Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1515805_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
7. april 2015
Budget- og planlægnings-
kontoret
Sagsbeh: Casper Grue Jensen
Sagsnr.: 2015-0030-3176
Dok.:
1524688
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 528 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. marts 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm. om, hvorledes de ca. 130 mio. kr. politiet fik bevilget til ATK-fotovogne er blevet brugt, til justitsministeren
1515805_0002.png
Spørgsmål nr. 528 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvorledes de ca. 130 mio. kr. politiet
fik bevilget til ATK-fotovogne er blevet brugt, herunder om
nogle af midlerne bliver brugt til at ansætte personale til at
passe fotovognene og dermed kommer politikredsene til gavn.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at der blev afsat øremærkede midler
til at dække politiets omkostninger ved den udvidede brug af
automatisk trafikkontrol, som var en del af regeringens trafik-
sikkerhedspakke fra august 2012. Der henvises i den forbindel-
se til Rigspolitiets tidligere bidrag til brug for Justitsministeri-
ets besvarelse af 2. marts 2015 af spørgsmål 411 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Nedenstående tabel udgør det samlede ressourceforbrug til
personale til brug for løsning af ATK-opgaven i 2015 fordelt
på selve ATK-måleopgaven, ATK-administrationen samt øvri-
ge ATK-relaterede opgaver, herunder ressourceforbrug til ind-
fordring, efterforskning, den lokale anklagemyndighed m
v.
ATK ressourcetildeling
ATK-måling
ATK-administration*
Øvrige opgaver
Årsværk i alt
2015
100
56
73
229
Det skal bemærkes, at der endvidere er en række andre om-
kostninger til bl.a. afskrivninger, drift og vedligehold af bilerne
og udstyret.
Fra 2015 er den politisk besluttede firedobling af måleindsat-
sen ved ATK fuldt indfaset. Fra 2015 er der således også afsat
ressourcer til at firedoble antallet af måleoperatører i politi-
kredsene.
Der er ikke sket en tilsvarende udvidelse af den øvrige beman-
ding i politikredsene, idet de efterfølgende arbejdsprocesser er
effektiviseret som følge af forbedret it-understøttelse og ny
lovgivning (betinget objektivt ejeransvar frem for føreransvar).
ATK-målebiler og dermed ressourcer er fordelt mellem politi-
kredsene ud fra en vurdering af, hvor ATK-indsatsen bedst kan
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm. om, hvorledes de ca. 130 mio. kr. politiet fik bevilget til ATK-fotovogne er blevet brugt, til justitsministeren
1515805_0003.png
bidrage til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i
trafikken. Det vigtigste parameter i fordelingen er antallet af
færdselsuheld i de enkelte politikredsene, men herudover er
også trafikmængden (antallet af kørte km) og befolkningsantal-
let i politikredsene betydende parametre.
Selve opgaven med at inddrive bøderne mv. på ATK-området
ligger fortsat i de enkelte politikredse sammen med øvrige op-
gaver vedrørende inddrivelse af bøder.
Midlerne er meldt ud til kredsene, så de har haft mulighed for
at ansætte personale svarende til tabellen nedenfor.
Årsværkene er fordelt på politikredsene som følger:
Fordeling af årsværk
Nordjylland
Østjylland
Midt- og Vestjylland
Sydøstjylland
Syd- og Sønderjylland
Fyn
Sydsjælland og LF
Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland
Københavns Vestegn
København
Bornholm
Rigspolitiet
ACØ (Købehavns Vestegn)
ACV (Midt- og Vestjylland)
I alt
2015
17
17
22
15
15
15
12
15
14
10
17
2
2
28
28
229
* ATK-administrationen er centraliseret i to opgavefællesskaber Admini-
strativ Center Vest og Administrativ Center Øst placeret i henholdsvis Hol-
stebro og Taastrup.”
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 6. februar 2015 af spørgsmål nr.
391 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf fremgår, at Rigspolitiet
har iværksat et arbejde med at undersøge, hvorvidt det er muligt at anven-
de andre medarbejdere end politiuddannede i ATK-bilerne, herunder om
der er personalemæssige, ansættelsesretlige eller øvrige hindringer herfor.
3