Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1520726_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 20. april 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1502339
Dok nr.: 1690579
Folketingets Retsudvalg har den 10. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
669 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 669:
’’ Vil ministeren i forlængelse af samrådet med justitsministeren om voldtægts-
sager den 7. april 2015, redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til at sikre,
at alle der anmelder en voldtægt, får tilbudt og reelt får adgang til psykologbi-
stand med det samme, herunder redegøre for ministerens holdning til at etab-
lere en 24-timers døgnvagt, således at det på alle tider af døgnet er muligt at
tilkalde psykologbistand? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det i medfør af sundhedslovens § 69, er muligt for visse
særligt udsatte persongrupper at opnå tilskud til behandling hos psykolog i
praksissektoren efter lægehenvisning. Ordningen omfatter bl.a. ofre for røveri,
vold og voldtægt (henvisningsgruppe 1). Personer, som har været udsat for
voldtægt, kan således efter gældende regler blive henvist til psykolog.
I lyset af en anbefaling fra regeringens psykiatriudvalg, har Sundhedsstyrelsen
aktuelt igangsat en evaluering af hele tilskudsordningen for psykologbehand-
ling i praksissektoren. Evalueringen har bl.a. fokus på ordningens målgruppe-
afgræsning og forventes at ligge færdig i foråret 2015.
Udover psykologbehandling i praksissektoren findes der andre regionale tilbud
målrettet gruppen af voldtægtsofre. Regionerne har således etableret vold-
tægtscentre på landets større hospitaler - minimum et center i hver region.
Med statspuljeaftalen for 2013-2016 blev satspuljepartierne enige om at styrke
tilbuddene på centre for modtagelse af voldtægtsofre ved at afsætte 4,4 mio.
kr. årligt i permanente midler med formål at sikre bedre og mere ens mulighe-
der for at modtage behandling i alle regioner. Med aftalen blev der opnået
enighed om, at voldtægtsofre skal tilbydes behandling af høj kvalitet med mu-
lighed for bl.a. rådgivning og støtte fra psykolog og socialrådgiver.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lærke Steenberg Smith