REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om ministerens holdning til de problemstillinger, der rejses i artiklen Omar er ikke den sidste terrorist, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Dato: 27. april 2015

”Hvad er ministerens holdning til de problemstillinger, der rejses i artiklen ”Omar

er ikke den sidste terrorist”, bragt på www.b.dk den 18. marts 2015, herunder

artiklens kommentarer om den sociale indsats over for radikaliserede personer

og udsatte personer, der er i risikogruppen i forhold til at blive radikaliseret.”

Danmark blev den 14. og 15. februar i år ramt af to forfærdelige terrorhandlin-

ger med den tragiske udgang, at to uskyldige mennesker blev dræbt. Terror-

handlingerne har rystet os alle og påført de efterladte en dyb sorg. Når terroren

rammer, har vi efterfølgende et ansvar for at gennemgå hændelsen og vurdere,

om der er noget, som skal ændres med henblik på at forebygge terrorisme.

Artiklen adresserer den tidlige sociale forebyggelsesindsats i kommunerne mål-

rettet børn og unge i risiko for at blive radikaliseret. Tidlig forebyggelse er som

al social indsats helt central. Både for den unge og de pårørende men også for

samfundet som helhed. Det er derfor vigtigt, at kommunerne er opmærksomme

på bekymringstegn, der kan være udtryk for radikalisering, og at de sætter ind

med den nødvendige indsats.

Radikalisering betragtes som en risikoadfærd på lige fod med enhver anden form

for risikoadfærd, der på sigt kan føre til f.eks. kriminalitet eller social eksklusion.

Den forebyggende indsats er derfor i høj grad integreret med den generelle so-

ciale og kriminalitetspræventive indsats i de enkelte kommuner og lokalområder,

da det er herigennem, at der kan iværksættes tidlige og forebyggende indsatser,

Side

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om ministerens holdning til de problemstillinger, der rejses i artiklen Omar er ikke den sidste terrorist, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

målrettet udsatte børn og unge i mistrivsel, såvel som mere indgribende sociale

indsatser.

Kommunerne har en generel pligt til at føre tilsyn med de forhold, som børn og

unge i kommunen lever under. Kommunen skal tilrettelægge tilsynet på en så-

dan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til de tilfælde,

hvor et barn eller en ung må antages at have behov for særlig støtte.

Serviceloven indeholder også en underretningspligt, der gælder alle fagpersoner,

som f.eks. klubpersonale, skolelærere og andre, der gennem deres daglige ar-

bejde er i kontakt med børn og unge. Underretningspligten betyder, at fagper-

soner, der har en bekymring over et barns eller en ungs trivsel, skal underrette

kommunen, som derefter skal undersøge, om der er behov for at iværksætte

akutte foranstaltninger eller træffe afgørelse om at undersøge forholdene nær-

mere.

Når en kommune finder, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte,

skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter reglerne i service-

lovens § 50. Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemer hos barnet,

familien og netværket og skal omfatte barnets eller den unges udvikling og ad-

færd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber

samt andre relevante forhold.

Kommunen skal herefter foretage en samlet vurdering af de forhold, som den

børnefaglige undersøgelse peger på. Kommunen skal herunder vurdere, om der

er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i givet fald, hvilke af de mulige

hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52 der vurderes at være den eller de

bedste i forhold til den konkrete sag. Foranstaltninger efter servicelovens § 52

kan eksempelvis omfatte pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, en

fast kontakt person for barnet, den unge eller for hele familien samt anbringelse

uden for hjemmet.

I regeringens handlingsplan fra september 2014 om forebyggelse af radikalise-

ring og ekstremisme er der en række initiativer, som skal styrke kommunernes

forebyggelsesindsats. Socialstyrelsen og PET vil indgå strategiske partnerskaber

med kommuner, som har særlige udfordringer med ekstremisme. Socialstyrelsen

og PET vil desuden udvide den eksisterende indsats med at opkvalificere kom-

munale fagpersoner, herunder inddrage nye faggrupper som f.eks. boligsociale

medarbejdere, ansatte på sikrede institutioner, ansatte i kriminalforsorgen og

klubmedarbejdere.

Jeg har i foråret 2014 skrevet til samtlige kommunalbestyrelser og orienteret om

kommunens forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven i forhold til

udrejsende til Syrien, herunder forpligtelserne og handlemulighederne over for

børn og unge. Herudover kan kommunerne få rådgivning af Socialstyrelsen og

VISO i enkeltsager. Og endelig har ministeriet i marts i år sendt en opdateret

vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier i høring. Vejled-

ningen indeholder et nyt kapitel om forebyggelse af radikalisering og ekstre-

misme.

Regeringen har fokus på den tidlige kommunale forebyggelse af radikalisering

og ekstremisme og vurderer løbende, om der er behov for at styrke den kom-

munale indsats.

Manu Sareen

/ Henrik Thomassen