Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1532072_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2015
Forvaltningsretskontoret
Jørgen Jørgensen
2015-0030-3369
1576032
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 704 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om en status på det udvalg, og som skulle kortlægge alle de kontroller på samtlige ministerområder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 704 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren give en status på det udvalg, som Margrethe
Vestager i sin tid bebudede skulle nedsættes, og som skulle
kortlægge alle de kontroller på samtlige ministerområder, hvor
der foretages kontrol uden kendelse, jf. den årlige retssikker-
hedsredegørelse.”
Svar:
Justitsministeriet er ikke klar over, hvilket udvalg der sigtes til, men kan
imidlertid mere generelt i forhold til tvangsindgreb uden for strafferetsple-
jen henvise til ministeriets besvarelse af 13. marts 2015 af spørgsmål nr.
454 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Som det fremgår heraf, følger det af det såkaldte legalitetsprincip, at of-
fentlige myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb kræver hjem-
mel i lovgivningen. Det følger herudover af grundlovens § 72, at medmin-
dre der i lovgivningen er foretaget en fravigelse heraf, kan indgreb omfat-
tet af grundlovens § 72 kun foretages efter indhentelse af en retskendelse.
Kravet om indhentelse af retskendelse er i vidt omfang fraveget i lovgiv-
ningen om forvaltningsmyndigheders kontrolbeføjelser uden for straffe-
retsplejen. Om baggrunden herfor kan der henvises til Retssikkerheds-
kommissionens betænkning nr. 1428/2003, side 113, der indeholder over-
vejelser om, hvorvidt der i højere grad burde indføres krav om forudgåen-
de retskendelse ved foretagelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.
Det var der efter kommissionens opfattelse ikke grundlag for. Udvalget
henviste i den forbindelse til, at der normalt ikke vil være opstillet nærme-
re materielle betingelser i lovgivningen med hensyn til adgangen til at
gennemføre et tvangsindgreb. Der vil således f.eks. i almindelighed ikke
være et mistankekrav at tage stilling til, og en domstol vil sædvanligvis
være henvist til alene at vurdere, om den pågældende myndighed er den
myndighed, der må gennemføre tvangsindgrebet. Et krav om retskendelse
ville efter kommissionens opfattelse ofte være et unødigt omsvøb, der vil
belaste domstolene med unødige sager og svække forvaltningsmyndighe-
dernes kontrolmuligheder, uden at der reelt er vundet noget i retssikker-
hedsmæssig henseende.
Som det endvidere fremgår af den nævnte besvarelse, tilstræber Justitsmi-
nisteriet i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslag med
udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed,
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om en status på det udvalg, og som skulle kortlægge alle de kontroller på samtlige ministerområder, til justitsministeren
at der ikke medtages unødvendige bestemmelser, der gør det muligt for of-
fentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.
Som det endelig fremgår af den nævnte besvarelse, indeholder retssikker-
hedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer)
en samlet regulering af en række spørgsmål vedrørende forvaltningsmyn-
digheders fremgangsmåde i tilfælde, hvor myndigheden har den fornødne
hjemmel i anden lovgivning til uden for strafferetsplejen at foretage visse
former for tvangsindgreb, herunder navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbe-
søg.
Justitsministeriet udarbejder i overensstemmelse med forarbejderne til
retssikkerhedsloven årligt en redegørelse til Folketinget om forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven. Rede-
gørelsen indeholder bl.a. en omtale af eventuel ny lovgivning, der vedrører
den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis med hen-
syn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Det fremgår
bl.a. af omtalen af praksis på udvalgte områder, i hvilket omfang de på-
gældende myndigheders gennemførelse af tvangsindgreb er sket med eller
uden forudgående underretning. Ministeriet afgav den seneste redegørelse
til Folketinget den 25. februar 2015 (R 9).
3