REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Dok.:

10. marts 2015

1527492

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål S, T og U

fra Folketingets Retsudvalg stillet

den 30. januar 2015

Samrådsspørgsmål S:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage

for at dæmme op for det stigende antal kriminelle udlændinge, der trod-

ser en udvisningsdom og et indrejseforbud? Der henvises til dokumen-

taren ”De udviste vender tilbage”,

bragt på TV2 den 22. januar 2015.”

Samrådsspørgsmål T:

”Giver

det stigende antal kriminelle udlændinge, der til trods for en

udvisningsdom og et indrejseforbud alligevel rejser tilbage til Dan-

mark, regeringen anledning til at styrke grænsekontrollen, også i for-

hold til bemandingen af politi og toldmyndigheder ved grænsen, og ag-

ter regeringen at skærpe den straf, som gives til udlændinge, der ind-

rejser til trods for et forbud?”

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål U:

”I

lyset af hvor mange udviste kriminelle udlændinge, der gentagne gange

vender tilbage til Danmark, ønskes oplyst, om ministeren fortsat finder det

hensigtsmæssigt, at udviste kriminelle udlændinge kun afsoner halvdelen

af deres straf. Og vil ministeren være med til at ændre lovgivningen, såle-

des det automatisk udløser afsoning af reststraf, såfremt en udlænding

overtræder et indrejseforbud.”

Svar:

Jeg har tænkt mig at besvare spørgsmålene samlet.

[Indledning og kontrolindsatsen]

Helt overordnet mener regeringen, at der skal være en hård og konse-

kvent linje over for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i

landet.

Og det er selvsagt uacceptabelt, hvis personer, der er udvist med indrej-

seforbud, vender tilbage

–

måske endda for at begå ny kriminalitet.

Derfor har regeringen gennemført et løft af den politimæssige indsats

på udlændingekontrolområdet. Eksempelvis har flere politikredse etab-

leret særlige udlændingekontrolgrupper, der arbejder målrettet i forhold

til de miljøer, hvor der kan være mistanke om, at der opholder sig ud-

lændinge uden lovligt ophold.

Og nu tager vi endnu et skridt: Regeringen har fremlagt lovforslag nr. L

95 om styrket politikontrol i grænseområderne. Med forslaget lægger vi

op til en markant styrkelse af indsatsen mod ulovlig indvandring

–

den kriminalitet, der følger med.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Det handler grundlæggende om at styrke vores viden om, hvad der sker

ved Danmarks grænser. Og om at sikre, at vores myndigheder har de

værktøjer, der skal til.

Vi sætter en ny ramme for politiets arbejde, der gør politiet i stand til

mere generelt at kontrollere personer for at fastslå identitet, nationalitet

og opholdsret. Og vi lægger op til brug af moderne teknologi og forud-

gående analyser, som skal vise, hvor kontrollen skal sættes ind. Det

gælder eksempelvis brug af automatisk nummerpladegenkendelsestek-

nologi.

[Indrejseforbud og stigningen i antallet af overtrædelser]

Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om stigningen i antallet af af-

gørelser om overtrædelse af et indrejseforbud.

Først tal:

Antallet af udlændinge, der er blevet straffet for at overtræde et indrej-

seforbud, er steget markant de senere år.

Rigspolitiets opgørelser viser, at der i 2009 blev truffet ca. 220 afgørel-

ser om overtrædelse af et indrejseforbud, men tallet var steget til ca.

420 i 2013, hvorefter det faldt til ca. 360 i 2014.

Hvis man kigger på 2013 i forhold til 2009 er der tale om en stigning på

ca. 90 pct.

Hvis man sammenligner 2009 med 2014 er der sket en stigning på ca.

65 pct. i antallet af afgørelser om overtrædelse af et indrejseforbud.

Det er selvfølgelig isoleret set en voldsom stigning.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Hvorfor har vi set denne stigning?

For det første er den politimæssige indsats over for udlændinge med

ulovligt ophold som nævnt øget fra 2009 til i dag. Når der er flere, der

bliver straffet for overtrædelse af et indrejseforbud i dag end i 2009, så

kan det tyde på, at indsatsen virker.

Så i det lys er regeringen positiv over for stigningen, fordi der skal være

en hård og konsekvent linje over for udlændinge, der opholder sig ulov-

ligt her i landet.

