Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1516897_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
9. april 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-0030-3275
Dok.:
1559249
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 618 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 618: Spm. om ministerens holdning til forslaget fra Fængselsforbundet og Kriminalforsorgsforeningen, hvorefter der skal iværksættes en ny løsladelsesprocedure, hvor en to-timers karantæne giver PET og andre myndigheder tid til at reagere ved løsladelse af radikaliserede personer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 618 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad
er ministerens holdning til forslaget fra Fængselsfor-
bundet og Kriminalforsorgsforeningen, hvorefter der skal
iværksættes en ny løsladelsesprocedure, hvor en to-timers ka-
rantæne giver PET og andre myndigheder tid til at reagere ved
løsladelse af radikaliserede personer, jf. artiklen ”Sådan vil
fængselsansatte
dæmme op for terror”, bragt på www.bt.dk
den 20. marts 2015?”
Svar:
De danske fængsler skal ikke være rugekasse for radikalisering og ekstre-
misme. Vi skal finde og stoppe de personer, som er i risiko for at blive en
del af ekstremistiske miljøer, og vi skal sætte ind over for den radikalise-
ring, der finder sted i fængslerne, når kriminelle spreder ekstremistiske
holdninger. Der skal være nultolerance over for ekstremisme.
Derfor har regeringen med anti-terrorudspillet
”Et stærkt værn mod terror”
iværksat en evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i
fængsler. På baggrund af evalueringen vil regeringen iværksætte nye ini-
tiativer, der skal modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller på anden
vis inspireret til ekstremisme i fængsler og arresthuse. Regeringen vil i den
forbindelse være åben over for alle tiltag, som de involverede myndighe-
der, herunder Politiets Efterretningstjeneste og kriminalforsorgen, måtte
finde relevante.
Jeg forventer, at evalueringen samt forslag til nye initiativer på området vil
foreligge i løbet af maj 2015.
2