PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

18. november 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh.: Lasse Boje

Sagsnr.: 2014-0030-2658

Dok.:

1351096

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 70 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Louise Vadheim Guldberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, om man var bundet af indstil-

lingen fra ”Beretning og indstilling i anledning af tjenstlig un-

dersøgelse mod departementschef Anne Kristine Axelsson og

afdelingschef Jens-Christian Bülow” vedrørende to embeds-

mænds ageren i den såkaldte ”Christianiasag”, afgivet den 2.

maj 2014, eller om man kunne have valgt at undlade at følge

indstillingen?

Svar:

Som det fremgår nærmere nedenfor, følger det af tjenestemandslovens

§ 21, stk. 6, at forhørslederen efter afslutning af et tjenstligt forhør afgiver

en beretning, der – hvis den pågældende minister har anmodet herom – til-

lige indeholder en indstilling om sagens afgørelse (disciplinær sanktion),

jf. lovens § 21, stk. 6, 2. pkt. Den minister, der modtager beretningen, er

ikke forpligtet til at følge en sådan indstilling om sagens afgørelse. Mini-

steren vil imidlertid, som i andre personalesager, være bundet af alminde-

lige forvaltningsretlige principper om bl.a. saglighed, hvilket betyder, at

der skal foreligge et tilstrækkeligt sagligt grundlag, når der træffes afgørel-

ser i disse sager.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyses følgende om de nærmere regler i

tjenestemandsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010 med se-

nere ændringer):

Tjenestemænd er i deres virke underlagt tjenestemandslovens regler om

disciplinært ansvar, jf., der kan føre til ansættelsesretlige sanktioner.

Tjenestemandslovens kapitel 3 indeholder en række bestemmelser om tje-

nestemandens pligter. Den centrale bestemmelse om tjenemandens pligter

er tjenestemandslovens § 10, der har følgende ordlyd:

”§

Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de

regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tje-

nesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen

kræver.”

Tjenestemanden skal således overholde de gældende retsregler, og tilside-

sættelse af sådanne regler kan pådrage tjenestemanden disciplinært ansvar.

Der henvises i det hele til side 252 f. i betænkning 1443/2004 om em-

bedsmænds rådgivning og bistand.

Endvidere er der i tjenestemandslovens kapitel 4 fastsat regler om disci-

plinærforfølgning mod tjenestemænd, som måtte gøre sig skyldig i en

tjenstlig forseelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne i tjenestemandsloven om disciplinærforfølgning vedrører

tjenesteforseelser og strafbare forhold, jf. lovens § 20, stk. 1.

Det er ikke nærmere angivet i tjenestemandsloven, hvilke forhold der kan

anses for en tjenstlig forseelse.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår der foreligger en tjenesteforseel-

se, kan siges at gælde, at tjenestemanden objektivt skal have tilsidesat de

normer (pligter), der følger af stillingens beskaffenhed (den objektive be-

tingelse). Den centrale bestemmelse i den forbindelse er tjenestemandslo-

vens § 10, stk. 1.

Det er dernæst en grundlæggende betingelse for, at en tjenestemand kan

ifalde et disciplinært ansvar efter tjenestemandslovens § 24, at tjenestefor-

seelsen kan tilregnes tjenestemanden som forsætlig eller uagtsom (den

subjektive betingelse).

Ved vurderingen af, om der foreligger uagtsomhed, må der anlægges en

individuel bedømmelse af, om embedsmanden med den viden og de kvali-

fikationer, som den pågældende havde, burde have handlet anderledes.

I praksis er der endvidere ved vurderingen af, om der foreligger en tjene-

steforseelse, stillet krav om, at pligttilsidesættelsen skal være af en vis

grovhed for at kunne danne grundlag for et disciplinært ansvar. Vurderin-

gen af, om en pligttilsidesættelse har en sådan grovhed, at den må betegnes

som en ansvarspådragende tjenstlig forseelse, er forbundet med usikkerhed

og beror i nogen grad på et skøn.

Der henvises i det hele til side 253 ff. i betænkning 1443/2004 om em-

bedsmænds rådgivning og bistand.

Efter tjenestemandslovens § 24 kan som disciplinær sanktion for tjenst-

lig forseelse anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må

overstige �½ måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejds-

sted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degra-

dation – herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme

lønramme – eller afsked.

Anvendelsen af de enkelte sanktioner kan ske under nærmere angivne for-

udsætninger. Advarsel, irettesættelse og bøde på indtil 1/25 månedsløn kan

anvendes, uden at der er afholdt tjenstligt forhør. Bøde over 1/25 måneds-

løn og overførsel til andet arbejde i samme stilling kan kun anvendes, hvis

der har været afholdt tjenstligt forhør i overensstemmelse med bestemmel-

serne i tjenestemandslovens §§ 20-22, medmindre der foreligger en ufor-

beholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske

omstændigheder i det ham påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenesteforseelse. Overførsel til andet arbejdssted eller til anden stilling in-

den for eller uden for ansættelsesområdet, degradation uden eller med æn-

dring i lønramme eller afsked med sædvanligt, forkortet eller uden varsel

kan kun finde sted, efter at der er afholdt tjenstligt forhør. Dette gælder

dog ikke, hvis forholdet er fastslået ved dom.

