Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1510113_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. marts 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-0030-3086
Dok.:
1495640
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 447 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvor mange personer, der ifølge PET er rejst til Syrien eller Nordirak i hhv. 2011, 2012 og 2013, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 447 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for præcis hvor mange personer, der
ifølge PET er rejst til Syrien eller Nordirak i hhv. 2011, 2012
og 2013, herunder præcis hvor mange der har tilsluttet sig
hvilke grupperinger, hvor mange der er kommet tilbage til
Danmark, samt hvor mange, man mener, er omkommet, idet
det bemærkes, at der ikke ønskes et skøn, som fremlagt tidlige-
re, men de præcise tal fra PET?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
PET konstaterede i sommeren 2012, at et stort antal personer rejste
fra Danmark til Syrien for at deltage i den væbnede konflikt. PET
har ikke registreret sådanne rejsende i 2011.
Det er PET’s vurdering, at antallet af danskere eller herboende ud-
lændinge, som i 2012, 2013 og 2014 udrejste fra Danmark til Syrien
eller Nordirak for at deltage i eller yde bistand til den væbnede kon-
flikt, var henholdsvis 31, 66 og 37.
Endvidere vurderer PET, at antallet af danskere eller herboende ud-
lændinge, som i 2012, 2013 og 2014 forlod Syrien eller Nordirak ef-
ter at have deltaget i eller ydet bistand til konflikten, var henholdsvis
11, 38 og 35.
Endelig vurderer PET, at antallet af danskere eller herboende udlæn-
dinge, som i 2012, 2013 og 2014 omkom i forbindelse med konflik-
ten i Syrien eller Nordirak var henholdsvis 0, 9 og 10.
De anførte tal for, hvor mange der henholdsvis er rejst til og har for-
ladt Syrien eller Irak i henholdsvis 2012, 2013 og 2014 er sammen-
lagt højere, end hvad der fremgår af den vurdering af terrortruslen
mod Danmark (VTD), som blev afgivet af PET, Center for Terror-
analyse den 18. marts 2015. CTA gav i denne VTD udtryk for den
vurdering, at mindst 115 personer var eller havde været udrejst til
Syrien eller Irak, og at ca. halvdelen heraf befandt sig i Danmark ved
afgivelsen af VTD’en.
Forskellen skyldes navnlig, at en og samme person kan være rejst til
og have forladt Syrien eller Nordirak flere gange i den samlede peri-
ode, og således kan optræde flere gange i den ovenstående årsopdel-
te opgørelse.
Både de årsopdelte opgørelser og den samlede opgørelse i VTD’en
bygger på en vurdering af de informationer, som PET var i besiddel-
se af på opgørelsestidspunktet. Opgørelserne er dermed forbundet
med en vis usikkerhed.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvor mange personer, der ifølge PET er rejst til Syrien eller Nordirak i hhv. 2011, 2012 og 2013, til justitsministeren
Som det også fremgår af
VTD’en af 18.
marts 2015, vurderer CTA,
at hovedparten af de personer, der udrejser, nu tilslutter sig ISIL.
PET kan endvidere oplyse, at langt størstedelen af de udrejste havde
fast bopæl i Danmark forud for afrejsen.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse give
yderligere oplysninger om, hvilke konkrete grupperinger efterret-
ningstjenesten vurderer, at de udrejste har tilsluttet sig, eller mere
eksakte oplysninger om, hvor mange der havde fast bopæl i Dan-
mark forud for afrejsen, da dette vil kunne skade efterretningstjene-
stens muligheder for at varetage sine opgaver med bl.a. at forebygge,
efterforske og modvirke alvorlige forbrydelser, der truer den natio-
nale sikkerhed.
3