat sine pligter

som minister (den objektive betingelse). For det andet skal tilsidesættelsen

af de pligter, der påhviler ministeren, være sket forsætligt eller af grov

uagtsomhed (den subjektive betingelse).

Den præcise rækkevidde af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, er for-

bundet med usikkerhed. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om der i

et konkret tilfælde foreligger en urigtig eller vildledende oplysning eller en

strafbar fortielse af oplysninger.

Der henvises til Jens Peter Christensen, Offentligt ansatte chefers ansvar:

en udredning om visse forhold af betydning for offentligt ansatte chefers

retsstilling (1998), side 103, og betænkning 1443/2004, side 262 ff.

forholdet mellem ministres og embedsmænds sandhedspligt

kan

oplyses følgende:

Som det fremgår af pkt. 1.2 ovenfor, er embedsmænd underlagt et almin-

deligt princip om sandhedspligt. Princippet betyder som almindelig regel,

at embedsmænd i deres bistand til ministeren ikke må videregive oplys-

ninger eller medvirke til, at ministeren videregiver oplysninger, som er

urigtige eller vildledende. Dette gælder bl.a. i forhold til Folketinget.

Sandhedspligten indebærer dog ikke en forpligtelse til at afsløre overvejel-

ser eller planer, eksempelvis om et forestående økonomisk indgreb, eller til

at røbe oplysninger i strid med lovgivningens regler om tavshedspligt. Ud-

strækningen af ministres sandhedspligt må fastlægges i overensstemmelse

med retstilstanden for embedsmænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om forholdet mellem ministres og embedsmænds sandhedspligt kan heref-

ter yderligere oplyses følgende:

En embedsmand kan pådrage sig ansvar i forbindelse med en ministers af-

givelse af urigtige oplysninger mv. til Folketinget på principielt to forskel-

lige måder.

For det første kan det ske ved, at embedsmanden deltager aktivt i kon-

struktionen af den urigtige oplysning. I et sådant tilfælde er der ingen tvivl

om, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Et ansvar i forbindelse med en

ministers afgivelse af urigtige oplysninger mv. til Folketinget kan for det

andet indtræde, såfremt embedsmanden ikke har udfoldet tilstrækkelige

bestræbelser på at forhindre afgivelsen af de urigtige oplysninger.

Der henvises til Jens Peter Christensen, Offentligt ansatte chefers ansvar:

en udredning om visse forhold af betydning for offentligt ansatte chefers

retsstilling (1998), side 113 f., og Jens Peter Christensen m.fl., Undersø-

gelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle (2002),

side 324 f.

Når det gælder embedsmænds tjenstlige retsstilling i relation til ministe-

rens afgivelse af urigtige oplysninger til Folketinget, må der sondres mel-

lem følgende tilfælde:

I tilfælde, hvor det er

klart,

at en ministers oplysninger til Folketinget er

urigtige eller vildledende eller indebærer fortielse af oplysninger af væ-

sentlig betydning, vil embedsmanden ikke alene have ret, men også pligt

til at nægte at tage del i den videre ekspedition af oplysningerne. For mini-

sterens nærmeste rådgivere vil der bestå en ret og pligt til på utvetydig

måde at ”sige fra” over for ministeren. Der kan tillige tænkes at være situa-

tioner, hvor der vil være ikke blot en ret, men tillige en pligt for departe-

mentschefen til at orientere Statsministeriet.

I tilfælde, hvor det ikke er helt klart, om ministerens oplysninger er urigti-

ge eller vildledende mv., men hvor der dog er en

stærk begrundelse

for at

mene, at dette er tilfældet, må det tilsvarende antages, at embedsmanden

har ret (men ikke pligt) til at ”sige fra”. Embedsmanden vil derfor ikke ef-

terfølgende kunne rammes af sanktioner, selv om det efterfølgende konsta-

teres, at den tvivlsomme udtalelse var rigtig.

I tilfælde, hvor der

ikke foreligger en stærk begrundelse

for at antage, at

ministerens oplysninger er urigtige eller vildledende mv., medfører em-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedsmandens almindelige rådgivningspligt, at han vil være forpligtet til at

gøre ministeren opmærksom på problemet og rådgive ham efter sin bedste

faglige opfattelse. Fastholder ministeren i en sådan situation sin opfattelse

trods embedsmandens råd, vil denne have både ret og pligt til at betjene

ministeren.

Der henvises til side 156 ff. i Nordskov Nielsen-betænkningen, Jens Peter

Christensen, Offentligt ansatte chefers ansvar: en udredning om visse for-

hold af betydning for offentligt ansatte chefers retsstilling (1998), side 113

f., og Jens Peter Christensen m.fl., Undersøgelseskommissioner, Embeds-

mandsansvaret & Folketingets Rolle (2002), side 325 f.