REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 661: Spm., om der i gældende lovgivning m.v. er bestemmelser, der hindrer, at kriminelle udlændinge indsættes i fængsler af generelt ringere kvalitet og serviceniveau end andre fængsler, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2015-0030-3327

1565304

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 661 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. april 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 661: Spm., om der i gældende lovgivning m.v. er bestemmelser, der hindrer, at kriminelle udlændinge indsættes i fængsler af generelt ringere kvalitet og serviceniveau end andre fængsler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 661 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om der i gældende lovgivning m.v. er

bestemmelser, der hindrer, at kriminelle udlændinge indsættes

i fængsler af generelt ringere kvalitet og serviceniveau end an-

dre fængsler?”

Svar:

Straffuldbyrdelsesloven indeholder en række generelle regler om afso-

ning af fængselsstraffe, bl.a. vedrørende placering af indsatte i åbne eller

lukkede fængsler og vedrørende rettigheder og pligter under afsoningen.

Det er et grundlæggende princip i straffuldbyrdelsesloven, at der ikke un-

der fuldbyrdelsen af en straf må pålægges en person andre begrænsninger i

tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve

straffen.

Reglerne i straffuldbyrdelsesloven finder anvendelse på danske såvel som

udenlandske indsatte, og udgangspunktet er således, at danske og uden-

landske indsatte behandles ens.

Det vil kun komme på tale at behandle udenlandske indsatte anderledes

end danske indsatte, hvis der er en saglig begrundelse for forskelsbehand-

lingen. Der kan i den sammenhæng f.eks. henvises til aftalen om kriminal-

forsorgens økonomi i 2013-2016, som regeringen har indgået med Enheds-

listen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Som opfølgning

herpå blev der i foråret 2014 etableret to nye udrejseafdelinger i lukkede

fængsler. Resocialiseringsindsatsen for udvisningsdømte indsatte er mål-

rettet udvisningssituationen, og de indsatte på udrejseafdelingerne får der-

for ikke uddannelse eller beskæftigelse, som er rettet mod tilpasning til det

danske samfund. Det betyder bl.a., at de udvisningsdømte udlændinge ikke

modtager danskundervisning.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ordning, hvorefter ”kriminelle udlændinge

indsættes i fængsler af generelt ringere kvalitet og serviceniveau end andre

fængsler”,

vil være i overensstemmelse med gældende ret, herunder Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil i øvrigt bero på en nærme-

re vurdering af en sådan ordnings konkrete udformning. Det vil i den for-

bindelse bl.a. skulle afklares,

hvad der menes med ”kriminelle udlændin-

ge” og ”ringere kvalitet og serviceniveau”, samt hvad begrundelsen for

ordningen måtte være.