REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om, hvilke af de 264 hjemler til kontrolundersøgelser uden forudgående retskendelse, som ikke er blevet anvendt de seneste 10 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. marts 2015

Forvaltningsretskontoret

Jørgen Jørgensen

2015-0030-3095

1498076

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om, hvilke af de 264 hjemler til kontrolundersøgelser uden forudgående retskendelse, som ikke er blevet anvendt de seneste 10 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 454 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke af de 264 hjemler til kontrol-

undersøgelser uden forudgående retskendelse, jf. artikel i Juri-

sten nr. 6 2014, s. 219 "Når myndigheder kommer på besøg -

10 år med retssikkerhedsloven", som ikke er blevet anvendt de

seneste 10 år?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse

af 25. februar 2015 af spørgsmål nr. S 707 stillet af medlem af Folketinget

Mai Mercado (KF).

Som det fremgår heraf, har grundlovens § 72 følgende ordlyd:

”Boligen

er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og

undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, te-

legraf og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en

særegen

undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”

Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at udsagnet i bestem-

melsens første punktum om boligens ukrænkelighed er en retspolitisk er-

klæring uden selvstændigt retligt indhold. Der kan henvises til Henrik Zah-

le (red.), Grundloven med Kommentarer (2. udgave, 2006), side 457 og

Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (2013), side 288.

Det følger af det såkaldte legalitetsprincip, at offentlige myndigheders ad-

gang til at foretage tvangsindgreb kræver hjemmel i lovgivningen. Det føl-

ger herudover af grundlovens § 72, at medmindre der i lovgivningen er fo-

retaget en fravigelse heraf, kan indgreb omfattet af grundlovens § 72 kun

foretages efter indhentelse af en retskendelse.

Kravet om indhentelse af retskendelse er i vidt omfang fraveget i lovgiv-

ningen om forvaltningsmyndigheders kontrolbeføjelser uden for straffe-

retsplejen. Om baggrunden herfor kan der henvises til Retssikkerheds-

kommissionens betænkning nr. 1428/2003, side 113, der indeholder over-

vejelser om, hvorvidt der i højere grad burde indføres krav om forudgåen-

de retskendelse ved foretagelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Der var efter kommissionens opfattelse ikke grundlag herfor. Udvalget

henviste i den forbindelse til, at der normalt ikke vil være opstillet nærme-

re materielle betingelser i lovgivningen med hensyn til adgangen til at

gennemføre et tvangsindgreb. Der vil således f.eks. i almindelighed ikke

være et mistankekrav at tage stilling til, og en domstol vil sædvanligvis

være henvist til alene at vurdere, om den pågældende myndighed er den

myndighed, der må gennemføre tvangsindgrebet. Et krav om retskendelse

ville efter kommissionens opfattelse ofte være et unødigt omsvøb, der vil

belaste domstolene med unødige sager og svække forvaltningsmyndighe-

dernes kontrolmuligheder, uden at der reelt er vundet noget i retssikker-

hedsmæssig henseende.

Som det endvidere fremgår af den nævnte besvarelse, tilstræber Justits-

ministeriet i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslag

med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed, at der ikke medtages unødvendige bestemmelser, der gør det muligt

for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom. Der kan

i den forbindelse henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,

side 39, hvor der er anført følgende:

”Efter grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig.

Husundersø-

gelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papi-

rer samt brud på post-, telegraf og telefonhemmeligheden må,

hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter

en retskendelse. Bestemmelsen regulerer umiddelbart alene

spørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes retskendelse, før

der foretages husundersøgelser mv. Princippet om boligens

ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt til-

fælde nøje bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt

–

med eller uden retskendelse

–

at tillægge offentlige myndighe-

der adgang til privat ejendom. Det bør i den forbindelse under-

søges, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige. Hvis der er behov for en sådan

adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt. Det kan

f.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler,

mens private boliger holdes

uden for.”

Som det endelig fremgår af den nævnte besvarelse, indeholder retssik-

kerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltnin-

gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere æn-

dringer) en samlet regulering af en række spørgsmål vedrørende forvalt-

ningsmyndigheders fremgangsmåde i tilfælde, hvor myndigheden har den

fornødne hjemmel i anden lovgivning til uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb, herunder navnlig såkaldte kontrol- og

tilsynsbesøg.

Justitsministeriet udarbejder i overensstemmelse med forarbejderne til

retssikkerhedsloven årligt en redegørelse til Folketinget om forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven. Rede-

gørelsen indeholder bl.a. en omtale af eventuel ny lovgivning, der vedrører

den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb uden for

strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis med hen-

syn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Det fremgår

bl.a. af omtalen af praksis på udvalgte områder, i hvilket omfang de på-

gældende myndigheders gennemførelse af tvangsindgreb er sket med eller

uden forudgående underretning. Ministeriet afgav den seneste redegørelse

til Folketinget den 25. februar 2015 (R 9).

Spørgsmålet om, i hvilket omfang de enkelte hjemler til tvangsindgreb,

der findes i lovgivningen, er blevet anvendt, er ikke indeholdt i Justitsmi-

nisteriets redegørelse, og ministeriet er ikke i øvrigt i besiddelse af oplys-

ninger herom.

Justitsministeriet skal imidlertid henlede opmærksomheden på ministeriets

besvarelse af 20. september 2013 af spørgsmål nr. 859 fra Folketingets

Retsudvalg (Alm. del) og ministeriets besvarelse af 18. marts 2014 af

spørgsmål nr. 361 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

Besvarelsen af spørgsmål nr. 859 indeholder en gennemgang af, hvilke

lovbestemmelser på Justitsministeriets ressortområde, der giver forvalt-

ningsmyndigheder adgang til at foretage administrativ kontrol og tilsyn

med borgere og virksomheder mv. Besvarelsen af spørgsmål nr. 361 inde-

holder

–

i det omfang ministeriet var i besiddelse af oplysninger herom

–

en gennemgang af, hvad de forskellige typer af kontrol på Justitsministeri-

ets ressortområde koster for henholdsvis erhvervslivet og staten.

Justitsministeriet er bekendt med, at tilsvarende spørgsmål blev stillet til

en række andre ministerier.