REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om, hvornår der skal anvendes kontrolapparat, når en automekaniker kører en adskilt kundebil til og fra maler i forbindelse med oplakering efter reparation af autoskade, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

18. maj 2015

Kontor:

Færdselskontoret

Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-

sen

Sagsnr.: 2015-0030-3371

Dok.:

1576698

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 708 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).

Mette Frederiksen

Sidsel Kathrine Møller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om, hvornår der skal anvendes kontrolapparat, når en automekaniker kører en adskilt kundebil til og fra maler i forbindelse med oplakering efter reparation af autoskade, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 708 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyste, hvornår der skal anvendes kontrol-

apparat, når en automekaniker kører en adskilt kundebil til og

fra maler i forbindelse med oplakering efter reparation af auto-

skade, og hvornår han skal anvende kontrolapparat, når han

henter og bringer bilen hos kunden før og efter endt reparation,

herunder hvad vægtgrænserne er i forhold til personbil, varebil

trailer.”

Svar:

Det fremgår af køre- og hviletidsforordningens (Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 561/2006) artikel 2, at forordningen som udgangs-

punkt gælder for godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt

inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3,5 ton, og for personbe-

fordring med et køretøj, der er konstrueret eller permanent indrettet til at be-

fordre mere end ni personer, inklusive føreren, og er beregnet til dette for-

mål.

Hvis en automekanikers køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive

påhængsvogn eller sættevogn, overstiger vægtgrænsen for godstransport

anført i artikel 2, er kørslen i udgangspunktet omfattet af køre- og hvile-

tidsreglerne.

Justitsministeriet kan nærmere oplyse, at det fremgår af kontrolapparat-

forordningens (Rådets forordning nr. 3821/85 af 20. december 1985 om

kontrolapparatet inden for vejtransport) artikel 3, stk. 1, bl.a., at kontrolud-

styr skal installeres og anvendes i køretøjer, der er registreret i en med-

lemsstat, og som anvendes til vejtransport af personer eller gods. Dette

gælder dog ikke køretøjer, der er nævnt i køre- og hviletidsforordningens

artikel 3.

Justitsministeriet lægger til grund, at der med spørgsmålet sigtes til anven-

delsesområdet for den såkaldte håndværkerregel i køre- og hviletidsfor-

ordningens artikel 3, litra aa, hvorefter forordningen ikke gælder for køre-

tøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på

ikke over 7,5 ton, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maski-

ner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes

inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, dog kun på den

betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har ved fortolkning af undtagelsesbestemmelser-

ne i køre- og hviletidsforordningen taget udgangspunkt i for-

ordningens overordnede formål, der er at harmonisere vilkåre-

ne for konkurrencen for vejtransporten og at forbedre færdsels-

sikkerheden og arbejdsvilkårene for chaufførerne. Rigspolitiet

finder, at undtagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskræn-

kende.

Rigspolitiet har ved fortolkning af håndværkerreglen, herunder

rækkevidden af begreberne ”materiel, udstyr

eller maskiner,

som føreren benytter under udøvelsen af sit erhverv”, desuden

inddraget den fortolkning af begreberne, der er kommet til ud-

tryk i EU-Domstolens afgørelser på området.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at det materiel, som

føreren kan transportere i medfør af håndværkerreglen, skal

benyttes af føreren til at fremstille, modificere eller omdanne

noget andet og ikke blot transporteres med henblik på levering,

salg eller bortskaffelse.

På denne baggrund er det Rigspolitiets opfattelse, at der ikke er

grundlag for at udstrække fortolkningen af begreberne ”mate-

riel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen

af sit erhverv”, til at omfatte transport af varer eller apparater,

der er fremstillet eller repareret i en virksomhed.

Rigspolitiet finder således ikke, at varer eller apparater, der

transporteres til reparation, skal benyttes til at modificere eller

omdanne noget andet som forudsat i EU-Domstolens praksis.

Transport af varer eller apparater efter reparation vil ligeledes

efter Rigspolitiets opfattelse indebære levering af et færdigt

produkt, der ikke er nødvendig til eller skal benyttes ved udfø-

relsen af erhvervet som fører af det omhandlede køretøj.

Efter Rigspolitiets opfattelse vil en automekaniker derfor ikke

være omfattet af håndværkerreglen i forbindelse med transport

af køretøjer, der enten skal repareres eller er blevet repareret.

Køre- og hviletidsreglerne vil på den baggrund i udgangspunk-

tet finde anvendelse.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.

Justitsministeriet kan desuden henvise til ministeriets besvarelse af 8. ok-

tober 2014 af spørgsmål nr. 1056 (Alm. del) fra Folketingets Transportud-

valg vedrørende håndværkerreglen.

Justitsministeriet kan desuden bemærke, at ministeriet er opmærksom på,

at den tyske vejledning til fortolkning af begrebet

”materiel” i køre-

hviletidsforordningens artikel 13, stk. 1, litra d, (nu artikel 3, litra aa), der

adskiller sig fra Rigspolitiets vejledning om undtagelser fra køre- og hvile-

tidsforordningen, har været genstand for fortolkning af Europa-

Kommissionen. Der henvises i den forbindelse til EU-kommissær Violeta

Bulcs besvarelse af 8. april 2015 af forespørgsel E-011269/2014 stillet af

MEP Morten Messerschmidt, der vedlægges.

Justitsministeriet vil i forlængelse heraf overveje mulighederne for i EU-

regi at drøfte

fortolkningen af begrebet ”materiel” i lyset af

svaret af 8.

april 2015 fra kommissær Violeta Bulc.

Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at den endelige fortolkning af kø-

re- og hviletidsreglerne henhører under domstolene, herunder EU-

domstolen.