Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1510154_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Anders Lotterup
2015-0030-3181
1526625
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvilke konkrete efterforskningsmæssige hensyn der er årsag til, at Københavns Politi ikke vil efterlyse Lars Hedegaards formodede gerningsmand i medierne nationalt og internationalt med angivelse af et foto af den pågældende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Under
henvisning til REU alm. del - svar på spørgsmål 225,
bedes ministeren uddybe, hvilke konkrete efterforskningsmæs-
sige hensyn der er årsag til, at Københavns Politi ikke vil efter-
lyse Lars Hedegaards formodede gerningsmand i medierne na-
tionalt og internationalt med angivelse af et foto af den pågæl-
dende.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet et bidrag fra Københavns Politi, som har
henvist til politikredsens tidligere bidrag til brug for Justitsmi-
nisteriets besvarelse af 23. februar 2015 af spørgsmål nr. 225
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår således heraf, at det efter Københavns Politis op-
fattelse ikke vil indebære mærkbare efterforskningsmæssige
fordele, hvis der blev offentliggjort fotografier af den pågæl-
dende. Det fremgår endvidere, at sådanne tiltag efter politi-
kredsens opfattelse tværtimod ville kunne indebære en risiko
for, at retsforfølgningen i sagen ville blive modvirket, idet of-
fentliggørelse af fotografier af en mistænkt kan forringe bevis-
værdien af en efterfølgende konfrontation (fotokonfrontation
eller direkte konfrontation), hvor vidners eventuelle genken-
delse af den sigtede ikke vil have bevisværdi, hvis de har set et
fotografi af den pågældende i medierne og husker dette frem
for selve episoden.
Københavns Politi har oplyst, at disse efterforskningsmæssige
hensyn fortsat gør sig gældende i sagen.”
2