REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om kommentar til artiklen Politividne: Jeg har gjort min borgerpligt, hvorfor skal jeg straffes for det?, bragt i Politiken den 22. marts 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. april 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2015-0030-3277

1559371

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 619 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om kommentar til artiklen Politividne: Jeg har gjort min borgerpligt, hvorfor skal jeg straffes for det?, bragt i Politiken den 22. marts 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 619 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Politividne: Jeg har

gjort min borgerpligt, hvorfor skal jeg straffes for det?”, bragt i

Politiken den 22. marts 2015, herunder redegøre for, om mini-

steren finder det rimeligt, at kronvidner, der har hjulpet politiet

og anklagemyndigheden, udsættes for dårligere afsoningsfor-

hold end de personer, som vidnet har hjulpet anklagemyndig-

heden med at få dømt. Og vil ministeren gøre noget for at sik-

re, at vidnerne får bedre afsoningsforhold?”

Svar:

Indsatte, der har vidnet for anklagemyndigheden i retssager mod f.eks.

rocker- eller bandemedlemmer, bør naturligvis ikke udsættes for ringere

afsoningsvilkår end andre indsatte, medmindre det er strengt nødvendigt.

Afsoningsforholdene for sådanne personer giver imidlertid anledning til

betydelige udfordringer, idet der kan være behov for særlige sikkerheds-

foranstaltninger for at beskytte de pågældende.

På den baggrund har Danmark taget initiativ til, at der i nordisk regi arbej-

des på, at indsatte, som er udsat for alvorlige trusler under afsoningen, vil

kunne få mulighed for at afsone i et andet nordisk land. Der henvises i den

forbindelse til besvarelsen af 9. april 2015 af spørgsmål nr. 593 fra Folke-

tingets Retsudvalg.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har supplerende oplyst følgende om

håndteringen af situationen i dag:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at placeringen

af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner sker ud fra en

konkret vurdering, herunder også af den indsattes aktuelle sik-

kerhedsmæssige situation.

Det er ofte forbundet med en direkte risiko mod den pågæl-

dendes person at afgive belastende vidneudsagn mod organise-

rede kriminelle eller at ville forlade kriminelle bander. Når der

er tale om indsatte i Kriminalforsorgens varetægt, medfører det

ofte, at de indsatte må skærmes fra andre indsatte, som vurde-

res at udgøre en risiko for den pågældende.

Det kan være problematisk at placere disse indsatte i alminde-

ligt fællesskab, da netop fællesskabet udgør en risiko for de

pågældendes sikkerhed. Der er således ikke nødvendigvis tale

om, at de fysiske afsoningsforhold er ringere end andre indsat-

tes, men at man på grund af trusselsbilledet mod den enkelte

nødvendigvis nøje må styre, hvem der kan få adgang til den

indsatte. I visse situationer vil man i den forbindelse konklude-

re, at der ikke findes andre indsatte, som vurderes ikke at ud-

gøre en risiko i forhold til den indsattes personlige sikkerhed.

Sådanne begrænsninger opfattes naturligt nok som en forrin-

gelse af afsoningsvilkårene. Der er således et betydeligt skisma

imellem nødvendigheden af at sikre den indsattes personlige

sikkerhed og at opretholde de almindelige afsoningsforhold

med de muligheder og tilbud, det indebærer.

Det vil ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering være nødvendigt

at placere den indsatte, hvor muligheden for at sikre, at ved-

kommende ikke lider overlast, takles mest hensigtsmæssigt.

Det vil typisk være i mindre afsnit, hvor muligheden for at re-

gulere og styre andre indsattes kontakt med den indsatte er

størst, f.eks. i et arresthus.

Forholdene i arresthusene er væsentligt mere begrænsede end i

fængslerne. Kriminalforsorgen har derfor fokus på at iværksæt-

te eventuelle kompenserende initiativer med henblik på at give

de pågældende indsatte så gode forhold som muligt, ligesom

medarbejdernes kontakt til disse indsatte prioriteres meget højt,

herunder også via samtaler med helsepersonale, tilknytning af

mentor o.l.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan desuden oplyse, at man

har et tæt samarbejde med politiet i sådanne beskyttelsessager

med henblik på løbende at følge trusselsbilledet, således at ind-

satte, så snart det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan

overføres til afsoning på almindelige fællesskabsafdelinger.

Kriminalforsorgen fik i forbindelse med den seneste flerårsaf-

tale mulighed for at sektionere bl.a. nogle fællesskabsafdelin-

ger. Formålet hermed er at skabe mindre afdelinger, som kan

bruges til at huse udvalgte indsatte, der eksempelvis kræver

beskyttelse. Det vil således være muligt at give indsatte, som

nødvendigvis må afsone i begrænset fællesskab, friere og mere

tidssvarende rammer at afsone under.”