REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har kørekort eller pas, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

7. april 2015

Sikkerheds- og Forebyg-

gelseskontoret

Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-

sen

Sagsnr.: 2015-0030-3231

Dok.:

1541874

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 564 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Mette Frederiksen

Rikke-Louise Ørum Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har kørekort eller pas, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 564 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke muligheder for billedlegi-

timation der er for personer, der hverken har kørekort eller pas,

samt hvorvidt sådanne alternativer generelt accepteres f.eks.

hos banker og pengeinstitutter til lånoptagelse?”

Svar:

Der er ikke på Justitsministeriets område lovgivning, der regulerer, hvilke

identifikationspapirer der kan anvendes, hvis en person ikke er i besiddelse

af billedlegitimation i form af et kørekort eller et pas f.eks. i forbindelse

med låneoptagelse hos pengeinstitutter eller banker.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet om, hvorvidt banker og penge-

institutter generelt accepterer andre former for identifikation end kørekort

eller pas. Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse oplyst føl-

gende:

”Det er et grundlæggende

krav i lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-

risme (hvidvaskloven), at de forpligtede virksomheder - herun-

der pengeinstitutter - skal have kendskab til deres kunder. Det-

te betyder, at pengeinstitutter i forbindelse med oprettelse af et

kundeforhold skal identificere kunden og kræve legitimation.

For fysiske personer gælder, at legitimationen skal omfatte

navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende identifikation,

hvis den pågældende ikke har et sådant nummer. Hverken

hvidvaskloven eller vejledningen til loven indeholder en ud-

tømmende liste over den type af legitimation, som skal eller

kan fremvises i forbindelse med etableringen af kundeforhol-

det. Legitimationen skal dog stamme fra en pålidelig og uaf-

hængig kilde, hvilket typisk vil betyde, at den skal være ud-

stedt af eller stamme fra en offentlig myndighed.

Der er derfor heller ikke i loven krav om forevisning af billed-

legitimation, men i de situationer, hvor kundeforholdet etable-

res ved kundens fysiske fremmøde, anbefales det i vejlednin-

gen, at der forevises billedlegitimation som f.eks. pas eller kø-

rekort.

Hvis kunden ikke har billedlegitimation, kan der som legitima-

tion i stedet anvendes dansk sundhedskort, dåbs-, navne- eller

vielsesattest mv. Da der ikke foreligger den samme sikkerhed

som ved billedlegitimation, bør virksomheden foretage yderli-

gere legitimationshandlinger, hvilket fremgår af vejledningen.

Det er op til det enkelte pengeinstitut, på grundlag af en risiko-

vurdering, at fastlægge sin legitimationsprocedure, herunder

om der kræves yderligere dokumentation.

Som det fremgår, er der derfor flere alternativer, der kan an-

vendes ved oprettelse af kundeforhold med personer, der ikke

har billedlegitimation.”

Der henvises i øvrigt til Økonomi- og Indenrigsministerens besvarelse af

11. marts 2015 af spørgsmål nr. S 811 fra medlem af Folketinget Pernille

Vigsø Bagge (SF) vedrørende overvejelser om at indføre et nyt nationalt

id-kort, borgerkort eller lignende.