Der henvises i det hele til side 255 f. i betænkning 1443/2004 om em-

bedsmænds rådgivning og bistand.

Reglerne om tjenstligt forhør findes i tjenestemandslovens §§ 20-21, der

har følgende ordlyd:

”§

20.

En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjene-

steforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en

fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have ad-

gang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han

skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at ud-

tale sig om fremstillingen.

Stk. 2.

Når disciplinær undersøgelse indledes mod en tjene-

stemand for tjenstlig forseelse, udpeger vedkommende mini-

ster eller den, han bemyndiger dertil, en forhørsleder. Såfremt

det efter sagens karakter skønnes påkrævet, kan ministeren

anmode præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege

forhørslederen.

Stk. 3.

Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan

vedkommende minister efter forhørslederens indstilling og ef-

ter indhentet udtalelse fra vedkommende centralorganisation

beskikke en person til at repræsentere administrationen.

§ 21.

Tjenestemanden er berettiget til at give møde med en bi-

sidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres be-

kendt hermed.

Stk. 2.

Som bisidder kan anvendes en repræsentant for tje-

nestemandens organisation, en tjenestemand i vedkommende

ministerium eller institution eller en advokat.

Stk. 3.

Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførsel

og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.

Stk. 4.

Enhver ansat har pligt til at give møde under forhø-

rene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring

som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undla-

der at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan

forhørslederen lade ham afhøre ved byretten på det sted, hvor

forhørene afholdes, eller den pågældende bor.

Stk. 5.

Tjenestemanden har adgang til at afgive skriftlige

indlæg, også efter forhørenes afslutning.

Stk. 6.

Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en be-

retning. Hvis ministeren anmoder derom, skal forhørslederen

tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Stk. 7.

Tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes un-

der sagen, er ikke offentlige. Dog kan vedkommende minister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære

sagens behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af

vedkommende centralorganisation fremsætter begæring derom.

Stk. 8.

Offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under

forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, straffes med bøde.

Stk. 9.

Bestemmelsen i stk. 8 omfatter oplysninger tilveje-

bragt såvel før som under forhør og retsmøder, der afholdes

under sagen, og hvad enten oplysningerne foreligger mundtligt

eller skriftligt.”

Som det også er anført indledningsvis, fremgår det af tjenestemandslovens

§ 21, stk. 6, at forhørslederen efter sagens afslutning afgiver en beretning,

der – hvis den pågældende minister har anmodet herom – tillige indeholder

en indstilling om sagens afgørelse (disciplinær sanktion), jf. bestemmel-

sens 2. pkt. Den minister, der modtager beretningen, er ikke forpligtet til at

følge en sådan indstilling om sagens afgørelse. Ministeren vil imidlertid,

som i andre personalesager, være bundet af almindelige forvaltningsretlige

principper om bl.a. saglighed, hvilket betyder, at der skal foreligge et til-

strækkeligt sagligt grundlag, når der træffes afgørelser i disse sager.

For så vidt angår den konkrete sag, beskikkede den daværende justits-

minister Karen Hækkerup den 15. januar 2014 i medfør af tjenestemands-

lovens § 20, stk. 2, fhv. højesteretsdommer Per Sørensen (formand),

landsdommer Kaspar Linkis og landsdommer John Lundum til som for-

hørsledelse at gennemføre tjenstlige forhør mod to embedsmænd i Justits-

ministeriet.

Det overordnede tema for forhøret af de to embedsmænd var deres rolle i

forbindelse med de oplysninger, der blev givet til Folketingets Retsudvalg

vedrørende det af udvalget planlagte, men aflyste besøg på Christiania den

29. februar 2012, og den rådgivning, der blev ydet justitsministeren i den

forbindelse.

Justitsministeriet anmodede om, at forhørsledelsen i medfør af tjeneste-

mandslovens § 21, stk. 6, 2. pkt., tillige afgav en indstilling om sagens af-

gørelse.

Forhørsledelsen fandt, at ingen af de to embedsmænd har begået tjeneste-

forseelser eller udvist forhold, der kan give anledning til kritik, og indstil-

lede derfor, at ingen af dem tildeles en disciplinærstraf.

Regeringen tog forhørsledelsens beretning til efterretning, ligesom den da-

værende justitsminister Karen Hækkerup valgte at følge indstillingen om

sagens afgørelse.