For det andet har der de senere år været en betydelig stigning i antallet

af udlændinge, som bliver udvist med indrejseforbud.

I 2009 blev der udvist ca. 1.700 udlændinge, mens antallet af udviste

udlændinge i 2013 var ca. 3.000. Det svarer til en stigning på ca. 75 pct.

Jeg mener grundlæggende, at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke

skal være i Danmark, og det stigende antal udvisninger er i det lys posi-

tivt.

Men når der er flere, der bliver udvist med et indrejseforbud, er der na-

turligvis også flere, der kan overtræde et indrejseforbud.

Stigningen i antallet af afgørelser om overtrædelse af et indrejseforbud

er altså ikke kun noget negativt

–

det er også et tegn på, at vores kon-

trolindsats virker. Og stigningen er endvidere i hvert fald delvis et re-

sultat af, at der er flere udlændinge, der bliver udvist med indrejsefor-

bud.

Men det er som sagt helt uacceptabelt, at udlændinge, der er udvist

med indrejseforbud, vender tilbage til Danmark.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Og derfor har regeringen som nævnt øget kontrolindsatsen og arbejder

fortsat for at øge denne indsats. Det er efter regeringens opfattelse den

vej, vi skal gå.

[Strafskærpelser]

Der skal være en mærkbar straf for at overtræde et indrejseforbud, men

det kan aldrig være et mål i sig selv at have udlændinge siddende meget

længe i danske fængsler.

Der er sket en strafskærpelse i 2011. [Strafpåstanden i 1. gangstilfælde

er nu som udgangspunkt fængsel i mellem 10 dage og 2 måneder. I 2.

gangstilfælde er påstanden som udgangspunkt ubetinget fængsel i 2-4

måneder, og i 3. gangstilfælde er den ubetinget fængsel i mere end 4

måneder.]

Det skal tillægges betydning i skærpende retning, hvis der er tale om

gentagelsestilfælde, og hvis udlændingen er udvist af landet på grund af

kriminalitet og må formodes at være indrejst i strid med indrejsefor-

buddet for at på ny at begå kriminalitet.

Hvis straffen skal øges, så må det efter regeringens opfattelse være af-

gørende, at der er noget, der tyder på, at en endnu strengere straf vil

virke afskrækkende

–

for der er vel ingen, der er interesserede i, at ud-

lændinge, som er udvist, skal sidde i vores fængsler længere end højst

nødvendigt.

[Norske erfaringer]

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at man i Norge med virk-

ning fra medio januar 2014 gennemførte en markant strafskærpelse. En

overtrædelse af et indrejseforbud straffes nu som udgangspunkt i før-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

stegangstilfælde med et års fængsel. Det norske strafniveau var indtil

strafskærpelsen på niveau med det danske.

Justitsministeriet har indhentet oplysninger om de foreløbige norske er-

faringer med strafskærpelsen.

De norske tal for afgørelser om overtrædelse af et indrejseforbud ligner

de danske derved, at der er sket en markant stigning de senere år.

I 2009 var det således alene 27 udlændinge, der blev straffet for over-

trædelse af et indrejseforbud i Norge, mens det var 239 i 2013 og 233 i

2014. Det lave antal domfældelser i Norge i 2009 synes dog også at

skyldes, at kun ca. 16 procent af anmeldelserne i 2009 førte til en dom-

fældelse, mens denne andel er steget efterfølgende.

Det er naturligvis endnu for tidligt at vurdere, om den norske strafskær-

pelse har haft effekt, men som nævnt så var der i 2013 239 udlændinge,

der blev straffet for overtrædelse af et indrejseforbud. I 2014 var der

233 udlændinge, der blev straffet for overtrædelse af et indrejseforbud.

Der vil selvsagt være nogle af de sager, som blev afgjort i 2014, som

stammer fra perioden, før strafskærpelsen trådte i kraft. Men de norske

tal tyder ikke på, at en voldsom strafskærpelse medfører et øjeblikkeligt

og markant fald i antallet af udlændinge, der blev straffet for overtræ-

delse af et indrejseforbud. Faktisk er faldet i Norge noget mindre end

det fald, vi så i Danmark mellem 2013 og 2014.

