REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvilke tilbud af resocialiserende art indsatte tilbydes under langvarige varetægtsfængslinger, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2015-0030-3210

1536615

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvilke tilbud af resocialiserende art indsatte tilbydes under langvarige varetægtsfængslinger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke tilbud af resocialiseren-

de art indsatte tilbydes under langvarige varetægtsfængslinger,

herunder om de indsatte eksempelvis tilses af en psykiater eller

en psykolog, samt i hvilke tilfælde de indsattes psykiske og so-

ciale forhold søges afdækket under varetægtsfængslingen.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Under

henvisning til nedenstående redegørelse kan det oply-

ses, at der tilbydes og iværksættes en række både resocialise-

rende og sundhedsmæssige indsatser, når en person varetægts-

fængsles i en af kriminalforsorgens institutioner.

Fysisk og mental sundhed

Det fremgår af § 31 i bekendtgørelse nr. 339 af 12. april 2012

om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en vare-

tægtsarrestant har ret til lægebehandling, herunder tilkald af

egen læge, og anden sundhedsmæssig bistand efter reglerne i

bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kri-

minalforsorgens institutioner.

Af § 7 i bekendtgørelse nr. 374 af 17. maj 2001 om sundheds-

mæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner

fremgår det endvidere, at institutionen snarest muligt efter ind-

sættelsen skal give den indsatte en generel orientering om

sundhedsordningen i institutionen og mundtligt tilbyde den

indsatte en samtale med institutionens læge eller sygeplejerske,

medmindre opholdet må antages at blive ganske kortvarigt, el-

ler hvis den indsatte forud for opholdet har opholdt sig i en an-

den af kriminalforsorgens institutioner, hvor den pågældende

har fået samme tilbud.

Personalet skal desuden ved indsættelsen gennemføre en mod-

tagelsessamtale, som afdækker en række akutte problemstillin-

ger af social og personlig karakter samt en samtale, som med

udgangspunkt i et spørgeskema, adresserer tidligere eller nu-

værende tilknytning til det psykiatriske system samt risiko for

selvmord. Hvis denne samtale giver anledning til mistanke om

behov for yderligere samtaler af støttende eller afdækkende ka-

rakter, skal personalet med det samme give besked til relevant

sundhedspersonale om dette.

De varetægtsfængslede tilses ikke automatisk af en psykiater

eller psykolog. Men giver ovennævnte procedure anledning til

afklaring/behandling, som ikke kan tilgodeses af en sygeplejer-

ske eller læge, vil en psykiater blive tilkaldt hurtigst muligt.

Psykiateren vil som altovervejende udgangspunkt tilse den

indsatte inden for samme uge.

Kriminalforsorgen har i februar 2012 iværksat en satspuljefi-

nansieret screeningsordning med henblik på at screene samtli-

ge unge under 18 år i kriminalforsorgens institutioner for psy-

kiatriske problemstillinger, herunder gennemføre psykiatriske

udredningsforløb, således at der hurtigere og mere effektivt

kan sættes ind med relevant behandling.

For varetægtsfængslede, som er isoleret efter rettens bestem-

melse, er der særlige tilbud med henblik på at mindske den

særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske

helbred, som er forbundet med isolation, jf. varetægtsbekendt-

gørelsens §§ 79-83. Det påhviler således bl.a. personalet lø-

bende at være særligt opmærksom på, om isolerede varetægts-

arrestanter har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge,

herunder psykiater, udvidet adgang til besøg mv.

Sociale forhold

For så vidt angår spørgsmålet om afdækning af sociale forhold

kan det oplyses, at institutionen efter varetægtsbekendtgørel-

sens § 30 skal vejlede og bistå en varetægtsarrestant med hen-

blik på at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige

ulemper, der følger af varetægtsopholdet. Institutionen skal i

denne forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner

og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

Der er ikke foreskrevet nogen pligt for kriminalforsorgen til

–

på samme måde som for afsonere

–

at udarbejde handleplaner

for varetægtsarrestanter. Som senest oplyst i Justitsministeriets

besvarelse af 18. marts 2015 af spørgsmål nr. 427 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg har kriminalforsorgen imidlertid

besluttet, at der pr. 1. marts 2014 også skal udarbejdes handle-

planer for varetægtsfængslede. I handleplanen indskrives først

oplysninger fra modtagelsessamtalen, og, medmindre opholdet

er kortvarigt, kan handleplanen derefter løbende udbygges, når

der sker en øget afdækning af den indsattes situation og behov

for indsatser.

