REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt undvigelse fra arresthuse og fængsler m.v. udløser en tillægsstraf, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. april 2015

Strafferetskontoret

Morten E. G. Jørgensen

2015-0030-3280

1560520

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 621 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt undvigelse fra arresthuse og fængsler m.v. udløser en tillægsstraf, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 621 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, i forlængelse af samrådet om fangeflugter den

26. marts 2015, redegøre for, hvorvidt undvigelse fra arresthu-

se og fængsler m.v. udløser en tillægsstraf, og i givet fald oply-

se niveauet for tillægsstraffene?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om

det er strafbart at undvige fra arresthuse, fængsler mv., og hvad straffeni-

veauet i givet fald er.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det strafferetlige begreb tillægsstraf

anvendelses, hvis nogen, som allerede er dømt til straf, findes yderligere

skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, idet en tillægsstraf

i givet fald bliver at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have

medført forhøjelse af straffen, jf. straffelovens § 89.

Det kan i den anledning oplyses, at ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt

og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt mv.) blev der indsat en be-

stemmelse i straffelovens § 124, stk. 1, som gør det strafbart at undvige

som anholdt eller fængslet. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bestemmelsen omfatter, som det fremgår, ud over fængslede også anhold-

te. En person, der flygter fra politiet efter at være blevet anholdt i forbin-

delse med et strafbart forhold, vil således

–

forudsat de øvrige betingelser

for strafansvar er opfyldt

–

kunne straffes for overtrædelse af bestemmel-

sen.

Tidligere var det alene muligt at straffe den, som måtte yde bistand til, at

en indsat kunne flygte. Dog var der i den borgerlige straffelov fra 1930 og

indtil 1973 en bestemmelse om, at det var strafbart for indsatte, hvis de af-

talte at undvige i fællesskab.

Hensynet bag straffelovens § 124, stk. 1, er ifølge forarbejderne dels at be-

grænse antallet af flugter og flugtforsøg, dels at det umiddelbart kan virke

stødende for retsbevidstheden, hvis det alene er bistand til undvigelse, der

er strafbar, mens det ikke er strafbart for den anholdte eller fængslede at

flygte fra politiet eller fra det fængsel eller arresthus mv., hvor den pågæl-

dende opholder sig. Der henvises herved til pkt. 2.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 140, folketingssamlingen 2001/2002.

Det kan endvidere oplyses, at det af forarbejderne til straffelovens §

124, stk. 1, fremgår, at en overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstil-

fælde som udgangspunkt forudsættes straffet med ubetinget fængsel i 30

dage. Det skal dog anses som en skærpende omstændighed, hvis der er tale

om, at flere flygter i forening, eller hvis flugten har været nøje planlagt.

Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op-

eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-

de eller formildende omstændigheder.

Der kan fortsat ved siden af straffen for overtrædelse af § 124, stk. 1, iken-

des disciplinærstraf, og det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at

en ikendt disciplinærstraf ikke skal indebære en fravigelse af strafniveauet

i nedadgående retning. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.4 i de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 140, folketingssamlingen 2001/2002.