REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om kommentar til REU alm. del

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

5. marts 2015

Kontor:

Færdselskontoret

Sagsbeh: Jacob Guldborg Ras-

mussen

Sagsnr.: 2015-0030-3080

Dok.:

1494741

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 440 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Sidsel Kathrine Møller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om kommentar til REU alm. del - bilag 172, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 440 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere REU alm. del

- bilag 172, her-

under de nævnte forslag om kalibreringsrapport og billeddo-

kumentation.”

Svar:

I spørgsmålet henvises til en henvendelse af 6. februar 2015 fra Jens

Jørgen Kjær vedrørende en konkret sag om pålæggelse af en kontrolafgift

for at have parkeret i strid med vilkårene for parkering på et offentligt til-

gængeligt privat parkeringsområde.

Det anføres bl.a. i henvendelsen, at det vil styrke retssikkerheden, hvis der

stilles krav om, at private parkeringsselskaber skal fremlægge en kalibre-

ringsrapport fra en uvildig tredjepart, der viser, at de ure, som benyttes i

parkeringsvagtens udstyr, fungerer korrekt og ikke kan manipuleres, og at

der bør indføres krav om, at parkeringsselskabet skal kunne fremvise bil-

leddokumentation for tidspunktet for observation af bilen.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at ministeriet af princi-

pielle grunde ikke udtaler sig om konkrete sager, der behandles ved eller er

afgjort af domstolene.

Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at etablering af parke-

ringsrestriktioner og udførelse af parkeringskontrol på en privat parke-

ringsplads som udgangspunkt er et rent privatretligt anliggende. Ejeren af

et privat område kan som led i sin almindelige rådighed over ejendommen

bestemme vilkårene for brugen af parkeringspladsen, herunder f.eks. at der

opkræves et beløb (en ”kontrolafgift”)

for overtrædelse af de pågældende

vilkår for parkering.

Når en bilist parkerer på et privat område, antages det, at bilisten som ud-

gangspunkt accepterer de opstillede parkeringsrestriktioner. Dette gælder

dog kun, hvis vilkårene ikke generelt vurderet er urimelige, og alene, hvis

vilkårene fremgår af skiltningen på en klar og forståelig måde på det på-

gældende sted.

Opstår der tvist om berettigelsen af en kontrolafgift, må grundejeren (eller

et privat parkeringsselskab) indbringe sagen for domstolene og her gøre

kravet gældende. Bevisbyrden for, at kontrolafgiften er pålagt med rette,

påhviler i den forbindelse grundejeren (eller et privat parkeringsselskab).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om kommentar til REU alm. del - bilag 172, til justitsministeren

Sådanne sager behandles ved de almindelige domstole efter reglerne i rets-

plejelovens kapitel 39 om behandlingen af sager om mindre krav (den så-

kaldte småsagsproces).

Justitsministeriet skal bemærke, at parkering på private parkeringsområ-

der er behandlet i

rapporten ”Bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsom-

rådet” afgivet i juni 2013 af en arbejdsgruppe nedsat under Justitsministe-

riet. Rapporten blev den 27. juni 2013 fremsendt til Folketingets Retsud-

valg, jf. REU (Alm. del

–

bilag 342). Arbejdsgruppens kommissorium be-

stod bl.a. i at overveje, hvordan det sikres, at der i hvert enkelt tilfælde kan

fremlægges dokumentation for, at en parkeringsregel eller et parkerings-

vilkår er overtrådt.

Under rapportens pkt. 4.4.1, side 176, er der om de gældende krav til do-

kumentationen for overtrædelse af parkeringsvilkår på private parkerings-

områder bl.a. anført følgende:

”I lighed med hvad der

gælder for det offentlige område, jf.

ovenfor under pkt. 3.2.1, er der ikke fastsat specifikke regler

om fremlæggelse af dokumentation for, at et parkeringsvilkår

er overtrådt i forbindelse med pålæggelse af en privat parke-

ringsafgift. Også for private parkeringsafgifter er det således i

sidste ende op til domstolenes almindelige frie bevisvurdering i

det konkrete tilfælde at fastslå, om et givent vilkår for anven-

delsen af en parkeringsplads er overtrådt eller ej. Afgørelsen

af, hvorvidt en parkeringsafgift i øvrigt med rette har kunnet

pålægges eller ej, herunder om et vilkår for parkering overho-

vedet er en del af aftalen mellem parkanten og den private

grundejer/parkeringsselskabet, og om vilkåret er gyldigt, hører

ligeledes i sidste ende under domstolene.”

Om behovet for at indføre nærmere krav til dokumentationen for en kon-

trolafgifts retsmæssighed er der under rapportens pkt. 4.4.2, side 178, bl.a.

anført følgende:

”Det

er derfor ved overvejelserne om dokumentation for en

kontrolafgifts retmæssighed (i lighed med overvejelserne på

det offentlige område) arbejdsgruppens opfattelse, at spørgs-

målet om, hvad og hvor meget der skal oplyses over for par-

kanten

–

og ikke mindst, hvad parkanten skal have udleveret af

materiale om den pågældende kontrolafgift

–

bør indgå ved

vurderingen af, hvilke krav der skal stilles til dokumentationen.

