Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1519727_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Politikontoret
Louise Falkenberg
2014-0035-0268
1421711
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I-K
fra Folketingets Retsudvalg den 7. april 2015
Samrådsspørgsmål I:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder det høje antal ikke
anmeldte voldtægtssager bekymrende, herunder om ministeren mener, at
myndighederne kan gøre en større indsats, så det sikres, at et
voldtægtsovergreb anmeldes til politiet. Der henvises til oplæg fra Center
for Seksuelle Overgreb ved høring i Retsudvalget den 9. december 2014, jf.
REU alm. del – bilag 86.”
Samrådsspørgsmål J:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren mener kan være årsagen
til, at ca. 6 procent af de henvendelser, som Center for Seksuelle Overgreb
modtager, registreres som forsøgt anmeldt, og agter ministeren at tage en
drøftelse med politiet og anklagemyndigheden i forhold til at få deres
forklaring på, hvorfor så mange sager kan registreres som forsøgt anmeldt
og baggrunden herfor. Der henvises til oplæg fra Center for Seksuelle
Overgreb ved høring i Retsudvalget den 9. december 2014, jf. REU alm.
del – bilag 86.”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
Samrådsspørgsmål K:
”Ministeren bedes redegøre for, om den nuværende ordning vedrørende
bistandsadvokater i voldtægtssager fungerer, og om den efter ministerens
opfattelse sikrer, at det også på skæve tidspunkter af døgnet er muligt at få
en bistandsadvokat. Såfremt dette ikke er ministerens opfattelse, bedes
ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre,
at det i højere grad end i dag er muligt at få fat i en bistandsadvokat,
uanset hvornår man har brug for bistandsadvokaten.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
1519727_0003.png
[Indledning]
1.
De samrådsspørgsmål, som jeg skal besvare i dag, handler om en af
de mest frygtelige forbrydelser, man kan blive udsat for – nemlig
voldtægt.
Voldtægt kan have store og langvarige konsekvenser for ofrene. Det er
derfor vigtigt, at vi sikrer, at voldtægtsofre behandles skånsomt og
professionelt fra sagens anmeldelse til sagens afslutning.
[Samrådsspørgsmål I]
2.
Det korte svar på samrådsspørgsmål I er JA. Det er bekymrende.
Der er i spørgsmålet henvist til et oplæg, som Center for Seksuelle
Overgreb i København holdt ved den høring om voldtægt, som blev
afholdt her i udvalget i december måned sidste år.
Det fremgår bl.a. af oplægget, at 30 pct. af henvendelserne til centeret i
2013 ikke blev anmeldt.
I 2011 og 2012 udgjorde andelen af
henvendelser, der ikke blev anmeldt, 34 pct.
Det fremgår også af oplægget, at hovedårsagerne til ikke at indgive en
anmeldelse er usikkerhed på forløbet og oplevelsen af egen skyld.
Det er derimod ifølge oplægget kun i begrænset omfang tidligere
negative erfaringer med politiet eller manglende tillid til retssystemet,
der er årsag til, at der ikke bliver indgivet anmeldelse.
3.
Jeg kan sagtens forstå, at man som offer for en så forfærdelig og
grænseoverskridende forbrydelse, som en voldtægt jo er, er forvirret,
usikker og i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
1519727_0004.png
Men mit budskab er klart: Anmeld.
Anmeldelser om voldtægt skal altid tages alvorligt og behandles
grundigt og professionelt af myndighederne, så offeret kan føle sig tryg,
godt behandlet og taget seriøst.
Og netop det er efter min overbevisning den bedste måde til at sikre, at
voldtægtssager rent faktisk bliver anmeldt til politiet. Og dermed også,
at der bliver mulighed for at retsforfølge og straffe gerningsmanden,
hvis grundlaget herfor er til stede.
[Generelt om politiets indsats i voldtægtssager]
4.
Politiet skal tage alle sager om voldtægt meget alvorligt, og denne
type af sager skal altid undergives en grundig sagsbehandling. Og jeg
har en forventning om, at man i politiet løbende er opmærksom på at
sikre, at de politifolk, som har med disse sager at gøre, er klædt
ordentligt på til at kunne håndtere ofrene.
Rigspolitiet har oplyst, at når der indgives en anmeldelse om voldtægt,
så tilstræber politiet så vidt muligt, at efterforskere med erfaring inden
for netop voldtægtssager så tidligt som muligt inddrages i den konkrete
efterforskning.
5.
På politiets grunduddannelse undervises de politistuderende bl.a. i at
behandle anmeldelser fra mulige ofre for seksualforbrydelser på en
måde, der på én gang tilgodeser hensyn til empati, etik, retssikkerhed
og retshåndhævelse.
Det indgår endvidere som en del af uddannelsen, at de politistuderende
rustes til at vejlede voldtægtsofre ved bl.a. at henvise til myndigheder
og organisationer, der kan tilbyde offeret vejledning og støtte.
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
1519727_0005.png
Der er endvidere i politiets efter- og videreuddannelse fokus på
behandlingen af sager om seksuelle krænkelser, særligt i forhold til den
efterforskningsmæssige indsats.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Rigspolitiet i 2014 iværksatte et større
analyseprojekt – det såkaldte ”Projekt Afhøring” – der har til formål at
udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan politiets afhøringer kan
forbedres ved bl.a. at komme med forslag til standarder for politiets
afhøringsteknikker og metoder. Rapporten forventes færdig i år.
