Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1504743_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Dato: 9. marts 2015
”Vil ministeren kommentere artiklerne i Ekstra Bladet den 9. februar 2015 om, at
de unge voldsmænd, som er sigtede for et voldsomt overfald på et par juleaften,
var kendt af Københavns Kommunes socialforvaltning i forvejen, og at kommu-
nens foranstaltninger i forhold til at få de unge væk fra en kriminel løbebane har
været aldeles utilstrækkelige, og vil ministeren i forlængelse heraf oversende den
rapport fra Københavns Kommune, som omtales i artiklerne, til Folketingets
Retsudvalg?”
Der kan ikke være tvivl om, at vold er helt igennem uacceptabelt. Derfor er det
afgørende, at de sociale myndigheder sætter tidligt ind med systematisk og mål-
rettet forebyggelse og hele tiden følger op på indsatsen over for børn og unge,
der har begået kriminalitet eller er i risiko for at slå ind på en kriminel løbebane.
Kommunerne skal anvende alle relevante redskaber inden for lovens rammer til
at få barnet eller den unge på ret kurs.
Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til den konkrete sag til at vurdere Køben-
havns Kommunes indsats. Endvidere skal jeg bemærke, at jeg ikke er i besiddel-
se af den omtalte rapport fra kommunen og derfor ikke kan oversende den til
udvalget. Jeg mener ikke, at de foreliggende oplysninger giver mig anledning til
at anmode kommunen om en redegørelse for det konkrete sagsforløb.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen