Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1525260_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2015
Forvaltningsretskontoret
Caroline Schjønning
2015-0030-3303
1563034
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 645 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om afgørelsen fra retten i Glostrup, hvorefter Gladsaxe kommune ikke kan gennemføre en planlagt ekspropriation mod en ejendom, som tilfældigvis på nuværende tidspunkt ejes af MC-gruppen Satudarah, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 645 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere afgørelsen fra retten i Glostrup,
hvorefter Gladsaxe kommune ikke kan gennemføre en planlagt
ekspropriation mod en ejendom, som tilfældigvis på nuværen-
de tidspunkt ejes af MC-gruppen Satudarah. Finder ministeren
det ikke problematisk, at beskyttelsen af grupper som
Satudarah under henvisning til grundlovens bestemmelser om
bl.a. foreningsfrihed er blevet så stor, at den forhindrer en
kommune i at gennemføre en legitimt begrundet ekspropriati-
on, og er ministeren af den overbevisning, at byretten var
kommet frem til samme afgørelse, hvis huset var ejet af f.eks.
en almindelig
familie? Der henvises til artiklen ”Byret redder rockerborg fra
at blive jævnet
med jorden”, bragt på www.politiken.dk
den
12. marts 2015.”
Svar:
Rockergrupperne skaber utryghed for alle os andre. Derfor har jeg det
grundlæggende sådan, at én rockerborg her i landet er én for meget.
Regeringen har fra dag ét sat hårdt og konsekvent ind over for rocker- og
bandekriminalitet, så indsatsen nu er på det højeste niveau nogensinde,
men udviklingen skal hele tiden følges, og der skal tænkes nyt.
Derfor har regeringen nedsat Udvalg om indsatsen over for rockerborge,
der skal kortlægge de praktiske problemer med rockerborge og komme
med forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes. Udvalget skal så vidt mu-
ligt færdiggøre sit arbejde i løbet af sommeren 2015. Udvalgets kommisso-
rium er sendt til Folketingets Retsudvalg den 12. november 2014.
I forhold til den artikel, som spørgsmålet henviser til, vedrører den en kon-
kret sag, hvor Retten i Glostrup har afsagt kendelse om, at en klage over
Gladsaxe Kommunes beslutning om at ekspropriere en konkret ejendom
tillægges opsættende virkning.
Justitsministeriet har
ud over medieomtalen
ikke nærmere kendskab til
sagen, og Justitsministeriet finder i øvrigt af principielle grunde ikke at
burde udtale sig om konkrete sager, der verserer ved domstolene.
2