Igen: Det er for tidligt at konkludere på de norske erfaringer, men der er

intet, der tyder på, at en markant strafskærpelse er et mirakelmiddel i

forhold til udlændinges overtrædelse af indrejseforbud.

Justitsministeriet vil fortsat følge de norske erfaringer

–

for jeg er helt

enig i, at hvis det viser sig, at en så markant strafskærpelse virker, så

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

skal det nøje overvejes, om vi skal følge i de norske fodspor. For vi kan

formentlig alle være enige om, at det er helt uacceptabelt, at udlændin-

ge, der er udvist med indrejseforbud, vender tilbage til Danmark.

[Strafskærpelse, økonomi]

Der er også en anden konsekvens ved at hæve straffen, som skal ind-

gå i overvejelserne. Og det er, at det kommer til at koste rigtig mange

penge at have flere udlændinge siddende i længere tid i de danske

fængsler.

Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmål nr. 478 (Alm. del)

fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik af 15.

april 2014 således beregnet, at en minimumsstraf på 12 måneder for

overtrædelse af et indrejseforbud vil skabe behov for yderligere 82

fængselspladser. I driftsudgifter alene vil dette koste 54 millioner om

året. Desuden ville anlægsudgiften, hvis det er nødvendigt at bygge 82

nye fængselspladser, være på ca. 350 millioner kr.

Det betyder ikke, at yderligere strafskærpelser på nogen måde er ude-

lukket, men blot, at det vil blive rigtig dyrt, hvis man skærper straffen

på samme måde, som man har gjort i Norge.

Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at dæmme op for, at ud-

lændinge, der er udvist med indrejseforbud, kommer tilbage til Dan-

mark. Men jeg mener ikke, at vi skal kaste ressourcer efter en straf-

skærpelse, medmindre vi er sikre på, at det virker. Og indtil videre tyder

de norske erfaringer ikke på, at en markant strafskærpelse har haft en

positiv effekt af nogen betydning.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

[Overførsel af afsonere]

Og tillad mig at imødegå indvendingen mod økonomi-argumentet:

Nej, vi kan ikke bare overføre alle udenlandske afsonere til hjemlandet.

Regeringen er fuldstændig enig i, at udviste udlændinge i videst muligt

omfang bør afsone i hjemlandet. Og regeringen har løftet indsatsen på

området markant.

Der er bl.a. etableret en særlig Task Force Hjemsendelse, der er placeret

i Justitsministeriet.

Der er fastsat klare og ambitiøse mål for sagsbehandlingstiderne for at

sikre, at sagerne rejses over for de relevante lande så hurtigt som mu-

ligt. Og disse mål for sagsbehandlingstiden blev skærpet i maj 2014.

Indsatsen har båret frugt. I 2013 og 2014 blev der samlet overført over

60 udlændinge til afsoning i hjemlandet

–

i 2011 var tallet 2.

Men uanset dette, så er det helt utopisk at tro, at man kan kompensere

for en massiv strafskærpelse ved at overføre flere udlændinge til afso-

ning i hjemlandet. Og de norske erfaringer med en strafskærpelse på

dette område peger da også på, at selv en straf på et års fængsel i reali-

teten ofte vil være for kort til, at de pågældende kan overføres til afso-

ning i hjemlandet.

[Prøveløsladelse]

Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om prøveløsladelse.

Som spørgsmålet antyder, kan udvisningsdømte udlændinge løslades

på prøve, når halvdelen af straffen er udstået, under forudsætning af,

at den pågældendes udvisning umiddelbart kan gennemføres.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Denne ordning afspejler generelt, at udvisningsdømte kriminelle skal

forlade landet og ikke opholde sig unødigt længe i et dansk fængsel.

Det er et princip, der har været fremherskende i mange år

–

også un-

der den tidligere borgerlige regering.

Spørgeren synes at forudsætte, at der er en sammenhæng mellem

antallet af indrejser i strid med et indrejseforbud og reglerne om prø-

veløsladelse af udvisningsdømte udlændinge.

Man skal huske, at det er en konkret vurdering, om der skal ske prø-

veløsladelse, og det er i den forbindelse bl.a. en betingelse, at der ik-

ke foreligger en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kri-

minalitet. Risikoen for overtrædelse af et indrejseforbud vil også

kunne indgå i den vurdering

–

navnlig hvis den dømte flere gange

tidligere har forbrudt sig mod et indrejseforbud.

