REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvornår myndighederne kan lukke en hjemmeside, når der flere gang er faldet domme for at emner på hjemmesiden er injurierende, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. april 2015

Forvaltningsretskontoret

Kristian Gyde Poulsen

2015-0030-3205

1536355

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 552 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvornår myndighederne kan lukke en hjemmeside, når der flere gang er faldet domme for at emner på hjemmesiden er injurierende, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 552 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår myndighederne kan luk-

ke en hjemmeside, når der flere gange er faldet domme for at

emner på hjemmesiden er injurierende?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”I

tilfælde, hvor en hjemmeside anvendes til mulige strafbare

forhold, vil hjemmesiden efter omstændighederne og som ud-

gangspunkt efter forudgående retskendelse kunne lukkes ved

brug af retsplejelovens regler om beslaglæggelse eller edition.

Således kan beslaglæggelse af genstande, som en mistænkt har

rådighed over, efter retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. § 801, stk.

1, ske, når den pågældende med rimelig grund er mistænkt for

en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er

grund til at antage, at genstanden bl.a. kan tjene som bevis eller

bør konfiskeres.

Tilsvarende kan genstande, som en person, der ikke er mis-

tænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforsk-

ningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-

le, hvis der er grund til at antage, at genstanden bl.a. kan tjene

som bevis eller bør konfiskeres, jf. retsplejelovens § 803, stk.

1, jf. § 801, stk. 1.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som

led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet

offentlig påtale, kan meddeles en person, der ikke er mistænkt,

pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis

der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende

har rådighed over, f.eks. kan tjene som bevis eller bør konfi-

skeres.

Efter retspraksis kan reglerne om beslaglæggelse og edition

anvendes, uanset at indgrebet ikke er rettet mod en fysisk gen-

stand, men mod f.eks. elektroniske data i form af et domæne-

navn.

Ved en afgørelse om beslaglæggelse eller edition af en hjem-

mesides domænenavn overføres rettighederne til det pågæl-

dende domænenavn til politiet og anklagemyndigheden. Rets-

plejelovens regler om beslaglæggelse og edition vil således ef-

ter omstændighederne kunne anvendes til at sikre sig rådighed

over hjemmesider, der anvendes til mulige strafbare forhold,

med henblik på f.eks. at sikre beviser til brug for politiets efter-

forskning.

Endvidere vil beslaglæggelse og edition kunne ske med hen-

blik på efterfølgende konfiskation af hjemmesiden og dens

indhold. Efter straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, kan genstande,

der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar

handling, konfiskeres, hvis det må anses for påkrævet for at fo-

rebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændig-

heder i øvrigt taler derfor. Tilsvarende kan der efter straffelo-

vens § 77 a ske konfiskation af genstande, som på grund af de-

res beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende om-

stændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar

handling, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge den

strafbare handling.

Beslaglæggelse, edition eller konfiskation af en hjemmesides

domænenavn indebærer i praksis, at politiet og anklagemyn-

digheden som nye rådighedshavere over hjemmesiden og dens

indhold med bistand fra DK Hostmaster A/S, der administrerer

alle domænenavne i Danmark, kan sikre, at hjemmesiden bli-

ver gjort utilgængelig for offentligheden. Hvis der er tale om

en kendelse om indgreb i forhold til en udenlandsk hjemme-

side, må politiet på baggrund af de almindelige regler om in-

ternational retshjælp søge tvangsindgrebet gennemført i det

pågældende land.

Som det fremgår, forudsætter de ovennævnte regler om beslag-

læggelse og edition, at de mulige strafbare forhold, der udøves

fra hjemmesiden, er undergivet offentlig påtale. Dette kunne

eksempelvis være trusler eller fornærmelig tiltale mv. over for

offentligt ansatte, jf. straffelovens §§ 119 og 121, mens be-

stemmelserne om edition og beslaglæggelse som udgangspunkt

ikke kan anvendes i forhold til f.eks. injurier efter straffelovens

§ 267, der som udgangspunkt er undergivet privat påtale.”

Justitsministeriet har tidligere til brug for besvarelsen af 2. december 2014

af spørgsmål nr. 1307 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet, som oplyste følgende:

”For så vidt angår spørgsmålet om lukning af hjemmesider kan

Datatilsynet oplyse, at tilsynet i medfør af persondatalovens §

59, stk. 1, kan påbyde en privat dataansvarlig at ophøre med en

behandling, der finder sted i strid med loven, og at berigtige,

slette eller blokere bestemte oplysninger, som er omfattet af en

sådan behandling.

Tilsynet kan bl.a. påbyde en privat dataansvarlig at træffe be-

stemte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

mod bl.a., at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab,

misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. lovens §

59, stk. 3. Ifølge lovens § 59, stk. 4, kan Datatilsynet i særlige

tilfælde tillige meddele databehandlere påbud eller forbud i

overensstemmelse med lovens § 59, stk. 3.

Datatilsynet har således ikke i medfør af persondataloven en di-

rekte hjemmel til at kræve en hjemmeside lukket, men blot en

hjemmel til at meddele påbud om, at offentliggjorte film eller

billeder af genkendelige personer fjernes.

Såfremt et sådant påbud ikke efterkommes, vil Datatilsynet som

udgangspunkt under henvisning til persondatalovens § 70, stk. 1,

nr. 6, indgive politianmeldelse mod den pågældende dataansvar-

lige.”