Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1530230_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
18. maj 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0030-3359
Dok.:
1571271
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 682 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm., om ministeren er enig i konklusionen i forskningsartiklen "Fra Wamberg til PET-tilsyn", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 682 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, i forlængelse af REU alm. del
bilag 243
"Årsberetning 2014 vedrørende Justitsministeriets Forsknings-
politiske Udvalg […]", oplyse, om
ministeren er enig i konklu-
sionen i forskningsartiklen "Fra Wamberg til PET-tilsyn", hvor
det konkluderes, at ”det næppe generelt er retvisende at karak-
terisere kontrollen som skærpet” samt om ministeren er enig i
konklusionen i forskningsartiklen: ”Ministeransvaret
og tilsyn
med PET
– et uløseligt dilemma?”, at ”der ikke forekommer at
være vægtige hensyn, der taler for, at kontrol med efterret-
ningstjenester har en sådan særlig karakter, at det principielt er
problematisk at udstyre kontrol- og tilsynsorganer med befø-
jelser til at træffe bindende afgørelser”?”
Svar:
1.
Artiklerne ”Ministeransvaret og tilsyn med PET –
et uløseligt dilem-
ma?” og ”Fra Wamberg til PET-tilsyn” er fra hhv. 2012 og 1. marts 2013
og er begge skrevet af Pernille Boye Koch.
Den førstnævnte artikel vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det kontrolor-
gan, der på daværende tidspunkt var overvejelser om at oprette som tilsyn i
forhold til Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE), skal tildeles kompetence til at træffe bindende afgørel-
ser overfor efterretningstjenesterne. Artiklen udspringer bl.a. af en diskus-
sion i Betænkning nr. 1529/2012 af 24. februar 2012 om PET og FE, hvor
et snævert flertal af kommissionens medlemmer fraråder tildeling af kom-
petence til at træffe bindende afgørelser.
Artiklen ”Fra Wamberg til PET-tilsyn” er skrevet på baggrund af lov-
forslag L 161 af 27. februar 2013 om PET og FE, der på daværende tids-
punkt var under behandling i Folketinget. Artiklens hensigt er at undersø-
ge, hvorvidt og på hvilken måde den kontrol, der skal udøves af det fore-
slåede Tilsyn med Efterretningstjenesterne (TET) udgør en skærpet kontrol
i forhold til den kontrol, der tidligere blev udøvet af det såkaldte Wam-
berg-udvalg. Det konkluderes bl.a. i artiklen, at det skitserede nye rets-
grundlag for det foreslåede tilsyn er meget vagt og skønsmæssigt formule-
ret, hvilket vil blive en afgørende barriere for en reel kontrol fra tilsynets
side. Det konkluderes endvidere, at:
”Meget afhænger under alle omstændigheder
af, hvilke res-
sourcer af økonomisk, sekretariatsmæssig og sagkyndig karak-
ter, man er villig til at stille til rådighed.”
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm., om ministeren er enig i konklusionen i forskningsartiklen "Fra Wamberg til PET-tilsyn", til justitsministeren
2.
Den 11. januar 2013 indgik den daværende regering (SF-A-R) en poli-
tisk aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre
om en ny styrket regulering af PET’s virksomhed og den parlamentariske
kontrol med efterretningstjenesterne.
Den 27. februar 2013 fremsatte regeringen som sagt et lovforslag om PET
og FE. Formålet hermed var
i overensstemmelse med den politiske aftale
af 11. januar 2013
at gennemføre en samlet og tidssvarende lovregule-
ring af PET’s virksomhed og etablere et særligt tilsynsorgan til styrkelse af
kontrollen med PET’s behandling af oplysninger om såvel fysiske som ju-
ridiske personer.
Det fremgår af lovforslaget (L 161 af 27. februar 2013), at PET-loven ville
indebære en markant en styrkelse af kontrollen med PETs behandling af
personoplysninger. I modsætning til Wamberg-udvalget kan tilsynet såle-
des bl.a. i alle tilfælde føre tilsyn med PETs indsamling, indhentning og
videregivelse af personoplysninger. Tilsynet vil endvidere frit kunne fore-
tage tilsynsbesøg hos PET og i den forbindelse få adgang til alt materiale
af betydning for tilsynets virksomhed. Tilsynet blev samtidigt sikret uaf-
hængighed og et eget sekretariat. Det bemærkes, at det følger af lovforsla-
get, at tilsynets årlige driftsudgifter er 5 mio. kr., mens Wamberg-udvalget,
som tilsynet afløste, havde årlige driftsudgifter på 0,4 mio. kr.
Lovforslaget blev den 30. maj 2013 vedtaget med et meget bredt flertal. Af
de folketingsmedlemmer, der deltog i afstemningen, var det således alene
Enhedslistens medlemmer, der stemte imod lovforslaget.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har den 11. maj 2015 offentliggjort
sin første, årlige beretning. Tilsynet konkluderer heri bl.a., at tilsynets kon-
trol med PETs behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer
er væsentlig mere intensiv end den kontrol, som det tidligere Wamberg-
udvalg havde mulighed for at udføre, og at kontrollen i 2014 lever fuldt ud
op til forudsætningerne i forarbejderne til PET-loven om, at tilsynet skal
foretage 4-6 årlige inspektionsbesøg hos PET.