Og så er det også værd at nævne, at overførsel til fortsat strafafso-

ning i hjemlandet så vidt muligt bliver anvendt frem for tidlig prøve-

løsladelse. Der er ingen tvivl om, at overførsel til afsoning i hjem-

landet efter min opfattelse er den optimale løsning, når vi taler ud-

visningsdømte udlændinge, og det har regeringen som nævnt også

stor fokus på.

Hvis man antager, at udsigten til at skulle afsone 2/3 af straffen i

stedet for halvdelen vil afholde nogle fra at indrejse i Danmark i strid

med et indrejseforbud, kommer vi ikke uden om at se på økonomien

i det her.

I den forbindelse skal det bemærkes, at en ændring på dette område

jo også vil ramme de

–

trods alt mange

–

udvisningsdømte, som ikke

indrejser på ny.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Kriminalforsorgen skønner på baggrund af antallet af udvisnings-

dømte i 2012 og 2013, at det vil kræve 76-79 ekstra fængselspladser

årligt, hvis de udvisningsdømte fremover skulle afsone 2/3 tid.

Hvis der foretages en kapacitetsudvidelse ved helt nyt byggeri, skøn-

nes etableringsudgifterne at være ca. 340 mio. kr. Hvis der derimod

tilvejebringes ny lukket fængselskapacitet inden for eksisterende in-

stitutioner, vil etableringsudgiften være ca. 230 mio. kr.

Hertil kommer de årlige driftsomkostninger, som skønnes at ville

andrage ca. 50 mio. kr.

[Automatisk udløsning af reststraffen]

10.

I samme boldgade som strafskærpelser foreslås, at overtrædelse af

et indrejseforbud automatisk skal udløse reststraffen.

Når en prøveløsladt begår ny kriminalitet i prøvetiden, fastsætter retten

som udgangspunkt en fælles ubetinget straf eller anden retsfølge, som

omfatter både det nye strafbare forhold og reststraffen fra prøveløsla-

delsen.

Afgørelsen af, om reststraffen skal udløses, beror altid på rettens kon-

krete og individuelle vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

I praksis lægger retten ofte vægt på, om det nye strafbare forhold har

lighed med det, som medførte den tidligere fængselsstraf.

Retten lægger også vægt på, om der er tale om hurtigt tilbagefald til ny

kriminalitet, og på forholdet mellem reststraffens længde og den kon-

kret forskyldte straf for det nye forhold.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Efter regeringens opfattelse skal det forsat være retten, der på baggrund

af en konkret og individuel vurdering af alle omstændigheder i sagen

vurderer, om en reststraf skal udløses ved ny kriminalitet i prøvetiden.

Det er stødende og forkert, hvis en udvist udlænding, der har en rest-

straf stående i banken, ikke får udløst den, hvis den pågældende i strid

med et indrejseforbud på ny indrejser i Danmark.

Jeg er derfor i gang med at overveje, om vi ikke kan indrette os klogere

på dette område.

Men her kommer vi altså ikke uden om spørgsmålet om økonomi,

som jeg har været inde på flere gange: Det er en dyr fornøjelse at ha-

ve udvisningsdømte udlændinge til at sidde i danske fængsler.

[Afslutning]

11.

Det er uacceptabelt, at udlændinge, som er udvist med indrejsefor-

bud, vender tilbage til Danmark.

Kontrolindsatsen er bl.a. derfor blevet styrket

–

og bliver nu styrket

yderligere, hvis lovforslaget nr. L 95 vedtages.

I forhold til spørgsmålet om strafskærpelse og prøveløsladelse er rege-

ringens grundlæggende holdning, at uønskede udlændinge ikke skal

være i Danmark længere tid end højst nødvendigt. Disse uønskede ud-

lændinge, skal derfor heller ikke være længere tid i vores fængsler end

højst nødvendigt. Det er sund fornuft

–

også ud fra et økonomisk syns-

punkt.

Hvis vi skal have disse uønskede udlændinge siddende længere i de

danske fængsler, så skal det være, fordi vi tror, at det har en effekt. Det

gælder både i forhold til strafskærpelser og prøveløsladelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om den 10/3-15 vedr. samrådsspm. S-U, til justitsministeren

Tak for ordet.