Hvis det i forbindelse med afdækningen af den varetægts-

fængsledes psykiske og sociale forhold viser sig, at der er be-

hov for, at der tages kontakt til andre myndigheder, der efter

anden lovgivning kan yde bistand, er kriminalforsorgen som

nævnt forpligtet til at bistå indsatte med dette.

Det er i sig selv ikke længden af varetægtsfængslingen, der er

afgørende for, hvorvidt der sker en afdækning af indsattes psy-

kiske og sociale forhold. Afdækningen indledes i forbindelse

med modtagelsessamtalen, og viser denne eller senere observa-

tioner og samtaler, at indsatte har behov eller problemer, som

det er nødvendigt at handle på, er kriminalforsorgens personale

forpligtet til at følge op på dette.

Den forsorgsmæssige bistand til varetægtsfængslede udføres i

et samarbejde mellem arresthuspersonalet og forsorgspersona-

let fra den afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed, hvor arrest-

huset er beliggende, dog således at forsorgspersonalet har an-

svaret for, at det forsorgsmæssige arbejde udføres.

Københavns Fængsler, som er landets største arresthus, har

eget forsorgspersonale ansat til denne opgave, og på fængsler

med arrestafdelinger vil det være forsorgspersonale fra fængs-

let, der har ansvaret.

Det fremgår herudover af cirkulære om varetagelse af for-

sorgsarbejdet vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstal-

ter og arresthusene, at det er forudsat, at en repræsentant fra

forsorgspersonalet jævnligt (mindst en gang om ugen) kommer

i arresthuset, og at der foregår en løbende gensidig udveksling

af oplysninger om den enkelte indsattes situation.

Misbrugsbehandling

For så vidt angår spørgsmålet om yderligere resocialiserende

tilbud under varetægtsfængslingen kan det oplyses, at alle va-

retægtsfængslede orienteres om, at der tilbydes vederlagsfri

behandling for et eventuelt stofmisbrug, jf. § 32 i varetægtsbe-

kendtgørelsen. Det bemærkes, at der i arresthusene er tale om

misbrugsbehandling i form af forbehandling.

Øvrig beskæftigelse

Varetægtsarrestanter har ikke beskæftigelsespligt, men skal til-

bydes beskæftigelse efter reglerne i bekendtgørelse om be-

skæftigelse mv. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner

(beskæftigelsesbekendtgørelsen).

I arresthusene udgør arbejde cirka 90 pct. af den samlede be-

skæftigelse og består primært af mindre produktion og monta-

gevirksomhed (samlearbejde) samt rengøring og bygningsved-

ligeholdelse.

Herudover har varetægtsfængslede også mulighed for at delta-

ge i undervisning. I alle arresthuse og i Københavns Fængsler

udbydes der undervisning, hvis omfang dog varierer. Det kan

oplyses, at der er mulighed for mellem 6 og 18 timers under-

visning afhængig af arresthusets størrelse. I næsten halvdelen

af arresthusene leveres undervisningstilbud fra et nærliggende

fængsel, mens den anden halvdel af arresthusene har egne

timelærere tilknyttet. Som udgangspunkt udbydes der under-

visning i basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, herunder

ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning

(FVU) samt kernefag i almen voksenuddannelse (9.-10. klasses

undervisning). Der er indført digitale undervisningsmuligheder

i en række fag efter indførelsen af det sikrede pc-netværk. Mu-

lighederne for digital undervisning udvides i løbet af 2015 som

et led i aftalen om Kriminalforsorgens økonomi for 2013-2016

(flerårsaftalen) med introduktion af fjernundervisning via det

sikrede pc-netværk.

Herudover er det muligt for arresthusene at gennemføre AMU-

kurser for indsatte, hvilket i stigende grad bliver benyttet i de

mindre arresthuse. Der gennemføres bl.a. kurser i førstehjælp

og kurser i industrisyning. Der er ca. 10 ud af 36 arresthuse,

der aktuelt udbyder AMU-kurser, men det forventes, at flere

arresthuse får muligheden inden flerårsaftalens udløb i 2016.

I Københavns Fængsler er der ud over almindelig undervisning

også mulighed for at gennemføre erhvervsuddannelsesgrund-

forløb enten på institutionens kokkeskole eller på bagersko-

len.”