REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om det i dag er muligt at stille krav om, at en person, der deltager i et exitprogram, ikke må have kontakt med personer med relation til rocker- og bandemiljøet, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

9. april 2015

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Tina Tolstrup Bak Jen-

sen

Sagsnr.: 2015-0030-3075

Dok.:

1489144

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om det i dag er muligt at stille krav om, at en person, der deltager i et exitprogram, ikke må have kontakt med personer med relation til rocker- og bandemiljøet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, om det i dag er muligt at stille krav

om, at en person, der deltager i et exitprogram, ikke må have

kontakt med personer med relation til rocker- og bandemiljøet,

og i givet fald hvad er konsekvenserne, hvis vedkommende al-

ligevel har kontakt med personer med relation til rocker- og

bandemiljøet, herunder om det kan udløse en eventuel rests-

traf.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at den daværende regering i april 2011

lancerede en rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermed-

lemmer, der ønsker at bryde ud af miljøet. Rammemodellen er sendt til

Folketingets Retsudvalg den 13. april 2011 (Alm. del

–

bilag 401).

Det fremgår under pkt. 1 i rammemodellen, at hensigten med rammemo-

dellen er at styrke myndighedssamarbejdet, så exit-programmerne koordi-

neres, målrettes og tilpasses de rockere og bandemedlemmer, der ønsker et

liv uden for miljøet. Et centralt element i rammemodellen udgøres af den

lokale exit-enhed, der etableres i den enkelte politikreds efter behov.

Under pkt. 2.3 i rammemodellen er det anført, at den lokale exit-enhed har

til opgave at koordinere og følge op på exit-programmerne. Exit-enheden

skal i første række vurdere, om en rocker eller et bandemedlem, som har

givet udtryk for et ønske om at forlade miljøet, er egnet og villig til at ind-

gå i et exit-program. Vurderes dette at være tilfældet, skal exit-enheden

udarbejde et individuelt tilpasset exit-program i samarbejde med de rele-

vante myndigheder, herunder navnlig de sociale myndigheder, og i den

forbindelse vurdere, hvilke af de tilgængelige tilbud inden for de respekti-

ve myndigheders ressortområde der er relevante og egnede. Der udarbej-

des herefter

en ”kontrakt”, der tiltrædes af den pågældende person og af de

myndigheder, som har ansvaret for de enkelte tiltag. Kontrakten beskriver

detaljeret, hvilke foranstaltninger de respektive myndigheder har mulighed

for at iværksætte, og hvilke krav der til gengæld for det tilbudte i givet fald

stilles til den pågældende (inden for rammerne af den relevante lovgiv-

ning). Kontrakten kan f.eks. indeholde krav om at afholde sig fra kontakt

til visse personer og/eller miljøer.

Det fremgår under pkt. 4.9 i rammemodellen, at det efter indgåelse af kon-

trakten påhviler den lokale exit-enhed at følge op på gennemførelsen af

programmet. Enheden vurderer således bl.a., om den pågældende lever op

til de fastsatte krav. Hvis de fastsatte krav tilsidesættes, kan enheden be-

slutte, at exit-programmet for den pågældende skal bortfalde. Det er i den

sammenhæng alene exit-enhedens bistand med henblik på koordinering af

og opfølgning på tiltagene, der bortfalder. De enkelte tiltag, der er tilbudt

og iværksat af de ansvarlige myndigheder, bortfalder således som ud-

gangspunkt ikke. De ansvarlige myndigheder kan dog beslutte at lade bi-

standen i forhold til egne tiltag ophøre, hvis betingelserne herfor efter den

relevante lovgivning i øvrigt er opfyldt.

Justitsministeriet kan mere generelt i forhold til spørgsmålet om udløs-

ning af en eventuel reststraf oplyse, at der med lov nr. 733 af 25. juni 2014

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstof-

fer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Initi-

ativer mod rocker- og bandekriminalitet mv.) blev indsat en ny bestem-

melse i straffelovens § 39, stk. 3, om skærpelse af vilkårene for prøveløs-

ladelse for visse grupper af dømte.

Det fremgår af den nye bestemmelse i straffelovens § 39, stk. 3, at der ved

prøveløsladelse af en person, som er dømt for overtrædelse af straffelovens

§§ 191 eller 192 a eller for en forbrydelse, der har været forbundet med

forsætlig vold eller trusler, som er idømt fængsel i 1 år eller derover, og

som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor

de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-

nalitet, fastsættes

–

hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod

–

vil-

kår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen eller på

anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende

gruppe, medmindre der er tale om nærtstående, eller der er tale om ophold

eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. pkt. 6.2.2. i de alminde-

lige bemærkninger i lovforslag nr. L 112, folketingsåret 2013/2014, at

målgruppen for den nye bestemmelse i straffelovens § 39, stk. 3, navnlig

er indsatte med tilknytning til rocker- og bandegrupperinger mv., som

samlet står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Endvidere fremgår det,

at bestemmelsen er udtryk for, at samvær eller kontakt mellem personer

med tilknytning til samme rocker eller bandegruppering mv. i sig selv in-

debærer en risiko for, at den dømte vil blive inddraget i aktiviteter, som

strider mod formålet med prøveløsladelsen. Formålet med den nye ordning

er således bl.a. at forebygge, at personer, der er idømt fængselsstraf og løs-

lades på prøve inden at have udstået hele straffen, falder tilbage til krimi-

nalitet, herunder kriminalitet, som planægges og udføres i organiserede

kriminelle miljøer.

Der er i forarbejderne til straffelovens § 39, stk. 3, jf. bemærkningerne til §

1, nr. 3, i lovforslag nr. L 112, folketingsåret 2013/2014, bl.a. anført føl-

gende:

”Det

vil som hidtil være en forudsætning for prøveløsladelsen,

at den dømte erklærer at ville overholde de vilkår, der fastsættes.

Dette gælder også de foreslåede skærpede vilkår. Hvis den døm-

te nægter at ville overholde vilkårene, vil prøveløsladelse såle-

des ikke kunne finde sted.

Hvis en prøveløsladt overtræder de foreslåede vilkår, vil krimi-

nalforsorgen som i dag kunne 1) tildele den pågældende en ad-

varsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden eller 3) under

særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal ind-

sættes til udståelse af reststraffen.

Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at det klare

udgangspunkt i sager om overtrædelse af de skærpede vilkår vil

være, at den pågældende genindsættes til fortsat strafafsoning.”

Det bemærkes, at jeg som oplyst i brev af 19. marts 2015 til Retsudvalget

har anmodet Straffelovrådet om at vurdere, om der er behov for at foretage

ændringer af straffelovens regler om udløsning af reststraf og reglerne og

praksis for brugen af betingede straffe.