Det er et vigtigt arbejde. Og som sagt er det helt centralt, at politiet er
klædt ordentligt på til at kunne håndtere disse vanskelige sager.
[Samrådsspørgsmål J]
6.
Jeg vil med disse ord bevæge mig videre til samrådsspørgsmål J.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at man selvfølgelig skal kunne
anmelde enhver forbrydelse, som bliver begået her i landet.
Det gælder helt generelt. Men i tilfælde af grove forbrydelser som f.eks.
voldtægt er det jo i særdeleshed vigtigt, at der ikke på nogen måde
hersker tvivl om, at politiet naturligvis skal tage imod enhver
anmeldelse, som bliver indgivet.
Noget andet er så, at politiet kan afvise en anmeldelse, der er indgivet
til politiet, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning i
sagen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremgår af selve
anmeldelsen eller anmeldelsens person, at den er urigtig.
Politiet kan også efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen
indstille en påbegyndt efterforskning, hvis der ikke vurderes at være
5
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
grundlag for at fortsætte efterforskningen, og hvis der ikke har været
rejst sigtelse i sagen. F.eks. fordi det ikke har været muligt at
identificere en gerningsmand.
I begge tilfælde er der tale om afgørelser, der kan påklages til den
overordnede anklagemyndighed, og som den forurettede i sagen derfor
skal underrettes om.
7.
Som det fremgår af min besvarelse af 23. januar i år af spørgsmål nr.
260 (Alm. del), kan de adspurgte politikredse ikke umiddelbart
genkende et billede af, at anmeldelser om voldtægt ikke bliver modtaget
eller behandlet.
Men det er vigtigt for mig, at ingen voldtægtsofre bliver overset.
Jeg er derfor meget tilfreds med, at Rigspolitiet har tilkendegivet, at
Rigspolitiet inden for den nærmeste fremtid vil indkalde landets centre
for seksuelle overgreb til et møde om centrenes oplysninger om, at
politiet i flere tilfælde skulle have afvist at tage imod anmeldelser om
voldtægt.
Jeg vil naturligvis følge op på dette møde og udfaldet af det. Og hvis
det efter dette møde viser sig, at der er noget, der skal ses nærmere på,
er jeg selvfølgelig villig til at gøre det.
[Samrådsspørgsmål K]
8.
Med disse ord vil jeg nu gå videre til besvarelsen af
samrådsspørgsmål K om ordningen med bistandsadvokater.
Jeg bliver med spørgsmålet bedt om at redegøre for, om den nuværende
ordning med bistandsadvokater fungerer, og om den sikrer, at det også
på skæve tidspunkter af døgnet er muligt at få en bistandsadvokat.
6
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
9.
Det følger af retsplejeloven, at der i voldtægtssager bliver beskikket
en bistandsadvokat for den forurettede, medmindre den pågældende
selv frabeder sig det.
Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en bistandsadvokat
inden politiets afhøring, medmindre den pågældende selv har frabedt
sig det.
Der er i dag i praksis i alle landets politikredse oprettet en daglig
vagtordning, der gør det muligt i hastende tilfælde at tilkalde en
advokat, der kan træde til som bistandsadvokat for et voldtægtsoffer.
Den vagthavende advokat på listen kan tilkaldes, når der er behov for
en advokat, uanset på hvilket tidspunkt på døgnet behovet måtte opstå.
Der er således i dag mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat,
uanset på hvilket tidspunkt man indgiver en anmeldelse til politiet.
Rigspolitiet indhentede i sommeren sidste år udtalelser fra Østjyllands
Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi om kredsenes
erfaringer med tilkaldeordningen. Tilbagemeldingerne fra kredsene var,
at de stort set ikke havde oplevet problemer med ordningen.
Det er derfor Rigspolitiets vurdering, at den nuværende tilkaldeordning
fungerer, og at den sikrer, at ofre for bl.a. voldtægt kan få stillet en
bistandsadvokat til rådighed, uanset hvornår behovet måtte opstå.
10.
Når det er sagt, er jeg selvfølgelig åben for at lytte til andres
erfaringer med ordningen. Og hvis de erfaringer peger i en anden
retning, er jeg naturligvis indstillet på at bede Rigspolitiet om at tage
hånd om det eller – hvis det viser sig at kunne løse praktiske problemer
– at
udstede
nærmere
regler
om
en
tilkaldeordning
for
bistandsadvokater med hjemmel i retsplejeloven.
7
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 vedr. samrådsspm. I-K, til justitsministeren
1519727_0008.png
For som jeg allerede har været inde på, har vi i netop denne type af
sager at gøre med ofre, der har været udsat for en af de mest
forfærdelige forbrydelser, man kan forestille sig, og som derfor er i en
særlig sårbar situation. Og netop derfor er det vigtigt, at den adgang til
en bistandsadvokat, der kan støtte og bistå offeret, og som følger direkte
af retsplejeloven, også bliver efterlevet i praksis.
[Afslutning]
11.
Voldtægt er en særdeles grov og grænseoverskridende forbrydelse.
Ofrene er i en særlig sårbar situation.
Det er derfor vigtigt, at vi løbende overvejer, om der er ting, der kan
gøres bedre for at forbedre forholdene for ofrene og sikre, at de
skyldige bliver retsforfulgt og straffet.
Tak.
8