Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1506898_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. marts 2015
Forvaltningsretskontoret
Jørgen Jørgensen
2015-0030-3097
1498116
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvor mange af de omkring 100.000 kontrolbesøg som myndighederne foretager årligt, har myndighederne haft behov for at tiltvinge sig adgang til private hjem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 456 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I hvor mange af de omkring 100.000 kontrolbesøg som myn-
dighederne foretager årligt, jf. artiklen "Myndighederne går ind
på din grund uden varsel" af 21. december 2013 i Berlingske,
har myndighederne haft behov for at tiltvinge sig adgang til
private hjem?”
Svar:
1.
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår heraf, udarbejder Justitsministeriet i overensstemmelse
med forarbejderne til retssikkerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter med senere ændringer) årligt en redegørelse til Folketinget om
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet
af loven. Redegørelsen indeholder bl.a. en omtale af eventuel ny lovgiv-
ning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangs-
indgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af
praksis med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsple-
jen. Det fremgår bl.a. af omtalen af praksis på udvalgte områder, i hvilket
omfang de pågældende myndigheders gennemførelse af tvangsindgreb er
sket med eller uden forudgående underretning. Ministeriet afgav den sene-
ste redegørelse til Folketinget den 25. februar 2015 (R 9).
2.
Spørgsmålet om, i hvor mange tilfælde myndigheder i forbindelse med
kontrol- og tilsynsbesøg omfattet af retssikkerhedsloven har behov for at
tiltvinge sig adgang til private hjem, er ikke indeholdt i Justitsministeriets
redegørelse, og ministeriet er ikke i øvrigt i besiddelse af oplysninger her-
om.
3.
Justitsministeriet finder imidlertid anledning til at henlede opmærksom-
heden på retssikkerhedslovens § 2, hvor det er fastsat, at tvangsindgreb
kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er til-
strækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med ind-
grebet.
Der kan i den forbindelse henvises til Ole Hasselgaard m.fl., Retssikker-
hedsloven med Kommentarer (2005), side 51, hvor der er anført følgende:
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvor mange af de omkring 100.000 kontrolbesøg som myndighederne foretager årligt, har myndighederne haft behov for at tiltvinge sig adgang til private hjem, til justitsministeren
»En myndighed, der i medfør af lovgivningen har adgang til at
foretage tvangsindgreb, vil som følge af proportionalitetsreglen
kunne have pligt til at overveje, om et konkret indgreb eventu-
elt kan erstattes af andre og mindre indgribende midler. F.eks.
vil det kunne være relevant at overveje, om de oplysninger,
som myndigheden ville kunne tilvejebringe ved gennemførel-
sen af et kontrolbesøg, i stedet kan indhentes ved at rette en
mere formløs henvendelse til parten og anmode denne om at
indsende relevante dokumenter mv. I disse overvejelser vil det
også kunne indgå, om et mindre indgribende middel i samme
grad som et tvangsindgreb ville være egnet til at tilgodese hen-
synet til en effektiv kontrolindsats. Selv om der for så vidt ville
bestå muligheden for f.eks. i første omgang at anmode parten
om selv at indsende ønskede oplysninger, vil myndigheden
derfor kunne være berettiget til at gennemføre tvangsindgreb,
såfremt hensynet til en effektiv kontrolindsats taler for det.
[…]
Tvangsindgreb vil ikke i alle tilfælde være lige indgribende.
Bl.a. må et tvangsindgreb, der omfatter undersøgelse af private
beboelseslokaler, i almindelighed anses for mere indgribende
end et tvangsindgreb, der omfatter undersøgelse af forretnings-
lokaler. Selv om hjemmelen til at anvende tvangsindgreb inden
for det pågældende område også måtte omfatte adgang til at fo-
retage undersøgelse af private beboelseslokaler, må myndighe-
den derfor være opmærksom på, om det i det enkelte tilfælde
vil være tilstrækkeligt i første omgang at foretage et tvangs-
indgreb, der er begrænset til at omfatte forretningslokaler mv.«
3