Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1501359_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2015
Færdselskontoret
Caroline Elmberg
2015-0030-3081
1506152
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Mette Frederiksen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 444: MFU spm. om, hvornår de i REU alm. del – svar på spørgsmål 1247 nævnte ændringer vil træde i kraft, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren svare på, hvornår de i REU alm. del –
svar på
spørgsmål 1247 nævnte ændringer vil træde i kraft, samt hvor-
dan køreskoler skal agere i den
mellemliggende periode.”
Svar:
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 1. september 2014 af
spørgsmål nr. 1247 fra Folketingets Retsudvalg, vil Justitsministeriet på
baggrund af udtalelser fra Trafikstyrelsen og Rigspolitiet overveje at æn-
dre kørekortbekendtgørelsens bilag 5, således at der ikke længere stilles
krav om, at neddroslede køretøjer, som anvendes til prøvekørsel, skal være
standardtypegodkendte.
Justitsministeriet er på nuværende tidspunkt
med inddragelse af Trafik-
styrelsen og Rigspolitiet
i gang med en nærmere gennemgang af køre-
kortbekendtgørelsens bilag 5 med henblik på at foretage en opdatering af
bilaget og gennemføre de nødvendige ændringer. Justitsministeriet forven-
ter snarest muligt at kunne sende et udkast til nyt bilag i høring hos rele-
vante parter.
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse til brug for Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 1247, kan Rigspolitiet i medfør af kørekortbe-
kendtgørelsens § 130 dispensere fra bestemmelserne i kørekortbekendtgø-
relsen, herunder reglerne i bilag 5 om, at neddroslede køretøjer, som an-
vendes til prøvekørsel, skal være standardtypegodkendte.
Kørelærerne vil således kunne ansøge Rigspolitiet om dispensation fra de
gældende regler i bilaget.
2