Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1519965_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. april 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Camilla Brinch Rasmussen
2015-0030-3313
1563536
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 646 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om den europæiske arrestordre fungerer efter hensigten, når det aldrig lykkedes at få udleveret Søren Kam fra Tyskland til retsforfølgelse i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 646 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren, at den europæiske arrestordre fungerer ef-
ter hensigten, når det aldrig lykkedes at få udleveret Søren
Kam fra Tyskland til retsforfølgelse i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet udstedte i marts 2005 en europæisk arrestordre vedrøren-
de den nu afdøde Søren Kam med henblik på udlevering af ham til straf-
forfølgning i Danmark for hans rolle i forbindelse med drabet på Carl Hen-
rik Clemmensen.
Som Justitsministeriet tidligere har redegjort for
senest i forbindelse med
besvarelsen af spørgsmål nr. 346 fra medlem af folketinget Peter Skaarup
(DF)
afslog Landsretten i München den 31. januar 2007 at udlevere den
nu afdøde Søren Kam, fordi drabet på Carl Henrik Clemmensen efter tysk
ret anses for forældet, hvilket indebærer, at udlevering ikke kan finde sted.
Som anført i svaret på spørgsmål nr. 346, så er afgørelsen ikke i modstrid
med principperne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, og
Justitsministeriet er heller ikke herudover i besiddelse af oplysninger, der
giver anledning til at antage, at der er begået fejl i forbindelse med den ty-
ske landsrets afgørelse.
Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre har medført en generel
effektivisering
og lempelse af reglerne om udlevering mellem EU’s med-
lemsstater. Samarbejdet mellem EU’s medlemsstater fungerer i langt de
fleste tilfælde enkelt og smidigt.
Rammeafgørelsen indeholder en række nærmere (udtømmende opregnede)
grunde, hvorefter en EU-medlemsstat kan eller skal afslå at fuldbyrde en
europæisk arrestordre. Der vil således i alle EU-medlemsstater undertiden
forekomme situationer, hvor det vil være relevant
eller efter omstændig-
hederne endda obligatorisk
at nægte at imødekomme udleveringsbegæ-
ringen.
Jeg mener ikke, at det ud fra den konkrete sag kan udledes, at den europæ-
iske arrestordre ikke er velfungerende.
2