Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1523101_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. april 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Anders Lotterup
2015-0030-3293
1562817
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den 26. marts 2015, at redegøre for de konkrete initiativer og ændringer af procedurer m.v. i de enkelte arresthuse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den
26. marts 2015, redegøre for de konkrete initiativer og ændrin-
ger af procedurer m.v. i de enkelte arresthuse, herunder Arrest-
huset i Tønder, som de seneste fangeflugter for snart 4 måne-
der siden har givet anledning til mht. visitationer, sikkerheds-
udstyr, samarbejde med politiet, gennemgang af udstyr m.v.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at følgende
konkrete initiativer generelt er sat i værk efter undvigelserne
med henblik på at forbedre sikkerheden:
1. Bedre visitering af både varetægtsarrestanter og afsonere til
de små arresthuse.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har meddelt kriminalfor-
sorgens områdekontorer, at de skal have større fokus på, hvilke
indsatte der er anbragt i de små arresthuse, og at de små arrest-
huse ikke modtager indsatte, som på grund af farlighed, særlig
undvigelsesrisiko eller adfærd i øvrigt ikke er egnet til place-
ring i et lille arresthus. Arresthusene skal endvidere have fokus
på nye indsattes tidligere historik i kriminalforsorgen samt an-
dre opmærksomhedspunkter, som eksempelvis kriminalitetens
art, og så vidt muligt sikre overensstemmelse imellem indsattes
sikkerhedsmæssige status og personalenormeringen.
2. Systematisk gennemgang af sikkerhedsprocedurerne i alle
arresthuse.
Kriminalforsorgens områdekontorer er blevet anmodet om at
iværksætte en gennemgang af de sikkerhedsmæssige procedu-
rer i alle arresthusene og i den forbindelse have fokus på, at
procedurerne følges, og at personalet skal have kontakt med
den indsatte ved op- og afmønstring, udlevering af medicin og
lignende dagligdagsrutiner.
3. Brug af tredjemand i de mellemstore arresthuse.
De mellemstore arresthuse har tidligere fået tildelt ekstra res-
sourcer i form af en tredjemand i et antal timer om dagen, som
skal anvendes, når der er fritidsaktiviteter i arresthuset, og når
flere indsatte ad gangen er ude af cellerne. Denne ordning skal
gennemgås, og det skal vurderes, om ordningen anvendes i
overensstemmelse med aftalen. Arresthusene skal ligeledes
være opmærksomme på, om købmandshandel, lån af bøger og
andre gøremål for de indsatte kan afvikles på tidspunkter i in-
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den 26. marts 2015, at redegøre for de konkrete initiativer og ændringer af procedurer m.v. i de enkelte arresthuse, til justitsministeren
stitutionen, hvor enten arrestforvareren eller tredjemanden er
på vagt.
4.
”Trafiklysmodel”.
Arresthusene på Sjælland har indført en trafiklysmodel, som
angiver, hvilke muligheder en indsat har for fællesskab med
andre indsatte, og hvilket regime den pågældende er underlagt.
Områdekontorerne orienteres om modellen, og de skal herefter
vurdere, om modellen skal udbredes bredt.
Særligt vedrørende Arresthuset i Tønder kan det oplyses, at le-
delsen af arresthuset har gennemgået arresthusets husorden,
beredskabsplan m.v. samt indskærpet en række ordens- og sik-
kerhedsrutiner, blandt andet opmærksomheden på kollegaers
tilstedeværelse og placering, ugentlige celleeftersyn og visita-
tion af celler.
Derudover er der i arresthuset indført en række opstramnin-
ger/ændringer af procedurerne i forbindelse med gennemførsel
af gårdtur, udlevering af mad, sengelinned, købmandsvarer,
diverse effekter m.v.
Endvidere er der indført en fast procedure for udlevering af
cellearbejde og ind- og udlukning fra cellerne til arbejde, af-
vikling af bad, cellerengøring, udlukning om natten m.v. Pro-
cedurerne beskriver, hvor mange indsatte der må være ude på
samme tid, hvem der er ansvarlig for de enkelte opgaver, hvor
personalet skal opholde sig osv.
Med afsæt i et udarbejdet paradigme, der indeholder relevante
informationer omkring klientellet, vil der dagligt blive foreta-
get en sikkerhedsmæssig vurdering, hvorved personalet har
mulighed for at revurdere de faste rutiner, herunder f.eks. af
indsattes adgang til fællesskab.
Ud over en personlig overfaldsalarm, som anvendes af perso-
nalet, overvejes det at opsætte faste alarmtryk relevante steder
samt etablering af elektroniske og fjernbetjente låse på døre.”
3