3.
Særligt for så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes mulig-
hed for at træffe bindende afgørelse, skal det bemærkes, at Wamberg-
udvalget ikke havde kompetence til at træffe bindende afgørelser. For bag-
grund herom kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 6. maj
2013 af spørgsmål nr. 4 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm., om ministeren er enig i konklusionen i forskningsartiklen "Fra Wamberg til PET-tilsyn", til justitsministeren
4.
Den konklusion, der henvises til i artiklen
”Ministeransvaret og tilsyn
med PET
– et uløseligt dilemma?”,
vedrører spørgsmålet, om Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal udstyres med beføjelse til at træffe bindende
afgørelser.
Som nævnt er artiklen fra 2012 og udspringer bl.a. af en diskussionen i be-
tænkning nr. 1529/2012 af 24. februar 2012 om PET og FE, der blev afgi-
vet af Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester.
Artiklen tager således ikke højde for det konkrete lovforslag.
Ved lovforslaget gjorde Justitsministeriet op med en del af den kritik, der
var rejst om bl.a. karakteren af Tilsynet med Efterretningstjenesternes be-
føjelser. Det fremgår således af lovforslagets almindelige bemærkninger
(LF 161 af 26. februar 2013, pkt. 9.4), at:
”Justitsministeriet
kan endvidere tilslutte sig flertallet i udval-
gets overvejelser om, hvorvidt tilsynet skal have mulighed for
at meddele påbud til PET.
Justitsministeriet er således enig med udvalgets flertal i, at der
ud over de tilfælde, hvor tilsynet i forbindelse med den indi-
rekte indsigtsordning, jf. pkt. 7 ovenfor, kan pålægge PET at
slette oplysninger
ikke bør indføres en ordning, hvorefter til-
synet får kompetence at påbyde PET bestemte foranstaltninger
i forhold til behandling af oplysninger. Dermed fastholdes re-
geringens og justitsministerens endelige ansvar for PETs virk-
somhed.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at
det er regeringen, der inden for lovgivningens rammer og un-
der ansvar for Folketinget har det endelige ansvar for rigets
sikkerhed mv. og dermed også for, at der træffes de fornødne
foranstaltninger for at sikre samfundet mod meget alvorlige
trusler og forbrydelser. Ved at tildele tilsynet kompetence til at
forbyde PET at foretage nærmere bestemte former for behand-
ling af oplysninger, som f.eks. at udveksle oplysninger i visse
sammenhænge, vil tilsynet både principielt og efter omstæn-
dighederne også reelt have det endelige ansvar for, at foran-
staltninger til beskyttelse af rigets sikkerhed mv. i en given si-
tuation ikke blev foretaget, og Folketinget vil ikke på samme
måde, som hvis regeringen selv havde det fulde og endelige
ansvar, kunne gøre et ansvar gældende over for regeringen.
Justitsministeriet skal understrege, at det må antages, at det
kun er i helt ekstraordinære situationer, at justitsministeren ik-
ke vil følge en udtalelse fra tilsynet. Det er imidlertid i sådanne
helt ekstraordinære situationer, at det er afgørende, at det er re-
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm., om ministeren er enig i konklusionen i forskningsartiklen "Fra Wamberg til PET-tilsyn", til justitsministeren
geringen, der har det fulde ansvar for de dispositioner, der fo-
retages.
Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det i lovforslaget
bør fastslås, at PET skal underrette tilsynet og forelægge sagen
for justitsministeren til afgørelse, hvis PET undtagelsesvist be-
slutter ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet.
Herved pålægges PET en oplysningspligt, hvis tjenesten und-
tagelsesvist ikke ønsker at følge en henstilling i en udtalelse fra
tilsynet, og samtidig sikres det, at justitsministeren konkret in-
volveres i den pågældende sag. Det sikres derved, at det er
justitsministeren og ikke tilsynet, der har det endelige ansvar i
sådanne tilfælde. Ved at indføje ordet »undtagelsesvist« i lov-
teksten understreges det desuden, at PET i almindelighed for-
udsættes at skulle følge henstillinger i tilsynets udtalelser.
I stedet for at tildele tilsynet adgang til at give påbud finder
Justitsministeriet endvidere, at der bør skabes en mekanisme,
som involverer den parlamentariske kontrol, der udøves af
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. I det
samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af
et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester fore-
slås det således bl.a. fastsat, at regeringen vil skulle underrette
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis
der måtte opstå en sag, hvor en henstilling i en udtalelse fra
Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke følges.”
Justitsministeriet finder på den baggrund fortsat, at der er tale om en mar-
kant styrkelse af kontrollen med PET.
5