Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1527490_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. maj 2015
Budget- og planlægnings-
kontoret
Andreas Langsted
2015-0030-3362
1573135
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 664 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at sikre, at borgere i provinsen ikke kommer til at mærke en forringelse i forhold til politiets service på grund af den øgede terrorindsats i København, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes gøre rede for, hvilke initiativer regeringen
vil iværksætte for at sikre, at borgere i provinsen ikke kommer
til at mærke en forringelse i forhold til politiets service på
grund af den øgede terrorindsats i København som beskrevet i
artiklen "Grønt lys til kriminelle efter terror" bragt i Ekstra
Bladet den 3. april 2015.”
Svar:
Regeringen er meget optaget af, at det forhøjede beredskab i forlængelse af
terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 ikke går ud over
varetagelsen af politiets øvrige kerneopgaver.
Derfor fremsatte regeringen også aktstykke nr. 108, som blev tiltrådt af Fi-
nansudvalget den 21. april 2015. Med aktstykket tilføres politiet blandt an-
det yderligere midler til at håndtere det forhøjede beredskab i 2015, og der
tilføres samtidig midler til en styrket beskyttelse af bygninger mv., som
primært benyttes det det jødiske mindretal.
Regeringen følger nøje situationen og forholder sig løbende til, om der kan
være behov for yderligere ressourcer til at sikre politiets forhøjede bered-
skab i indeværende år.
Derudover vil regeringen på forslag til finanslov for 2016 afsætte midler til
at finansiere regeringens udspil ’Et stærkt værn mod terror’, som blandt
andet indebærer en styrkelse af politiets og PET’s beredskabs-
og over-
vågningsindsats med 50 mio. kr. årligt fra og med 2016.
Evalueringen af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med ter-
rorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 har endvidere afdækket en
række læringspunkter, som kan styrke myndighedernes beredskab i for-
hold til terror. En række af læringspunkterne skal analysere nærmere, og
der vil blandt andet
blive nedsat arbejdsgrupper i Rigspolitiet og PET,
som skal analysere de ressourcemæssige konsekvenser som følge af ter-
rorangrebene i København.
Regeringen vil følge op på arbejdsgruppernes resultater, og resultaterne
vil kunne indgå i efterårets drøftelser om en ny flerårsaftale for politiet
og anklagemyndigheden fra og med 2016.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at sikre, at borgere i provinsen ikke kommer til at mærke en forringelse i forhold til politiets service på grund af den øgede terrorindsats i København, til justitsministeren
Det kan endvidere oplyses, at politiet har håndteret det forhøjede bered-
skab ved at indkalde personale fra de øvrige politikredse til at bistå Kø-
benhavns Politi. Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene på Fyn og Sjæl-
land hidtil har afgivet personale svarende aktuelt til 8 pct. af de berørte
kredses daglige mandskabsressourcer.
Endvidere har Rigspolitiet oplyst, at en del af dette ressourcetræk er blevet
inddækket ved indkaldelse af erstatningspersonale, og at politiet derudover
løbende tilstræber at frigøre politiuddannede medarbejdere til operativt ar-
bejde. Dette kan blandt andet ske ved at ansætte andre personalegrupper til
at håndtere opgaver, som i dag løses af det politiuddannede personale, men
hvor det vurderes, at arbejdet ikke kræver en politifaglig vurdering.
Rigspolitiet har for nyligt besluttet, at de jyske politikredse fremover også
skal levere mandskab til København, hvormed opgaven bredes ud over he-
le landet. Formålet er blandt andet at aflaste politikredsene og de berørte
polititjenestemænd på Fyn og Sjælland.
3