REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om, hvilken grad af mistanke og hvilke typer af holdepunkter der efter den nugældende retspraksis i sager om personer, der er under mistanke for at ville udrejse til Irak eller Syrien for at deltage i væbnet kamp, skal til for at opfylde kravene i retsplejelovens paragraf 781, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

26. marts 2015

Sikkerheds- og Forebyg-

gelseskontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2015-0030-3150

Dok.:

1518053

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 510 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Mette Frederiksen

Rikke-Louise Ørum Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om, hvilken grad af mistanke og hvilke typer af holdepunkter der efter den nugældende retspraksis i sager om personer, der er under mistanke for at ville udrejse til Irak eller Syrien for at deltage i væbnet kamp, skal til for at opfylde kravene i retsplejelovens paragraf 781, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 510 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren gennem konkrete eksempler belyse, hvilken

grad af mistanke og hvilke typer af holdepunkter der efter den

nugældende retspraksis i sager om personer, der er under mis-

tanke for at ville udrejse til Irak eller Syrien for at deltage i

væbnet kamp, skal til for at opfylde kravene i retsplejelovens

paragraf 781, så en domstol afsiger kendelse om indgreb i

meddelelseshemmeligheden? Om muligt ønskes både eksem-

pler, hvor en domstol har afsagt en sådan kendelse, og eksem-

pler, hvor en domstol har afslået

at afsige en sådan kendelse.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”Det

følger af § 6 i lov om Politiets Efterretningstjeneste, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014, at reglerne i

retsplejeloven gælder for PET’s efterforskninger og tvangsind-

greb.

PET kan således alene foretage indgreb i meddelelseshemme-

ligheden, hvis betingelserne i retsplejelovens § 781 er opfyldt.

Det betyder bl.a., at PET skal godtgøre, at der er en rimelig og

konkret begrundet mistanke om, at den person, som indgrebet

retter sig mod, har overtrådt eller har til hensigt at overtræde en

eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13.

Det kan generelt oplyses, at PET eksempelvis kan indhente en

kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden over for en

person, som mistænkes for at ville rejse til Syrien eller Irak,

hvis efterretningstjenesten har modtaget konkrete oplysninger

om, at personen vil tilslutte sig og kæmpe for Islamisk Stat, og

hvis disse oplysninger i øvrigt støttes af oplysninger, som PET

har om den pågældende.

PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse

give konkrete eksempler på sager, hvor efterretningstjenesten

har fået kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden i

forhold til personer, som er mistænkt for at ville rejse til Irak

eller Syrien for at deltage i væbnet kamp.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 511

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.