Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1519707_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. april 2015
Forvaltningsretskontoret
Kristian Gyde Poulsen
2015-0030-3205
1536355
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 552 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvornår myndighederne kan lukke en hjemmeside, når der flere gang er faldet domme for at emner på hjemmesiden er injurierende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 552 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår myndighederne kan luk-
ke en hjemmeside, når der flere gange er faldet domme for at
emner på hjemmesiden er injurierende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”I
tilfælde, hvor en hjemmeside anvendes til mulige strafbare
forhold, vil hjemmesiden efter omstændighederne og som ud-
gangspunkt efter forudgående retskendelse kunne lukkes ved
brug af retsplejelovens regler om beslaglæggelse eller edition.
Således kan beslaglæggelse af genstande, som en mistænkt har
rådighed over, efter retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. § 801, stk.
1, ske, når den pågældende med rimelig grund er mistænkt for
en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er
grund til at antage, at genstanden bl.a. kan tjene som bevis eller
bør konfiskeres.
Tilsvarende kan genstande, som en person, der ikke er mis-
tænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforsk-
ningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-
le, hvis der er grund til at antage, at genstanden bl.a. kan tjene
som bevis eller bør konfiskeres, jf. retsplejelovens § 803, stk.
1, jf. § 801, stk. 1.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som
led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, kan meddeles en person, der ikke er mistænkt,
pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis
der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende
har rådighed over, f.eks. kan tjene som bevis eller bør konfi-
skeres.
Efter retspraksis kan reglerne om beslaglæggelse og edition
anvendes, uanset at indgrebet ikke er rettet mod en fysisk gen-
stand, men mod f.eks. elektroniske data i form af et domæne-
navn.
Ved en afgørelse om beslaglæggelse eller edition af en hjem-
mesides domænenavn overføres rettighederne til det pågæl-
dende domænenavn til politiet og anklagemyndigheden. Rets-
plejelovens regler om beslaglæggelse og edition vil således ef-
ter omstændighederne kunne anvendes til at sikre sig rådighed
over hjemmesider, der anvendes til mulige strafbare forhold,
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvornår myndighederne kan lukke en hjemmeside, når der flere gang er faldet domme for at emner på hjemmesiden er injurierende, til justitsministeren
med henblik på f.eks. at sikre beviser til brug for politiets efter-
forskning.
Endvidere vil beslaglæggelse og edition kunne ske med hen-
blik på efterfølgende konfiskation af hjemmesiden og dens
indhold. Efter straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, kan genstande,
der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar
handling, konfiskeres, hvis det må anses for påkrævet for at fo-
rebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændig-
heder i øvrigt taler derfor. Tilsvarende kan der efter straffelo-
vens § 77 a ske konfiskation af genstande, som på grund af de-
res beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende om-
stændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar
handling, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge den
strafbare handling.
Beslaglæggelse, edition eller konfiskation af en hjemmesides
domænenavn indebærer i praksis, at politiet og anklagemyn-
digheden som nye rådighedshavere over hjemmesiden og dens
indhold med bistand fra DK Hostmaster A/S, der administrerer
alle domænenavne i Danmark, kan sikre, at hjemmesiden bli-
ver gjort utilgængelig for offentligheden. Hvis der er tale om
en kendelse om indgreb i forhold til en udenlandsk hjemme-
side, må politiet på baggrund af de almindelige regler om in-
ternational retshjælp søge tvangsindgrebet gennemført i det
pågældende land.
Som det fremgår, forudsætter de ovennævnte regler om beslag-
læggelse og edition, at de mulige strafbare forhold, der udøves
fra hjemmesiden, er undergivet offentlig påtale. Dette kunne
eksempelvis være trusler eller fornærmelig tiltale mv. over for
offentligt ansatte, jf. straffelovens §§ 119 og 121, mens be-
stemmelserne om edition og beslaglæggelse som udgangspunkt
ikke kan anvendes i forhold til f.eks. injurier efter straffelovens
§ 267, der som udgangspunkt er undergivet privat påtale.”
Justitsministeriet har tidligere til brug for besvarelsen af 2. december 2014
af spørgsmål nr. 1307 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet, som oplyste følgende:
”For så vidt angår spørgsmålet om lukning af hjemmesider kan
Datatilsynet oplyse, at tilsynet i medfør af persondatalovens §
59, stk. 1, kan påbyde en privat dataansvarlig at ophøre med en
behandling, der finder sted i strid med loven, og at berigtige,
slette eller blokere bestemte oplysninger, som er omfattet af en
sådan behandling.
Tilsynet kan bl.a. påbyde en privat dataansvarlig at træffe be-
stemte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
mod bl.a., at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab,
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvornår myndighederne kan lukke en hjemmeside, når der flere gang er faldet domme for at emner på hjemmesiden er injurierende, til justitsministeren
misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. lovens §
59, stk. 3. Ifølge lovens § 59, stk. 4, kan Datatilsynet i særlige
tilfælde tillige meddele databehandlere påbud eller forbud i
overensstemmelse med lovens § 59, stk. 3.
Datatilsynet har således ikke i medfør af persondataloven en di-
rekte hjemmel til at kræve en hjemmeside lukket, men blot en
hjemmel til at meddele påbud om, at offentliggjorte film eller
billeder af genkendelige personer fjernes.
Såfremt et sådant påbud ikke efterkommes, vil Datatilsynet som
udgangspunkt under henvisning til persondatalovens § 70, stk. 1,
nr. 6, indgive politianmeldelse mod den pågældende dataansvar-
lige.”
4