REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om det er korrekt, at en reststraf alene udløses, hvis den pågældende begår samme type kriminalitet, som var årsag til den oprindelige straf/dom, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. april 2015

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2015-0030-3200

1534247

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 547 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. marts 2015.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om det er korrekt, at en reststraf alene udløses, hvis den pågældende begår samme type kriminalitet, som var årsag til den oprindelige straf/dom, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 547 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I

forlængelse af ministerens besvarelse af REU alm. del

–

samrådsspørgsmål S, T og U, bedes ministeren redegøre for,

om det er korrekt, at en reststraf alene udløses, hvis den på-

gældende begår samme type kriminalitet, som var årsag til den

oprindelige straf/dom. I givet fald bedes ministeren redegøre

for, om ministeren vil være med til at ændre på dette, så anden

kriminalitet også kan udløse reststraffen.”

Svar:

Ved brev af 19. marts 2015 har jeg tilkendegivet over for Folketingets

Retsudvalg, at der er behov for at se nærmere på reglerne og praksis for

udløsning af reststraf. Det bør overvejes, om gældende regler og praksis

indebærer, at reststraffen ikke udløses i alle de tilfælde, hvor det bør være

tilfældet.

På den baggrund vil jeg anmode Straffelovrådet om at vurdere, om der er

behov for at foretage ændringer af straffelovens regler om udløsning af

reststraffe fra prøveløsladelse. I den forbindelse bør der ses nærmere på,

hvordan en reststraf fra prøveløsladelse udløses og indgår ved fastsættelse

af straffen for et nyt strafbart forhold, herunder om reststraffen i tilstræk-

kelig omfang indgår ved fastsættelse af straffen for ny kriminalitet.

I øvrigt henvises der om de gældende regler om prøveløsladelse til det, der

er anført nedenfor under pkt. 2, mens der om de gældende regler om ud-

løsning af reststraf i tilfælde af, at en prøveløsladt begår ny kriminalitet i

prøvetiden, henvises til det, der er anført nedenfor under pkt. 3.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, ministe-

ren bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to tredje-

dele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse ef-

ter denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør prøve-

løsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og

arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville over-

holde de vilkår, der i medfør af straffelovens § 39, stk. 2, fastsættes for løs-

ladelsen, jf. § 38, stk. 4.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når

særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen

af straffetiden, dog mindst 2 måneder.

”Særlige

omstændigheder” kan bl.a.

være, hvis der foreligger en særlig gunstig arbejdsmæssig placering, eller

hvor prøveløsladelse af hensyn til alvorlig sygdom hos den indsatte eller

dennes pårørende ikke findes at burde afvente, at den pågældende har af-

sonet to tredjedele af straffetiden.

Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal prøveløsladelse efter § 38, stk.

1 og 2, som fast vilkår betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden

begår strafbart forhold. Der kan herudover fastsættes tillægsvilkår i form

af tilsyn og særvilkår, jf. straffelovens § 39, stk. 2. Prøvetiden kan ikke

overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog

fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Herudover kan den dømte efter en konkret vurdering prøveløslades, når

halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, hvis hensynet

til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod det, og betingelserne i § 40

a, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt.

Efter nr. 1 kan der ske prøveløsladelse af dømte, der har ydet en særlig

indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i be-

handlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde i forbin-

delse med afsoningen.

Efter nr. 2 kan der ske prøveløsladelse, hvis den dømtes forhold taler der-

for. Efter lovens forarbejder er bestemmelsen møntet på indsatte, hvis for-

hold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner

resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfunds-

tjeneste.

Hvis en prøveløsladt overtræder hovedvilkåret om straffri vandel og be-

går nyt strafbart forhold i prøvetiden, er det almindelige udgangspunkt ef-

ter straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, at der fastsættes en samlet

ubetinget fængselsstraf for det nye forhold og den tidligere pådømte lov-

overtrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten dog idømme

en ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en

ændring af vilkårene for prøveløsladelsen eller afsige en betinget dom ale-

ne for det nye forhold.

Som i andre tilfælde af straffastsættelse er det den ret, der pådømmer sa-

gen, som på baggrund af en konkret og individuel vurdering af omstæn-

dighederne i sagen afgør, om reststraffen skal udløses. Retten kan i den

forbindelse bl.a. lægge vægt på, om der er tale om ligeartet kriminalitet,

om der er tale om hurtigt tilbagefald til kriminalitet, og på forholdet mel-

lem på den ene side længden af reststraffen og på den anden side straffen

for det nye strafbare forhold.

Hvorvidt det nye strafbare forhold er ligeartet med det forhold, der gav an-

ledning til reststraffen, er således én af flere omstændigheder, som retten

kan lægge vægt på.