REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: MFU spm. om, hvordan sikrer man sig, at islamiske forkyndere i danske fængsler bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og forebygge ekstremisme og radikalisering hos de indsatte", til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. marts 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Katrine Born Thodsen

2015-0030-3157

1518762

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Ma-

rie Krarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: MFU spm. om, hvordan sikrer man sig, at islamiske forkyndere i danske fængsler bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og forebygge ekstremisme og radikalisering hos de indsatte", til justitsministeren

Spørgsmål nr. 509 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvordan

sikrer man sig, at islamiske forkyndere i danske

fængsler ”bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og fo-

rebygge

ekstremisme og radikalisering hos de indsatte” som

der står i § 21 i Cirkulære om ansættelse af og tilsyn med reli-

giøse forkyndere i Kriminalforsorgen af 26. september 2013?”

Svar:

Jeg kan indledningsvis oplyse, at det bl.a. fremgår af regeringens terror-

udspil, at regeringen vil iværksætte en evaluering af indsatsen mod radika-

lisering og ekstremisme i fængsler og arresthuse. På baggrund af evalue-

ringen vil regeringen iværksætte nye initiativer, der skal modvirke, at ind-

satte bliver radikaliseret eller på anden vis inspireret til ekstremisme i

fængsler og arresthuse.

Tilsynet med islamiske forkyndere vil indgå i den evaluering.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen kan oplyse, at formålet

med cirkulæret om ansættelse af og tilsyn med religiøse for-

kyndere netop er at sikre, at kriminalforsorgen rekrutterer gode

rollemodeller, som kan have en resocialiserende funktion, og

som kan fungere som et vigtigt bindeled i forhold til indsattes

integration i det danske samfund. Opgavevaretagelsen på kri-

minalforsorgens tjenestesteder skal altid foregå på en sådan

måde, at den bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og

forebygger ekstremisme og radikalisering hos de indsatte.

Med cirkulæret er der etableret et godt grundlag til at sikre, at

kriminalforsorgen ansætter religiøse forkyndere, som kan have

en resocialiserende funktion og være med til at forebygge eks-

tremisme og radikalisering af indsatte.

Ved ansættelse af religiøse forkyndere gælder bl.a.:

Ansættelse sker efter en grundig godkendelsesprocedure, så

udvælgelsen sker så velovervejet som muligt.

Det lokale ansættelsesudvalg kan få bistand af et sagkyndigt

udvalg, som har viden om religion, dét at være forkynder i

kriminalforsorgen samt viden om radikalisering og ekstremis-

me.

Der er lavet en række koncepter, fx stillingsbeskrivelser, som

skal sikre en fælles forståelse af stillingernes omfang og ind-

hold.

Der kan indhentes referencer, gennemføres test og afholdes

dét, der svarer til prøveprædiken, for at vurdere den pågælden-

des kvalifikationer.

Inden ansættelse trækkes oplysninger om den religiøse forkyn-

der i kriminalregisteret, hvor det fremgår, om den pågældende

er tidligere straffet. Den religiøse forkynder skal også under-

skrive en tavshedspligtserklæring, hvori der blandt andet hen-

vises til straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, som den

religiøse forkynder ved sin underskrift bekræfter at ville over-

holde.

I ansættelsesbrevet er anført, at hvis man begår strafbart for-

hold under ansættelsen i kriminalforsorgen, vil fortsat ansæt-

telse blive taget op til overvejelse.

Herudover gælder følgende:

Den religiøse forkynder skal deltage i et lokalt dialogforum, så

der sker forankring på tjenestestedet, og vedkommende skal

medvirke i et fagligt netværk, så det sikres, at den religiøse

forkynder er integreret i resten af institutionen.

Den religiøse forkynder er underlagt gejstligt tilsyn enten af

den autoritative gejstlige myndighed eller ved hjælp af et sag-

kyndigt udvalg.

Som udgangspunkt vil der

–

ud fra en almindelig ordens- og

sikkerhedsmæssig vurdering

–

være personale til stede under

gejstlige handlinger.

Kriminalforsorgen har iværksat undervisning af nyansat perso-

nale i at spotte tendenser til radikalisering og ekstremisme.

Dette sker på fængselsbetjentenes grunduddannelse og den ci-

vile grunduddannelse. Derudover er der på alle tjenestesteder

uddannet ressourcepersoner i at identificere bekymringstegn på

radikalisering eller ekstremistisk adfærd. Hensigten med at ud-

danne ressourcepersoner er, at de præsenterer deres viden for

kollegaer på et eller flere personalemøder.

Den dynamiske sikkerhed, baseret på personalets kendskab til

og observationer af de indsatte, deres vaner, holdninger, grup-

peringer og adfærd og eventuelle ændringer deraf, medvirker

til at hindre radikalisering og ekstremisme.

Der er mulighed for at foretage løbende kontrol med de religi-

øse forkyndere som følge af ledelsens instruktionsbeføjelse.

Såfremt der er en begrundet mistanke om, at en medarbejder,

herunder religiøse forkyndere, har begået eller begår strafbart

forhold, skal forholdet meldes til politiet.

Det er direktoratets opfattelse, at disse regler og tiltag sikrer, at

de religiøse forkyndere bidrager til at fremme et demokratisk

livssyn og forebygge ekstremisme og radikalisering hos de

indsatte.”