Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1523107_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. april 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Anders Lotterup
2015-0030-3297
1563105
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 630 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den 26. marts 2015, at redegøre for, om ministeren mener, der kan gøres mere for at fængselsbetjentene i højere grad bliver i stand til at spotte potentielle undvigere blandt de indsatte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 630 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den
26. marts 2015, redegøre for, om ministeren mener, der kan
gøres mere for at fængselsbetjentene i højere grad bliver i
stand til at spotte potentielle undvigere blandt de indsatte,
f.eks. som led i fængselsbetjentenes uddannelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at undvigelser
ikke sjældent hænger sammen med et sammenfald af forskelli-
ge tilfældige omstændigheder, der konkret giver den indsatte
en pludselig mulighed for at undvige. Disse situationer kan
derfor typisk ikke undgås ved et fokus alene på den indsattes
adfærd. Undvigelserne kan bedst imødegås ved et sikkert og
rutineret fængselsbetjentarbejde, som indbefatter løbende til-
pasninger af rutiner til de aktuelle og faktiske forhold.
I forbindelse med den nye uddannelse af fængselsbetjente fra
2010 har kriminalforsorgen øget fokus på relationsarbejdet (in-
teraktionen mellem indsatte og ansatte) og dermed også på den
dynamiske sikkerhed, idet relationsarbejdet er kernen i den dy-
namiske sikkerhed. Hele det første år af uddannelsen er rettet
mod dette emne, både i den teoretiske del og i den praktiske.
Historiske oplysninger om den indsattes forhold, herunder også
om tidligere undvigelser og undvigelsesforsøg, fremgår af kri-
minalforsorgens Klientsystem. Disse oplysninger er tilgænge-
lige for alle medarbejdere, som har adgang til systemet, og gi-
ver sammenholdt med oplysninger fra eksterne samarbejds-
partnere, den indsattes adfærd, forhold som løbende opstår i
institutionen, i samfundet, hos den indsatte privat m.v., et bil-
lede af den aktuelle undvigelsesrisiko, personfarlighed m.v.”
2