Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Dato: 17. april 2015
”Under henvisning til REU alm. del – svar på spørgsmål 458 bedes ministeren
kommentere artiklen ”Betjent har fået nok af luksus-afsoning: De griner bag vo-
res ryg”, bragt på www.BT.dk den 5. februar 2015. Endvidere bedes ministeren
oplyse, om ministeren mener, at belønning i form af motocross, Playstation og
dykkercertifikat er den rigtige måde at resocialisere på, eller om ministeren er
enig med spørgeren i, at der må strammes op, så det rent faktisk føles som en
straf, når man afsoner.”
Regeringens politik over for unge 15-17 årige, der begår kriminalitet, handler om
forebyggelse, straf og resocialisering. Unge, der overtræder loven, skal vide og
opleve, at det har konsekvenser – for dem selv, ofrene og samfundet. Samtidig
skal vi hjælpe de unge på ret kurs til et normalt liv med uddannelse og beskæfti-
gelse og uden kriminalitet.
Unge under 18 år, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, afsoner efter straf-
fuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, i en social institution mv., med mindre afgø-
rende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og
arresthus.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer beslutning om, hvorvidt
den unge skal anbringes i en social institution eller i en af kriminalforsorgens
institutioner. Den unges opholdskommune har ansvaret for at finde et egnet
socialt anbringelsessted og afholder også udgifterne i forbindelse med den un-
ges anbringelse under afsoning af dommen.
Side
af