Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1507576_0001.png
Retsudvalget
Christiansborg
Lov- og
Kommunikationsafdelingen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 468 (Alm. del):
I brev af 17. februar 2015 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 468:
”Vil ministeren redegøre for, om gymnasier må foretage ransagninger af
elevers jakker og tasker på landets ungdomsuddannelser, jf. artiklen "Ad-
vokat: - Gymnasier har ikke ret til at teste påvirkede elever", fra TV2.dk
den 13. januar 2015?”
Foreløbigt svar:
Jeg kan foreløbigt besvare spørgsmålet således:
Lovgivningen om ungdomsuddannelserne og -institutionerne indeholder
ikke en regulering af det stillede spørgsmål. Det indebærer bl.a., at der i
Undervisningsministeriets lovgivning ikke er bestemmelser, hvorefter
uddannelsesinstitutionerne kan kræve af elever eller kursister, at de lader
institutionen kontrollere indholdet af deres jakker og takser. Der er heller
ikke bestemmelser, hvorefter det er forbudt for en institution at bede en
elev eller kursist om lov til at kontrollere jakker eller tasker.
Der vil i forhold til gennemførelsen af undervisningen kunne være situa-
tioner, hvor det kan være sagligt og relevant, at en uddannelsesinstitution
beder en elev eller kursist om at dokumentere, at eleven eller kursisten
ikke medbringer bestemte effekter.
Det kan fx i en prøvesituation være sagligt og relevant at kontrollere, at
elever og kursister kun medbringer tilladte hjælpemidler. Hvis en elev
eller kursist i sådan en situation ønsker at medbringe en jakke eller taske,
kan institutionen bede om lov til at se indholdet for at påse, at der ikke
medbringes ulovlige hjælpemidler til prøven. Hvis eleven eller kursisten
ikke vil give institutionen adgang til at kontrollere jakken og tasken, kan
institutionen ikke kontrollere indholdet mod elevens eller kursistens vilje,
16-03-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
men efter omstændighederne vil institutionen fx kunne bestemme, at
eleven eller kursisten ikke må medbringe den pågældende jakke eller ta-
ske til prøven.
Med hensyn til besvarelsen af det stillede spørgsmål i forhold til den øv-
rige lovgivning har Undervisningsministeriet til brug for besvarelsen an-
modet Justitsministeriet om en udtalelse. Når udtalelsen foreligger, vil jeg
vende tilbage til spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Christine Antorini