Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1521860_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2015
Strafferetskontoret
Morten E. G. Jørgensen
2015-0030-3280
1560520
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 621 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt undvigelse fra arresthuse og fængsler m.v. udløser en tillægsstraf, til justitsministeren
1521860_0002.png
Spørgsmål nr. 621 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den
26. marts 2015, redegøre for, hvorvidt undvigelse fra arresthu-
se og fængsler m.v. udløser en tillægsstraf, og i givet fald oply-
se niveauet for tillægsstraffene?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
det er strafbart at undvige fra arresthuse, fængsler mv., og hvad straffeni-
veauet i givet fald er.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at det strafferetlige begreb tillægsstraf
anvendelses, hvis nogen, som allerede er dømt til straf, findes yderligere
skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, idet en tillægsstraf
i givet fald bliver at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have
medført forhøjelse af straffen, jf. straffelovens § 89.
2.
Det kan i den anledning oplyses, at ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt
og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt mv.) blev der indsat en be-
stemmelse i straffelovens § 124, stk. 1, som gør det strafbart at undvige
som anholdt eller fængslet. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsen omfatter, som det fremgår, ud over fængslede også anhold-
te. En person, der flygter fra politiet efter at være blevet anholdt i forbin-
delse med et strafbart forhold, vil således
forudsat de øvrige betingelser
for strafansvar er opfyldt
kunne straffes for overtrædelse af bestemmel-
sen.
Tidligere var det alene muligt at straffe den, som måtte yde bistand til, at
en indsat kunne flygte. Dog var der i den borgerlige straffelov fra 1930 og
indtil 1973 en bestemmelse om, at det var strafbart for indsatte, hvis de af-
talte at undvige i fællesskab.
Hensynet bag straffelovens § 124, stk. 1, er ifølge forarbejderne dels at be-
grænse antallet af flugter og flugtforsøg, dels at det umiddelbart kan virke
stødende for retsbevidstheden, hvis det alene er bistand til undvigelse, der
er strafbar, mens det ikke er strafbart for den anholdte eller fængslede at
flygte fra politiet eller fra det fængsel eller arresthus mv., hvor den pågæl-
dende opholder sig. Der henvises herved til pkt. 2.2 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslag nr. L 140, folketingssamlingen 2001/2002.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt undvigelse fra arresthuse og fængsler m.v. udløser en tillægsstraf, til justitsministeren
3.
Det kan endvidere oplyses, at det af forarbejderne til straffelovens §
124, stk. 1, fremgår, at en overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstil-
fælde som udgangspunkt forudsættes straffet med ubetinget fængsel i 30
dage. Det skal dog anses som en skærpende omstændighed, hvis der er tale
om, at flere flygter i forening, eller hvis flugten har været nøje planlagt.
Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-
de eller formildende omstændigheder.
Der kan fortsat ved siden af straffen for overtrædelse af § 124, stk. 1, iken-
des disciplinærstraf, og det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at
en ikendt disciplinærstraf ikke skal indebære en fravigelse af strafniveauet
i nedadgående retning. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 140, folketingssamlingen 2001/2002.
3