Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1518501_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
14. april 2015
Budget- og planlægnings-
kontoret
Sagsbeh: Ane Røddik Christensen
Sagsnr.: 2015-0030-3237
Dok.:
1544695
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 573 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvordan de 2x15 mio. kr. til sikkerhedsforanstaltninger ved domstolene skal udmøntes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 573 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan de 2x15 mio. kr. til sik-
kerhedsforanstaltninger ved domstolene, som ministeren nævn-
te den 5. februar 2015 på samrådet i Retsudvalget om sikker-
heden i retssalene, skal udmøntes, herunder hvilke initiativer
de skal anvendes til og hvornår disse initiativer skal iværksæt-
tes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Inden jul tilkendegav Justitsministeriet, at ca. 15 mio. kr. af
domstolenes opsparing kan anvendes til sikkerhedsmæssige til-
tag i 2015. Domstolsstyrelsens bestyrelse har besluttet at an-
vende midlerne til følgende formål:
Alle medarbejdere tilbydes uddannelse i konflikthånd-
tering. Uddannelsen har til formål at give medarbejder-
ne redskaber til bedre at kunne håndtere tilspidsede og
konfliktfyldte situationer.
Der etableres en sikkerhedsorganisation, som skal vare-
tage den overordnede sikkerhed ved domstolene. Sik-
kerhedsorganisationen skal bl.a. yde systematisk råd-
givning og bistand til retterne og koordinere sikkerhe-
den på tværs af retterne.
Indkøb af yderligere sikkerhedsudstyr, herunder video-
overvågning, metalscannere, alarmknapper mv.
Samtlige ovenstående tiltag er igangsat og forventes afsluttet i
løbet af 2015. Enkelte uddannelsesforløb vil dog af praktiske
årsager først blive gennemført i 2016.
Efter at Justitsministeriet har tilkendegivet, at der kan anven-
des yderligere 15 mio. kr. af opsparingen til sikkerhedsmæssi-
ge tiltag, har Domstolsstyrelsens bestyrelse desuden besluttet
at iværksætte en tidsbegrænset ordning med fast adgangskon-
trol ved fem større byretter (København, Frederiksberg, Glos-
trup, Aarhus og Aalborg).
Formålet med ordningen er at gøre nogle erfaringer med fast
adgangskontrol, herunder om en sådan kontrol øger sikkerhe-
den og personalets og brugernes tryghedsfølelse.
Domstolsstyrelsen drøfter for tiden de praktiske forhold vedrø-
rende ordningen med de fem berørte retter, herunder rekrutte-
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvordan de 2x15 mio. kr. til sikkerhedsforanstaltninger ved domstolene skal udmøntes, til justitsministeren
ring og uddannelse af vagter og indkøb af supplerende sikker-
hedsudstyr.
Tidspunktet for, hvornår ordningen påbegyndes, afhænger af
ikraftsættelse af den nødvendige visitationshjemmel i retspleje-
loven, samt hvor lang tid det vil tage at ansætte og uddanne
personale. På nuværende tidspunkt forventer Domstolsstyrel-
sen, at ordningen kan iværksættes i juni 2015, og at den skal
løbe i ca. et år for at give et brugbart evalueringsgrundlag.”
3