Det skyldes, at dokumentationskravene har afgørende betyd-

ning for parkantens mulighed for at vurdere, om kontrolafgif-

ten er pålagt med rette eller ej, og dette gælder, uanset om der

er tale om kontrolafgift pålagt af det offentlige eller en privat

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om kommentar til REU alm. del - bilag 172, til justitsministeren

aktør.

Det vil derfor også på det private område være væsentligt, at

parkeringsvagten noterer, hvilke undersøgelser der er foretaget

forud for pålæggelse af en kontrolafgift, da det ellers kan være

vanskeligt efterfølgende at dokumentere over for parkanten og

eventuelt domstolene, at kontrolafgiften er pålagt med rette.”

For så vidt angår arbejdsgruppens overvejelser om, hvorvidt der bør være

et ufravigeligt krav om fotodokumentation for en kontrolafgifts retmæs-

sighed, er der under rapportens pkt. 4.4.2, side 179, endvidere anført føl-

gende:

”Der

kan i den forbindelse henvises til arbejdsgruppens over-

vejelser i forbindelse hermed på det offentlige område, jf. pkt.

3.2.2 ovenfor [se nedenfor]. Idet det er arbejdsgruppens opfat-

telse, at fotos i meget stort omfang kan være med til at skabe

sikkerhed for en tilstrækkelig dokumentation for en pålagt kon-

trolafgift, henstiller arbejdsgruppen derfor til, at de private

parkeringsselskaber, i det omfang det er muligt og formålstjen-

ligt, anvender fotos.

Afslutningsvist bemærker arbejdsgruppen, at det i forbindelse

med spørgsmålet om dokumentation også på det private områ-

de må erindres, at det grundlæggende er i grundeje-

rens/parkeringsselskabets interesse at tilvejebringe et tilstræk-

keligt sikkert dokumentationsgrundlag, for at undgå flest muli-

ge klager og at domstolene underkender kontrolafgiften.”

Om generelle dokumentationskrav for en pålagt parkeringsafgift på det of-

fentlige område er der under rapportens pkt. 3.2.2, side 143, bl.a. anført

følgende:

”Arbejdsgruppen

har desuden overvejet, om der bør indføres

mere generelle krav til dokumentation for overtrædelse af reg-

lerne om parkering og standsning i de enkelte tilfælde. Navnlig

i lyset af, at spørgsmålet om, hvorvidt en overtrædelse konkret

har foreligget i sidste instans henhører under domstolene, hvor

bevisbedømmelsen er fri, har arbejdsgruppen imidlertid ikke

fundet grundlag herfor.”

Arbejdsgruppens rapport dannede baggrund for lov nr. 169 af 26. febru-

ar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje (Forhøjelse

af afgiften for parkering til gene for personer med handicap mv. og bedre

forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet), hvorved bl.a. bestemmelsen i

færdselslovens § 122 c blev indsat.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om kommentar til REU alm. del - bilag 172, til justitsministeren

Det er i § 122 c, stk. 1, fastsat, at kontrolafgift ved parkering på offentligt

tilgængeligt privat område kun

–

medmindre der gælder et generelt og ty-

deligt markeret forbud mod parkering på området

–

kan pålægges, hvis

dette er tydeligt tilkendegivet på stedet. Det følger af § 122 c, stk. 2, at

justitsministeren fastsætter regler om, hvordan tilkendegivelse efter stk. 1

skal gives. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om, hvilke oplys-

ninger den, der udsteder en kontrolafgift, skal give om grundlaget for af-

giften.

Med hjemmel i § 122 c, stk. 2, har justitsministeren ved bekendtgørelse nr.

202 af 28. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og ud-

stedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder fastsat regler om

bl.a., hvordan tilkendegivelse efter bestemmelsens stk. 1 skal gives, og om,

hvilke oplysninger den, der udsteder en kontrolafgift, skal give om grund-

laget for afgiften.

I bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er der bl.a. fastsat krav om, at en meddelelse

om, at kontrolafgift er pålagt, skal indeholde oplysninger om de(t) over-

trådte parkeringsvilkår, tid og sted for observationen, køretøjets registre-

ringsnummer og andre væsentlige faktiske oplysninger, der er lagt til

grund ved pålæg af kontrolafgiften.

Der er således som opfølgning på arbejdsgruppens rapport ved lov og ad-

ministrativ forskrift fastsat nærmere regler for kontrolafgifter ved parke-

ring på privat område, herunder krav til indholdet af meddelelser om pålæg

af kontrolafgift på private parkeringsområder. I overensstemmelse med ar-

bejdsgruppens anbefalinger som gengivet ovenfor under pkt. 3 har Justits-

ministeriet imidlertid ikke fundet grundlag for at indføre bestemte krav til

dokumentationen for en privat kontrolafgifts retmæssighed, herunder krav

om fremlæggelse af kalibreringsrapporter eller billedokumentation.