REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 609: MFU spm. om ministeren vil redegøre for anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ift. Arbejdstilsynets tilsyn på uanmeldte kontroller på private virksomheder, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2015

Forvaltningsretskontoret

Jørgen Jørgensen

2015-0030-3279

1560223

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 609 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 609: MFU spm. om ministeren vil redegøre for anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ift. Arbejdstilsynets tilsyn på uanmeldte kontroller på private virksomheder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 609 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, i hvilken udstrækning det anses

for at være i overensstemmelse med Lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-

ter, at Arbejdstilsynet systematisk baserer sine risikobaserede

tilsyn på uanmeldte kontroller på private virksomheder uden

nogen overvejelse om, hvorvidt det konkret kan begrundes at

undlade varsling efter undtagelsesbestemmelserne i lovens § 5,

og hvorvidt oplysninger peger på, at der skulle være overtræ-

delse af regler på disse virksomheder?”

Svar:

Retssikkerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med se-

nere ændringer) indeholder en samlet regulering af en række spørgsmål

vedrørende forvaltningsmyndigheders fremgangsmåde i tilfælde, hvor

myndigheden har den fornødne hjemmel i anden lovgivning til uden for

strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb, herunder navn-

lig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg.

Retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, fastsætter, at en part som udgangspunkt

forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangs-

indgreb skal underrettes om beslutningen. Underretning kan dog efter lo-

vens § 5, stk. 4, undlades i en række tilfælde, herunder i tilfælde hvor øje-

medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgå-

ende underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse fremgår det af

bemærkningerne til § 5, stk. 4, nr. 1, i lovforslag nr. L 96 (Folketingsåret

2003-2004) og (dele af) justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10

og 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, at bestemmel-

sen ikke kun finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændighe-

der skønnes, at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være forspildt.

Bestemmelsen finder således også anvendelse i tilfælde, hvor det generelt

må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis den på-

gældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden.

Som eksempel

herpå nævnes i pkt. 2.1 i bemærkningerne til lovforslaget og i besvarelsen

af spørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslaget bl.a., at der ikke vil skulle

varsles forud for et kontrolbesøg, som har til formål at kontrollere et øje-

bliksbillede af arbejdsmiljømæssige forhold på en virksomhed, eller som

har til formål at kontrollere et øjebliksbillede af, om der i en virksomhed er

personer, som udfører

”sort” arbejde.

Underretning vil endvidere kunne undlades, hvis hensynet til parten selv

taler for det, eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende

hensyn til andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 4, nr. 2.

Som et eksempel på anvendelse af denne undtagelsesbestemmelse nævnes

i bemærkningerne til § 5, stk. 4, nr. 2, i lovforslag nr. L 96 (Folketingsåret

2003-2004) tilfælde, hvor afgørende hensyn til ansattes sikkerhed og

sundhed taler for, at Arbejdstilsynet gennemfører et kontrolbesøg uden at

afvente en forudgående underretning.

Det er således forudsat ved indførelsen af retssikkerhedsloven, at der vil

være områder, hvor karakteren af den kontrol, der udføres, medfører, at

kontrolbesøg vil være uvarslede, og Arbejdstilsynets kontrol er i den for-

bindelse nævnt.

Justitsministeriet udarbejder i øvrigt i overensstemmelse med forarbej-

derne til retssikkerhedsloven årligt en redegørelse til Folketinget om for-

valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af

loven. Redegørelsen indeholder bl.a. en omtale af eventuel ny lovgivning,

der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsind-

greb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af

praksis med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsple-

jen. Det fremgår bl.a. af omtalen af praksis på udvalgte områder, i hvilket

omfang de pågældende myndigheders gennemførelse af tvangsindgreb er

sket med eller uden forudgående underretning. Redegørelsen indeholder

bl.a. en omtale af Arbejdstilsynets praksis. Ministeriet afgav den seneste

redegørelse til Folketingets den 25. februar 2015 (R 9).

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om Arbejdstilsynets praksis. Be-

skæftigelsesministeriet har efter høring af Arbejdstilsynet oplyst følgende:

”Det

følger af arbejdsmiljølovens § 72 a, at Arbejdstilsynet

gennemfører risikobaserede tilsyn.

Af lovbemærkningerne til arbejdsmiljøloven fremgår, at virk-

somhederne skal udtages til tilsyn på baggrund af en indeks-

model, som identificerer de virksomheder, som har størst risiko

for at have problemer med arbejdsmiljøet. Det fremgår endvi-

dere af lovbemærkningerne, at virksomhederne som hovedre-

gel vil blive kontaktet 1-4 måneder før det risikobaserede til-

syn, så virksomhederne får mulighed for selv at løse eventuelle

arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Virksomheden får ikke

at vide, præcist hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da

det risikobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt.

Det følger endelig af lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet

dog kan undlade at kontakte virksomheden 1-4 måneder før, fx

hvis det risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en

anmeldt arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på

virksomheden.

Arbejdstilsynet udfører risikobaserede tilsyn i overensstem-

melse med arbejdsmiljølovens forarbejder. Årsagen til at Ar-

bejdstilsynets risikobaserede tilsyn i langt de fleste tilfælde er

varslede men uanmeldte er, at formålet med kontrolbesøget el-

lers ville forspildes.

Arbejdstilsynets praksis ved risikobaserede tilsyn er således i

fuld overensstemmelse med arbejdsmiljølovens forarbejder og

med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er oplysninger,

der peger på, at der skulle være overtrædelse af regler på de

virksomheder, der udtages til risikobaseret tilsyn, kan det oply-

ses, at indeksmodellen netop har til formål at identificere de

virksomheder, som har størst risiko for problemer med ar-

bejdsmiljøet.

Det skal tilføjes, at udvælgelsesmetoden indebærer, at der ale-

ne for den lille del af virksomhederne, som udtages til risiko-

baseret tilsyn på baggrund af arbejdsmiljøulykker eller anmel-

delser og klager, er forudgående oplysninger, der peger på, at

der skulle være overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. I

disse situationer gælder en skærpet tavshedspligt efter ar-

bejdsmiljølovens § 79, hvor det fremgår, at Arbejdstilsynet ik-

ke over for arbejdsgivere eller andre må oplyse, at man har

modtaget en klage.”